Nyhed
✨ Garn, grin og godt selskab: Start 2026 med Nytårs Strikkesalon 🧶
Er du til garn og grin? Så sæt kryds i kalenderen den 7. januar 2026, hvor vi skyder det nye år i gang med stil – og strikkepinde!
Publiceret:
11. juni 2025
Senest opdateret:
11. juni 2025

Er du til garn og grin? Så sæt kryds i kalenderen den 7. januar 2026, hvor vi skyder det nye år i gang med stil – og strikkepinde!
DSR, Kreds Midtjylland inviterer til Nytårs Strikkesalon i Centralværkstedet i Aarhus – en aften med lækker tapas, livepodcast, sang og masser af strikkehygge. Uanset om du er nybegynder med pindene eller har gang i et evighedsprojekt, er du mere end velkommen.
🎤 På scenen står de tre skuespillere og strikkeveninder Trine Gadeberg, Christiane Koch og Ditte Hansen, som med charme og humor tager os med ind i strikkens og fællesskabets magi.
🧶 Programmet byder på:
-
Ankomst og velkomst ved kredsformand Anja Laursen
-
Tapas og hygge ved bordene
-
Strikkesalon og livepodcast med plads til grin og eftertanke
-
Fællesskab, varme og et drys sang
Det bliver en aften, hvor vi mærker, at fællesskabet også kan bo i en garnnøgle og et godt grin. Og måske går du hjem med mere end bare et par nye masker på pinden.
📍 Tid og sted:
7. januar 2026 kl. 17.00–20.45
Centralværkstedet, Værkmestergade 7-9, Aarhus C
🔗 Tilmeld dig senest 15. december via linket her.
Vi glæder os til at se dig – og dine strikkepinde!