Debatindlæg bragt i Sundhedsmonitor 7.11.2024 af Sygeplejerske på Afdeling for Kvindesygdomme på Aarhus Universitetshospital og cand.cur.-studerende på Aarhus Universitet Xenia Scherer. 

Sygeplejerske advarer om besparelser: Skal vi sende kvinder hjem, der er ved at abortere?

Jeg ved ikke, hvor jeg skal rette mine frustrationer hen, men jeg prøver her at appellere til nogen, der kan hjælpe os med at stoppe nedbrydningen af vores sundhedsvæsen.

»Tusind tak for, at I passede så godt på mig! Jeg har virkelig følt mig tryg i jeres hænder.«

Sådan lyder det fra mange patienter på Kvindesygdomme og Fødsler, hvor jeg arbejder som sygeplejerske.

Vi hører det ofte, og det er skønt, for vi er dygtige til vores fag. Men det viser også, hvor dygtige vi som sygeplejersker er til at få det til at se ud som om, afdelingen fungerer optimalt.

Vi hører også bemærkninger som: »Har I travlt?« eller »jeg ville ikke trække i snoren. I har jo allerede en del at se til«.

Besparelserne på Aarhus Universitetshospital går nu så dybt, at de rammer kernen af vores arbejde: Kvaliteten og patientsikkerheden.

Konsekvenserne er blandt andet, at vi må tage flere chancer ved tidligere udskrivelser. Patienter skal hurtigere hjem. Højt specialiserede rehabiliteringsforløb, som skal foregå på sygehusene, og som er kræftpatienters rettighed, er sparet væk.

Et argument er, at andre afdelinger heller ikke har midlerne.

Som sygeplejersker bliver vi eksperter i risikovurdering og prioritering, men vi bliver tvunget til at gå på kompromis med kvaliteten og sikkerheden.

Yderligere 12 millioner skal spares på AUH’s afdeling for Kvindesygdomme og Fødsler inden 2025. Det gør ondt!

Sparekniven er nu rettet mod de mest essentielle ressourcer: tid, kompetencer og teknologi.

Personalet knækker først – dernæst patienterne

Besparelserne resulterer i flere patienter til færre kompetente hænder.

Den amerikanske forsker Linda Aiken har advaret om dette længe.

For næsten 20 år siden viste hendes forskning, at hver gang en sygeplejerske skal tage sig af én ekstra patient, stiger risikoen for at blive udbrændt med 23 pct., og utilfredsheden med arbejdet stiger med 15 pct.

Aikens forskning viser også at, hvis man på en kirurgisk afdeling, som jeg arbejder på, ændrer normeringen fra fire patienter til fem patienter for én sygeplejerske, så stiger dødeligheden med 7 pct.

Hvis normeringen er én sygeplejerske til otte patienter, stiger risikoen med 31 pct.

Sagt kort: Øget antal af kompetente sygeplejersker redder liv.

Vi står overfor en tid, hvor sundhedsvæsnet må genopfindes. Som en motiveret og ambitiøs sygeplejerske ser jeg det ikke blot som nødvendigt, men også som en spændende udfordring. Hvordan kan vi modernisere sundhedsvæsnet, uden at kvaliteten forringes?

Lige nu føles det som om, systemet er ved at bryde sammen.

En prognose viser, at vi vil komme til at mangle 8.000 sygeplejersker i 2030.

Og nej, det er ikke kun et spørgsmål om stigende antal af ældre og syge; det handler også om en stigende tendens til at flygte fra sygeplejefaget. Øget arbejdspres, følelsen af utilstrækkelighed og konstante besparelser, tager pusten fra mange kvalificerede sygeplejersker.

I min hverdag på en højt specialiserede afdeling, står jeg ofte med patienter, som jeg ikke har de nødvendige kompetencer til at behandle. Lige nu tager vi nemlig imod barselspatienter på grund af besparelser, langtidssygemeldinger og personaleflugt.

Vi bliver lovet undervisning i specialet, men den kommer for sent. Jeg har ikke brug for undervisningen flere måneder efter, jeg har haft ansvar for patientgruppen. Jeg har brug for den før!

Hvor sikkert og trygt er det for både patienter og personale?

Jeg ved en masse om kræft i underlivet, men ikke om amme-etablering, eller hvordan man skal observere en nyfødt. I andre fag beder man jo heller ikke en elektriker om at udføre vvs-arbejde, blot fordi han er håndværker.

Besparelserne virker som en kortsigtet løsning på økonomiske problemer, men de har alvorlige konsekvenser. Når man skærer i sundhed, skærer man i mennesker. Det er os, sygeplejersker og patienterne, der betaler prisen.

Krisen kommer ikke – krisen er her

Der skal tænkes nyt. Der er stigende fokus på digitalisering, som en løsning på sundhedsvæsenets udfordringer.

Hvis vi skal modernisere sundhedsvæsenet, skal vi bevare og styrke de kompetencer, vi har som sygeplejersker. Vi har brug for tid og ressourcer til at skabe en bedre fremtid – ikke flere besparelser, der presser motiverede og kompetente sygeplejersker væk fra faget.

Jeg ved ikke, hvor jeg skal rette mine frustrationer hen, men jeg prøver her at appellere til nogen, der kan hjælpe os med at stoppe nedbrydningen af vores sundhedsvæsen.

Vi har brug for at bygge et bedre og tryggere system op nu.

Det er ikke længere en fremtidig krise. Den krise sker nu.

Hvem er det, der ikke skal have den rette behandling på sygehusene? Er det de kvinder, der har kræft i underlivet? Kvinderne, der er ved at abortere, vi må sende hjem? Er det nye forældre, som kan have svært ved at føle sig trygge i den rolle, vi ikke skal hjælpe?

Giv os muligheden for at hjælpe dem, der har brug for vores kompetencer.