Slut med at passe lægen op
1980'erne bød dels på en voldsom udvikling i sygeplejen med døgnpleje, computere og "længst muligt i eget hjem" - dels på demonstrationer mod besparelser og regeringsindgreb.
Opfordret til at lægge kabale
Alice Nielsen begyndte på Intensiv Afdeling R på Aalborg Sygehus Syd i 1978, og husker især den voldsomme udvikling i 80’erne:
”Bemandingen aften/nat var én sygeplejerske og én sygehjælper til fire patienter – så når en patient f.eks. skulle reintuberes, fik de øvrige patienter en ekstra dosis sedering.”
”Vi havde stort set ingen vågne patienter, og derfor kom pårørende kun kort i besøgstiden. Der blev ikke brugt meget tid på pårørende, og der var ikke mange spørgsmål – de havde tillid til, at vi gjorde det rigtige.”
Den voldsomme udvikling med diverse elektroniske monitoreringsapparater m.m. åbnede i slutningen af 80’erne en helt ny verden:
”Vi havde jo aldrig rørt en computer eller en mus. Der blev holdt kurser og lavet superbrugergrupper. Vi blev opfordret til at lægge kabaler på disse computere for at få træning i at bruge musen.”
Slut med at passe lægen op
En sygeplejerske har skrevet lidt om sin elevtid på sygehuset i Hjørring i 1982:
”Vi var i en periode, hvor nogle sygeplejeteoretikere begyndte at gøre opmærksom på, at sygepleje var noget andet end ”at passe lægen op” og kun udføre hans ordinationer – at faget sygepleje havde selvstændig status.”
”Jeg oplevede en stor forskel mellem teori og praktik, forstået på den måde, at lærerne på skolen havde forsøgt at skærpe vores kritiske sans, at vi skulle være kritiske over for egen og andres sygeplejehandlinger – hvad synes du selv! Sygeplejerskerne på afdelingen så nok sig selv som rollemodeller for os, f.eks. brugte vi et afkrydsningsskema: x når jeg havde set en handling udført, x når jeg selv havde prøvet, x når sygeplejersken havde tjekket, at handlingen var rigtigt udført.”
Foto: Chefsygeplejerske Inger Ekholm og sygehusdirektør Gunnar Lauridsen Farsø 1988
Længst muligt i eget hjem
Fra begyndelsen af 80’erne blev daghjemmepleje gradvist erstattet af døgnhjemmepleje i kommunerne. Sloganet ’Længst muligt i eget hjem’ kom til.
En ledende hjemmesygeplejerske i Frederikshavn Kommune skrev om erfaringerne fra sin kommune i 1985 efter 3½ år med døgnpleje:
”Vi har lært, at døgnplejen giver øget arbejdsbelastning for dagsygeplejerskerne, hjemmehjælperne, tilsynsførende, sekretærer samt større forbrug af sygepl. artikler.”
”Vi har lært, at døgnpleje ikke er pleje døgnets 24 timer, man giver mulighed for at yde periodisk kvalificeret sundhedssygepleje hele døgnet.”
I 80’erne kom også de integrerede ordninger, hvor man som sygeplejerske nu både kunne være ansat på plejehjem og i hjemmesygeplejen på én gang.
Plejehjem og stiletter
Plejehjemmet Fjordglimt i Sennels begyndte i 1989 som det første i Thisted Kommune at etablere boliger for en lille gruppe svært demensramte borgere. Før da havde svært demente været indlagt i psykiatrien i Viborg (Thisted var dengang en del af Viborg Amt).
Før døgnhjemmeplejen blev helt udbredt, var der typisk hjemmesygepleje mellem klokken 08 og 18. Ved behov for hjælp herudover ringede mange hjem til hjemmesygeplejersken og spurgte, om hun havde mulighed for at hjælpe i sin fritid. F.eks. blev hjemmesygeplejersken i Suldrup (i Himmerland) i 1980’erne ringet til på vej til fest. Hun endte med at komme i stiletter og give en smertestillende injektion til en, der havde revet sin skulder af led i sportshallen – inden hun kørte videre til sin fest.
0
/ 4
Sygeplejersker ”sparket ud” af fødeafdelingen
”Den 28. juni 1988 vedtog sygehusudvalget i Nordjyllands Amt, at samtlige sygeplejersker skulle sparkes ud fra fødegangen på Aalborg Sygehus, afsnit Nord.”
Sådan skrev vi i NOMS (Nordjysk Organ for Meningsudvekslende Sygeplejersker) i 1988.
Den politiske beslutning fik sygeplejerskerne på gaden til demonstration. Sygeplejerskerne nægtede efterfølgende at deltage i jordemoderelevernes praktiske uddannelse, men måtte efter pres fra ledelsen trække deres boykot tilbage.
