Opgør med krav om at arbejde døgnet rundt
I 1930'erne begyndte kravet om professionalisering af sygeplejefaget for alvor. Det krævede opgør med både religiøse grupper, overlæger og brok fra patienter. Artikler og billeder fra 1930-1939 i anledning af DSR's 125 års jubilæum.
Ideale sygeplejersker arbejder døgnet rundt
I 1934 var arbejdstiden det varme emne på medlemsmøder i kredsene. Til møderne var inviteret læger og repræsentanter fra sygehusmyndighederne.
”På et medlemsmøde i Ålborg var det kaldet og idealismen, lægerne fokuserede på. En af deltagerne, overlæge Thorvald S. Eiken, efterlyste den ideale sygeplejerske, der kunne holde døgnet rundt. I mangel af hende kunne han acceptere toskiftesystemet, der efter hans mening var tilfredsstillende for såvel sygeplejerske som patient, mens han derimod afviste treskiftesystemet.
En anden af deltagerne, læge Jes Axel Klindt fra Terndrup Sygehus, blev refereret for en udtalelse om, at man på hans sygehus ”har den ideale Skabning”, som Overlæge Eiken mente var umulig at fremskaffe, idet man der har 24 Timers Arbejdstid, en Ordning, som fungerer til alles Tilfredshed (?).
Dr. Klindt betonede stærkt Idealismens Betydning i Sygeplejen – de gamle Diakonissers bløde Hænder o.s.v. og beklagede at have bemærket, at Tilgangen til Sygeplejen i de senere Aar er blevet kvalitativt ringere end tidligere. I øvrigt nærede Dr. Klindt stor bekymring for Sygeplejerskernes Moral og ideelle Indstilling, hvis de kommer ud for en kortere Arbejdstid og bedre Løn.”
Skeptisk referent
Referenten, oversygeplejerske Else Petersen, viste med spørgsmålstegnet sin skepsis over for lægens udtalelse, ligesom den også på mødet provokerede hende til en bemærkning om, at hun var blevet bestyrket i, at det var sygeplejerskerne ved de mindre sygehuse, der havde de værste arbejdsbetingelser.
Oversygeplejersken maa, foruden sin egentlige Bestilling, fungere som Økonoma, tilse Vaske, være Havemand, Regnskabsfører og Reservelæge – og dertil være disponibel Nat og Dag
Referenten
Man kunne der, udtalte hun, ”komme ud for de mærkeligste Kombinationer. Et Eks. (autentisk): Sygeplejersken sidder og syr Rullepølser og samtidig passer hun en opereret Crouppatient. – Oversygeplejersken maa, foruden sin egentlige Bestilling, fungere som Økonoma, tilse Vaske, være Havemand, Regnskabsfører og Reservelæge – og dertil være disponibel Nat og Dag.”
Det var ellers ikke mange af de tilstedeværende sygeplejersker, der på medlemsmødet i Aalborg gav deres mening til kende, hvilket ses af følgende lille hjertesuk fra referentens side:
”Desværre var Sygeplejerskerne saa godt som stumme – det havde været naturligt, om en og anden af dem havde sagt sin Mening om Tingene. – Ved Kaffen blev de Stumme talende – en anden Gang begynder vi med Kaffen.”
Terndrup Sygehus
Tre elever sidder og folder klude 1938-41
Ludere og vågekoner
Jubilæumsskrift for Hjørring Bys og Amts Sygehus:
”Man måtte i vid udstrækning benytte løs hjælp i form af vågekoner – de var faktisk også omtalt i sygehuset reglement. Der er givetvis mange af de vågekoner, der har virket ved vores sygehuse, der har ydet en udmærket indsats, og bestyrelsen anså da også et brev, som man modtog i 1935, for urimeligt. En brevskriver, som man i øvrigt ikke var i stand til at identificere, klagede over de vågekoner, som sygehuset satte til at sidde vagt. De blev karakteriseret som en flok gamle ludere med særlig fremhæven af 2 navngivne. Bestyrelsen mente dog ikke, at man skulle tage sig af sagen.”
Opgør med diakonisser
Diakonisser – en protestantisk pendant til de katolske nonner, dog uden livsvarige løfter – spillede i mange år en stor rolle i sygeplejen.
De blev ofte ansat på sygehusene, som for eksempel i Hjørring, hvor det i en kontrakt fra 1918 var bestemt, at Diakonissestiftelsen skulle sørge for, at der var fire diakonisser ved sygehuset, men der har været op til otte på en gang.
Det var dog ikke uden problemer. Dels havde sygehuset ingen indflydelse på, hvilke søstre der blev udsendt fra Diakonissestiftelsen, dels var ikke alle søstrene lige velegnede. Således måtte overlæge Folkmar udvirke, at en diakonisse blev sendt bort fra sygehuset på grund af uheldig optræden overfor nogle indlagte børn.
Derudover bevirkede diakonissernes tilstedeværelse, at der kun var meget begrænsede avancementsmuligheder for de almindelige sygeplejersker, og det gav anledning til utilfredshed. Således var den første oversygeplejerske diakonisse.
I Hjørring blev samarbejdet med Diakonissestiftelsen afsluttet i 1939, men på andre sygehuse var der stadig diakonisser i mange år derefter.
Kamillianermunke og Sct. Joseph-søstre
Selv om den katolske menighed i Danmark ikke er særligt stor, drev både munke og nonner adskillige hospitaler. I Aalborg i første omgang Kamillianergaarden, der senere blev barselsgang, flygtningecenter og senest hospice. Og i 1929 indviede katolske nonner det store Sct. Josephs Hospital på Kastetvej i Aalborg, der fungerede som sygehus helt frem til 1990. I dag er der ejerlejligheder i bygningerne.
Se billeder fra Kamillianergården i Aalborg her.
0
/ 3
Skarp blæst skræmmer ansøgere
På trods af arbejdsløsheden i 1930’erne var der mangel på sygeplejersker i Thisted Amt. Men det skyldtes hverken lønnen eller at patienterne var særligt vanskelige at passe.
”Nej, Grunden må være den, at Sygeplejerskerne nærer frygt for, at Klimaet er for barskt i det nordvestlige Jylland. Der trænges til unge, stærke Kvinder, der ikke viger tilbage for at tage en Tørn med den skarpe Blæst deroppe.”
Personalet Brovst Sygehus 1939
Album fra Aalborg Amtssygehus
I 1930-31 blev der taget en del billeder af både sygeplejersker, der hygger og laver sjov på græsset og af selve Aalborg Amtssygehus.
0
/ 13
Album fra Farsø Sygehus 1932-35
Kom med til Frk. Jensens sidste operation som narkotisør, hendes sidste stuegang og hendes afskedsfest - og se mange andre billeder fra Farsø Sygehus.
Du kan se endnu flere på vores side på Facebook her.
0
/ 13
