DSR: Nej til kortere arbejdsdage
Efter 1. Verdenskrig kæmpede den øvrige fagbevægelse for kortere arbejdstid. Men ikke Dansk Sygeplejeråd... Artikler og billeder fra 1920-1929 i anledning af DSR's 125 års jubilæum.
Nej til kortere arbejdsdage
Efter 1. Verdenskrig krævede den øvrige fagbevægelse en kortere arbejdstid under sloganet ”8 timers arbejde, 8 timers frihed, 8 timers hvile”. Om sygehuset i Hjørring hed det:
Tidligere boede sygeplejerskerne på sygehuset, afdelingssygeplejerskerne på deres afdelinger. Arbejdsdagene var lange, omkring 1919 var det på tale at indføre 8-timers arbejdsdag i en 6-dages uge. Når afdelingssygeplejerskerne boede på afdelingen og var, som man sagde det, gift med den, var det for dem naturligt, at der ikke var nogen faste grænser for arbejdstiden, ligesom de ofte blev forstyrret om natten.
Men otte timers arbejdsdag var ikke noget for Dansk Sygeplejeråd, der foretrak at bevare systemet med dag- og nattevagter på omkring 12 timer – selv om gennemsnitsalderen for de sygeplejersker i staten, der måtte trække sig tilbage på grund af nedslidning, kun var 44 år.
”Vi går en alvorlig og ængstende Tid imøde; hvorledes vil Standens Udvikling ske, og hvorledes vil Reformen virke paa Ungdommens Uddannelse og Arbejdets Karakter? Det vil blive vanskeligt at træne elever under saa blide Kaar. En 3-Deling af Døgnet er umulig; en saadan vil komme til at gaa for meget ud over Patienterne,” lød det fra Dansk Sygeplejeråds senere formand Charlotte Munck.
Fri midt på dagen
I løbet af 1920’er begyndte Charlotte Munck og Dansk Sygeplejeråd dog at kræve et udvidet antal fritimer midt på dagen:
”Der kunne ikke sympatiseres med, at sygeplejerskerne i kaldets navn lod sig misbruge, og at det var direkte forkasteligt, at samfundet pålagde sygeplejerskerne arbejdsbyrder, der gjorde dem uarbejdsdygtige i en tidlig alder, så de var henvist til at leve af utilstrækkelig pension, der var beregnet på grundlag af de relativt få arbejdsår. Det var ”hverken Offervilje fra den ene Side eller Økonomi fra den anden Side, det er simpelthen meningsløst, dumt og ondt.”
Men i 1931 viste en undersøgelse, at der ikke var sket nogen væsentlige ændringer af arbejdstiden.
Sladder og bilambulancer
Sygeplejerske Jenny Marie Andersen Sigen fortæller om sin elevtid på Hjørring Amts og Bys Sygehus i 1928: ”På en stue, hvor der ligger flere mennesker sammen, vil der altid, som oftest på grund af mangel på anden og bedre interesse, blive en del sladder og kritik af lægernes og sygeplejerskernes arbejde. Det gælder her for eleven om ikke at indlade sig på at diskutere sligt, men på alle måder søge at styrke tilfredsheden og tilliden.”
Sygehuset i Hobro (Søndre Allé) fik sin første bilambulance, efter lokale tog initiativ til byfesten ’Ambulancedagen’ i 1920, som stadig bliver holdt årligt som AMBU-festen. Før da havde sygehuset haft en hestetrukket sygevogn, som ofte gav patienterne en lidelsesfuld tur til sygehuset, og på afstand lignede den efter sigende et grønmalet lysthus.
Overlæge Fritz Schousboe opererede efter 1920 patienter med lungetuberkulose på Hobro Sygehus, hvor han med en såkaldt plastisk operation på brystkassen satte den syge lunge ud af funktion. En stor del af operationerne var vellykkede og reddede liv. I dag består behandlingen af antibiotika.
Operation på Frederikshavn Sygehus 1926
Sprit på ryg og hæle
Sygeplejerske Jenny Marie Andersen Sigen fortæller om sin elevtid på Hjørring Amts og Bys Sygehus i 1928:
”Kl. 6 skal vi være på afdelingen, hvor vi hører til, parat til at begynde arbejdet med friske kræfter og godt, helst meget godt humør.
Arbejdet er delt, så hver har sit bestemte at sørge for. Først redes senge. Patienterne har ligget hele natten, mange uden megen søvn, det gør godt at få sengen ordnet. De fleste ptt. gnides med sprit på ryg og hæle for at forebygge ømhed og decubitus. Nattevagten har sørget for, at alle er vaskede, har børstet tænder og redt hår.”
Foto: Forbinding lægges på Hundborg Sygehus
Personalet i haven
Personalet nyder sammen med oversygeplejerske Magdalene Nielsen (yderst th) det gode vejr i haven til det gamle Brovst Sygehus, nok 1920’erne.
Feriehjem i Løkken i 100 år
Dansk Sygeplejeråd fik i 1919 skænket en meget smukt beliggende strandgrund i Løkken. På grunden skulle der bygges et feriehjem for sygeplejersker. Feriehjemmet Løkken stod færdigt i 1924, og er stadig et populært feriested for medlemmer af Dansk Sygeplejeråd.
I 1988 overtog Pensionskassen for Sygeplejersker ejendommen og renoverede den, så den smukke bygning i første klitrække også i mange år fremover vil være et attraktivt feriemål for sygeplejersker.
Se mange billeder fra feriehjemmet på Arkiv.dk her.
Som medlem af DSR kan du leje ferieboliger her - også i Løkken
0
/ 4
