Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Det handler om vilje

Kampen for ligeløn fortsatte i 2010'erne - både alene som sygeplejersker, til 8. marts og i fællesskab med andre faggrupper - Skulder ved skulder.

Ny En løsning for alle.jpg
Kvindekamp i kulden
Kvindekamp i kulden - det handler om vilje

Kvindernes Internationale Kampdag 8. marts 2011 på Gammel Torv i Aalborg.

Foto:

Lena R¿nsholdt

Rygeforbud, Universitetshospital og dokumentation

1
Rygeforbud på matriklen

I november 2012 gav ledelsen på Aalborg Sygehus vægterne beføjelser til at bede ansatte om navn og tjenestenummer, hvis de røg på sygehusets matrikel. Rygeforbuddet havde eksisteret i cirka fem år, men blev ikke overholdt, så nu kunne medierne rapportere om skrappere restriktioner. BT skrev bl.a.: ”Hvis vagterne i dag tager personalet i at ryge, kommer de til samtale hos deres overordnede og bliver tilbudt rygestopkursus. Anden gang bliver de indkaldt til samtale med sygehusledelsen. Og tredje gang risikerer rygerne at blive fyret.”

2
Nordjysk universitetshospital

Den 1. januar 2013 blev Aalborg Universitetshospital en realitet gennem et samarbejde mellem Aalborg Universitet og Region Nordjylland. Det banede vejen for, at vi fik sygeplejeforskning til Nordjylland. Sygehusene i Brovst og Dronninglund havde i forvejen været under Aalborg Sygehus’ vinger siden 2003, men i 2014 blev sygehusene i Hobro og hele Farsø også en del af Aalborg Universitetshospital – det samme gjorde sygehuset i Thisted i 2018.

3
Dobbeltdokumentation

Dokumentationskravene er taget til - til stor frustration for de fleste sygeplejersker. Det tager tid fra borgerne og patienterne og føles for nogle som en mistænkeliggørelse og overvågning. Anæstesisygeplejerske Berit Byg (dengang Farsø Sygehus) satte sig i 2016 til tasterne og skrev et læserbrev til Nordjyske: ”Når man beder mig om at dobbelt- og flerdobbeltregistrere, så må man huske på, at hver eneste gang jeg skal åbne en ny database, kræver det, at jeg vender mit blik bort fra den patient, som er ganske afhængig af at kunne regne med min fulde opmærksomhed.”

Den dag dokumentationssystemet gik ned

De håndskrevne medicinkort m.m. er blevet elektroniske – så da dokumentationssystemet Clinical Suite en dag i 2012/2013 gik ned på Ortopædkirurgisk Afdeling på Aalborg Sygehus, fik sygeplejerskerne sved på panden: Hvilken medicin skulle patienterne have?

Men da det med nedbruddet heller ikke var muligt at dokumentere, blev der frigivet tid, så sygeplejerskerne kunne gå rundt og tale med den enkelte patient om, hvilken medicin de skulle have. På den måde fik alle deres rette medicin alligevel.

Løntjek tøjautomat

Tjek din lønseddel

Alt for mange sygeplejersker oplever fejl på lønsedlerne. Det har Kreds Nordjylland sammen med andre fagforeninger gjort opmærksom på ved tøjautomaterne på sygehusene - medbringende en pose med et rundstykke.

Hjertestarterdag 2019 (12).jpg
Hjertestarterdag

Medlemmer af Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland har i mange år spillet en aktiv rolle i Hjertestarterdagen - her i Aalborg Zoo i 2019.

