Hestetrukne ambulancer og det første emblem
Allerede på første bestyrelsesmøde i Dansk Sygeplejeråd blev det foreslået at lave et emblem.
Firkløver med fra begyndelsen
Den første generalforsamling i Dansk Sygeplejeråd blev afholdt 27. oktober 1899 på initiativ fra en gruppe sygeplejersker på Københavns Kommunehospital. På første bestyrelsesmøde blev det foreslået at lave et emblem – det blev firkløveret.
Allerede i januar 1901 kom det første nummer af Sygeplejersken under navnet ”Tidsskrift for Sygepleje”.
Emblem nr. 12
Et af de allerførste: Emblem nr. 12, der tilhørte Jørgine Møller på Københavns Kommunehospital (DSR's årsberetning for 1899). Den røde emalje er her fint nopret. Det måler 29 mm i diameter.
Som tyende
Frederikshavns Kommunale Sygehus blev taget i brug i 1909 med 40 sengepladser, endda med overbelægning. Personalet bestod af en overlæge, en oversygeplejerske, en sygeplejeassistent, fire sygeplejeelever, en økonoma, fem piger og en karl.
En jobannonce fra århundredets begyndelse: ”Sygeplejerske søges af Bindslev Sogns Sygeplejeforening snarest. Løn 300 Kr. samt fri Station med Bolig på Sognets Fattiggaard. Vedkommende maa være opvokset på Landet, helst i Jylland. Man henvende sig til Læge Oppermann, Bindslev pr. Sindal.”
I 1906 besluttede Aalborg Amtsråd at oprette amtssygehuset med 80 senge, heraf 20 til tuberkulosepatienter. Men et amtsrådsmedlem frygtede, at det var alt for mange: ”Man må håbe, at slægten ikke skal blive så sølle, at det bliver nødvendigt at have alle disse senge stående.”
Bar patient ud i haven
Ella Farsøe, født i Hobro i 1883, fortæller i sine erindringer fra Farsø Sygehus:
”Der var ikke meget, vi kunne gøre for at helbrede og lindre. Difteritispatienter kom i damp, og tyfuspatienter levede udelukkende på mælk. Vi havde en tuberkulosepatient, som havde fået amputeret det ene ben. Han havde træben, et stort tungt et, som han ikke kunne bruge. Han havde boet på sygehuset i flere år, og kom aldrig ud. Ham bar jeg ud i haven om sommeren og lagde ham på en båre, så han kunne få frisk luft og nyde haven.”
Personalebillede Farsø begyndelsen af 1900-tallet
Løn som tyende
I de første år fik sygeplejersker fra 340 kr. stigende til 540 om året - i provinsen helt ned til 180 kr. om året, dog plus kost og logi. Det var på niveau med tjenestepiger i et middelstort landbrug, hvilket måske ikke kan undre, da sygeplejersker på den tid havde status som tyende.
I 1908 sammenkaldte Dansk Sygeplejeråds bestyrelse sygeplejersker fra alle landets egne til møde i København. Hensigten var at finde sammen i en fælles optræden, idet bedre vilkår kun kunne opnås ved, at sygeplejerskerne følte sig ”mere solidariske end hidtil.”
Smækkys fra dilleristen
Ella Farsøe havde også en meget mindeværdig nattevagt:
”En gang havde vi en sindssyg patient i cellen. Han var i spændetrøje, og jeg skulle våge over ham om natten. Det vil sige, det var vist karlen som skulle, men han var bange for sindssyge, så jeg sad der. Ud på aftenen kørte en hestevogn op for døren, og en landmand kom ind og sagde, at de havde en dillerist med (en patient med delirium tremens). Jeg vækkede karlen og sendte ham ned efter lægen, men han sendte bud med tilbage, at patienten blot skulle have en skefuld chloral hver time.
Landmanden hjalp med at få patienten klædt af og puttet i seng i cellen, hvor der blev stillet en ekstra seng ind, så jeg kunne våge over begge patienter.
Så kom det vanskelige punkt, da dilleristen skulle have chloral. Han var overbevist om, at jeg var kropigen, som ville give ham et glas til, så han ville give mig et smækkys på munden, samtidig med at han sang, at jeg var en lille skat. Det var en nat, jeg huskede længe.
Ud på natten døde begge patienter, og karlen og jeg gjorde dem i stand og bar dem i lighuset. Så var vi klar til dagens arbejde!”
Foto: Korridor på Farsø Sygehus
Medbring selv heste
I 1902 blev en landmand om aftenen fundet bevidstløs i marken nær Hjørring Sygehus:
”Sygehuslægen så ham kl. 9, og han indbringes hertil kl. 01.30. Transport på åben vogn, godt 1½ mil – kørslen var pinlig nok for ham på grund af ømhed i hovedet ved vognens skrumlen, skønt man kun kørte i skridt.”
Manden skulle først bringes hjem fra marken, så skulle der sendes vogn efter lægen, da man formentlig ikke havde telefon (centralen nær gården havde kun syv abonnenter og lukkede klokken 20). Der fandtes ikke ambulancetransport, men Hjørring Sygehus havde dog en hestetrukket sygevogn, som kunne stilles til rådighed, hvis man selv sørgede for heste.
Landmanden viste sig at have et subduralt hæmatom, som blev udtømt under en operation.
Foto: Hjørring Sygehus' ambulance til 1918.
