De første mandlige sygeplejersker
I 1960'erne kom de første mandlige sygeplejersker på både sygehuse og i kommunerne. Og så kunne "damerne" pludselig godt vente med deres bad. Det var på mange måder nye tider - men overarbejde kunne man ikke skrive på. Artikler og billeder fra 1960-1969 i anledning af DSR's 125 års jubilæum.
Overarbejde blev slettet
En sygeplejerske har skrevet om sin tid som elev på Brovst Sygehus i tiden omkring 1963:
”Her var to afdelinger, en mands- og en kvindeafdeling med blandet kirurgi og medicin. Kirurgen var ansat på sygehuset, medicineren kom to gange om ugen fra Dronninglund.”
”Overarbejde havde vi hver eneste dag. Jeg prøvede at skrive overarbejde på min arbejdsseddel, men det blev bare slettet.”
”Når man havde nattevagt, skulle alle patienter helst være vasket og alt ryddet op på stuerne. Kunne man nå at redde nogle senge, var man en helt. Jeg mindes, at nogle gange kl. 4 vaskede vi de fastliggende patienter, som ikke kunne sladre. Det var meget flovt, hvis ikke man var færdig til dagpersonalet kom kl. 7. Rapporten skulle også skrives og gives mundtligt, inden man gik hjem.”
Fest, mænd og kaldeanlæg
I 1962 blev det nye Amts- og bysygehus i Nykøbing Mors indviet med et smart ’patientkaldeanlæg’, hvor det dog blev pointeret: ”Det skal bemærkes, at der ikke uden patienternes vidende kan foretages aflytning af stuen, idet en i højttaleren indbygget signallampe markerer, når anlægget er i drift.”
En sygehjælper (Jette Jacobsen), der begyndte som elev på Brovst sygehus i 1967, har skrevet: ”Vi boede oppe oven på epidemibygningen, hvor der var 11 utroligt dejlige pigeværelser, som var nyrenoverede. Vi havde et fantastisk godt sammenhold, og vi holdt mange fester. Vi fik da også besked på at lukke vinduerne, for patienterne kunne ikke sove for larmen.”
De første mandlige sygeplejersker i Danmark blev uddannet i 1951-54 på Rigshospitalet. Men der gik ti år, før de første mandlige sygeplejeelever begyndte i Hjørring (1961). Det medførte problemer på både skolen og afdelingerne, hvor patienter og øvrigt plejepersonale skulle vænne sig til, at der nu var mandlige sygeplejersker.
Aalborg Amtssygehus
To sygeplejersker ved skrivebordet på operationsafdelingen. 1961
Telefontid hjemmefra
I 1967 begyndte Birgit Hansen i hjemmesygeplejen i Aalborg, som dengang lå under sygekassen:
”Morgenen begyndte med, at vi havde telefontid hjemmefra – der var ingen kontorpladser til os. Så kørte vi ud på lange hjemmebesøg, som ofte var sammen med hjemmehjælpen. Om eftermiddagen havde vi igen telefontid hjemmefra, hvorefter vi efter behov kørte ud på opfølgende hjemmebesøg om aftenen.”
”Jeg fik en mandlig kollega, hvilket tog borgerne noget tid at vænne sig til. Pludselig kunne flere af damerne godt vente med deres bad, hvis han havde vagten.”
Hjørring Amts Sygeplejeskole
Hjørring Amts Sygeplejeskole blev oprettet i 1956 på centralsygehuset og fik i foråret 1966 sin egen skolebygning. Billedet er fra 1967
Lægen bestemmer
Sygeplejerske Karis Andersen kom til Brovst i 1961 og har i sygehusets 100 års jubilæumsbog skrevet:
”Jeg har stået ved mange, især ældre patienters senge, og hørt dem sige: ”Jeg vil så nødig opereres.” Da lægen gik stuegang og luftede tanken om operation, sagde de samme mennesker ikke noget. ”Det kan man da ikke sige, det er da lægen, der bestemmer.”
”Man kaldte det et lille sygehus, dog kunne en aftensygeplejerske opleve at have ansvaret for 72 patienter, da begge afdelinger en overgang var slået sammen i aften- og nattetimerne.”
Pigeværelser i Brovst
Den gamle epidemibygning ved Brovst Sygehus. I 1960'erne var der pigeværelser på 1. sal, hvor der blev holdt mange fester.
Sygeplejersken talte for patienten
En sygeplejerske har gengivet lidt af sin elevtid på Hjørring Centralsygehus i 1963:
”Jeg var nok på et af de sidste hold, hvor man kunne komme ind med blot en syvendeklasses skolegang.”
”Noget specielt ved stuegang førhen var, at patienterne skulle ligge i sengen, dynen ligge glat og de måtte næsten ikke røre sig. Det var heller ikke patienten, der snakkede med lægen, men sygeplejersken, som svarede for patienten.”
Try Højskole
Der var forskole for kommende sygeplejersker på Try Højskole fra uddannelsesreformen i 1958 til 1974.
Tre toiletter til 70 patienter
I anledningen af Farsø Sygehus’ 100 års jubilæum udgav man en bog om sygehusets historie, hvori man om 1964 kan læse:
”Patienterne var klemt sammen som sild i en tønde. Der var overbelægning på samtlige stuer, f.eks. var der altid otte senge på den største af stuerne, selv om den kun var beregnet til fem. Toiletforholdene var så underdimensionerede, at patienter måtte stå i kø. Der var kun tre gamle toiletter til de 70 patienter. Man måtte også nøjes med et par umoderne badeværelser, og her skete det mange gange, at en sygeplejerske måtte afbryde badningen af en patient, fordi badeværelset skulle bruges i forbindelse med en akut indlæggelse.
Røntgenafdelingen havde ikke omklædningsrum, og mørkekammeret var i den modsatte ende af sygehuset. Fødslerne foregik på den lille operationsstue, der også fungerede som skadestue. Forstanderinde Ulla Bendtzens kontor var indrettet i et badeværelse.”
0
/ 6