0
/ 4
Kold kaffe og havregrød
Afdelingssygeplejerske Hanne Jensen skrev i NOMS-bladet en trist beretning om livet på Frederikshavn Plejehjem indtil 1987:
”Alle dage var ens og skemalagte. Morgenmaden blev serveret af husassistenterne, der overlod til sygehjælperne at hjælpe beboerne. Sygdom og travlhed hos personalet medførte kold kaffe og havregrød hos beboerne. Herefter sengebadning, oprydning og andre praktiske ting – alt sammen udført af plejepersonalet.”
”Ønskede en beboer at isolere sig, blev dette accepteret. Konsekvensen var, at beboerne enten var meget passive eller meget aktive. De senildemente udgjorde som altid et særligt problem, men dette nedtonedes gennem medicin. De aktive blev gjort inaktive med beroligende midler. Den daglige passivitet medførte for de fleste beboere søvnproblemer om natten. Den ”nødvendige” sovemedicin løste problemet.”
Illustration: Fra bagsiden af NOMS - Nordjysk Organ for Meningsudvekslende Sygeplejersker - fra 1988
Flytning for fuld musik
10. juli 1986 var flyttedag i Dansk Sygeplejeråd, Nordjyllands Amtskreds. Afstanden var kort - det var fra Bispensgade 8 til Vesterå 13 i Aalborg.
Men fejringen var fornem med både udklædning og orkester.
0
/ 12
Tillidsmænd forlanger
Nedenstående udtalelse blev bragt i amtskredsbladet NOMS i juli 1986. Det kunne desværre være skrevet i dag - hvis det da ikke lige var for dele af sprogbrugen... Vi skriver ikke "forlanger" i dag - og "tillidsmænd" er for længst erstattet af "tillidsrepræsentanter".
Udtalelse fra TM-møde
Tillidsmænd og amtsbestyrelsesmedlemmer i Dansk Sygeplejeråd, Nordjyllands Amtskreds, er meget oprørte over de vilkår sygeplejersker i Nordjyllands amt bydes, når det gælder deres arbejde.
I de sidste år er presset på den enkelte sygeplejerske øget som følge af besparelser og nedskæringer i sygehusvæsenet og som følge af at et større antal patienter bliver behandlet og plejet på kortere tid. På landsplan er der sket en effektivitetsøgning på 15% uden at dette har nedført tilsvarende øgning af personalet.
Grænsen for hvad der kan bydes sygeplejersker i form af overarbejde, merarbejde, mistede fridage, manglende vikardækning under barselsorlov, sygdom og ferie er nået. Den nedre grænse for kvalitet i plejen af patienterne er nået. Dette gælder også for uddannelse til sygeplejerske og for efteruddannelse. Kravene overstiger ressourcerne.
Samtidig bydes sygeplejersker, at politikerne kun har fastlagt fremtiden for sygehusvæsenet i Nordjyllands amt nogle måneder frem. Dette medvirker til at usikkerhed og håbløshed breder sig blandt sygeplejersker. Vi må forlange, at der tages beslutning om den fremtidige funktion i sygehusvæsenet i Nordjyllands amt, så der kan planlægges langsigtet.
Vi må forlange, at der afsættes de nødvendige økonomiske ressourcer, så befolkningen i Nordjyllands amt også fremover sikres en forsvarlig pleje og behandling. Sker dette ikke må vi forlange, at patient indtaget afbalanceres, så det passer til den faktiske senge og personalekapacitet. Samtidig må politikerne overfor befolkningen i amtet vedstå sig ansvaret for, at ventelisterne vokser.
Vi må forlange, at sygeplejerskerne sikres tilstrækkelige ressourcer, til at kontinuerlig efteruddannelse kan foregå til gavn for patientplejen og uddannelse af elever. Vi må forlange, at arbejdstidsnedsættelsen januar 1987 medfører fuld personalekompensation, ellers frygter vi en yderligere forringelse af sygeplejerskers arbejdsforhold.
Vi må forlange, at sygeplejen fortsat skal ledes af sygeplejersker, og at sygeplejeledere i samarbejde med andre relevante grupper forestår ledelsen af det enkelte sygehus og det samlede sygehusvæsen i Nordjyllands amt, for at hindre sænkning af kvaliteten af den sundheds- og sygepleje der tilbydes, og for at fremme udvikling af relevante sundheds- og sygeplejetilbud til befolkningen.
Vi stiller os til rådighed for en bred debat lokalt om sundhedsvæsenet, idet vi ønsker at være med til at opbygge et velfungerende sundhedsvæsen med lige ret for alle til den forebyggelse, behandling og pleje, der er behov for.
Med venlig hilsen for Dansk Sygeplejeråd
Kirsten Vestergaard
Amtskredsformand