Foto:

CARSTEN LORENZEN VIDEO2WEB.DK

  • Stafet 24082011 (4).jpg
  • Stafet 24082011 (1).jpg
  • Stafet 24082011 (2).jpg
  • Stafet 24082011 (3).jpg
0
 / 4
  • Løb, løb, løb

    Sundhed og sygeplejerske nærmest rimer på hinanden, så i mange år var DSR fast deltager i DHL's Stafetløb. Senere også i Alt for Damernes kvindeløb. Foto: Lena Rønsholdt

  • Stafet 24082011 (4).jpg
  • Stafet 24082011 (1).jpg
  • Stafet 24082011 (2).jpg
  • Stafet 24082011 (3).jpg

Skulder ved skulder

Sygeplejerskerne er ofte blevet opfattet som de pæne piger i fagbevægelsen. Men måske er den opfattelse ved at ændre sig. I forbindelse med overenskomstforhandlingerne OK18 indgik alle de offentlige fagforeninger en musketer-ed – ingen måtte indgå en overenskomst, hvis de tre centrale krav ikke var opfyldt: En lønudvikling som for de private, sikring af den betalte spisepause og en arbejdstidsaftale for lærerne.

Dermed kom Dansk Sygeplejeråd til at stå skulder ved skulder med en række fagforeninger, man slet ikke var vant til at arbejde sammen med, såsom 3F, Dansk Metal, Elforbundet, Politiforbundet, DJØF, Yngre Læger og mange andre.

  • 1. maj 2018 (112).jpg
  • Skulder ved skulder
  • Skulder ved skulder (1)
  • Skulder
  • Skulder (2)
  • Fakkeltog
  • Fakkeltog (1)
  • Skulder (3)
  • Skulder (4)
  • Lærerformand Karsten Lynge Simonsen
0
 / 10
  • Lærerformand Karsten Lynge Simonsen

  • 1. maj 2018 (112).jpg
  • Skulder ved skulder
  • Skulder ved skulder (1)
  • Skulder
  • Skulder (2)
  • Fakkeltog
  • Fakkeltog (1)
  • Skulder (3)
  • Skulder (4)
  • Lærerformand Karsten Lynge Simonsen
Bil med pin-up

Foto:

© Lena Rønsholdt

Pin-up

I 2011 havde Kreds Nordjylland en kampagnebil, og så skulle der tages billeder. Også med formand Jytte Wester i den klassiske position for en biludstilling.

Opgaveflytning til kommunerne

Det seneste årti er der sket en markant opgaveflytning fra sygehusene til den primære sektor. Den ambulante behandling med eksempelvis kemopumper fortsætter i hjemmene, der er mulighed for hjemmedialyse, mere omfattende sårpleje osv.

Akutområdet udvikler sig også, så mange primærsygeplejersker får en akutuddannelse. Det fik en praktiserende læge fra Aalborg Kommune til at sige i forbindelse med en evaluering: ”Det, at sygeplejersker har fået en akutuddannelse, er det bedste, der er sket for vores nære sundhedsvæsen.”

Siden 2018 har det været lovpligtigt for alle kommuner at have akuttilbud – enten i form af et udkørende akutteam eller specielle akutpladser.

I 2014 begyndte Aalborg Kommune et pilotprojekt med at triagere borgerne, hvilket bl.a. giver et bedre samarbejde med vagtcentralen. I dag er det et udbredt arbejdsredskab i kommunerne.

Gistrup Plejehjem

Foto fra Plejehjem i Gistrup den 29.01.10. Sygeplejerske Tina skifter forbinding på Marie, som er beboer på hjemmet.

Foto:

Lena R¿nsholdt

Valentinesdag UCN 2019.jpg

Hjertet på rette sted

Valentinesdag blev for alvor stort i Danmark i 2010'erne - også på UCN, hvor SLS brugte dagen til at spørge om de studerendes ønsker til uddannelsen - og uddele kys i form af flødeboller.

Blikket i gulvet

”I 2010’erne blev det hele så økonomistyret, at det var til at brække sig over,” fortæller Kirsten Højslet, der var fællestillidsrepræsentant på Aalborg Universitetshospital.

Hun husker det som en ubehagelig tid, hvor sygeplejerskerne på sengeafdelingerne måtte begynde at gå med blikket ned i gulvet, fordi de ikke havde tid til at tale med patienter og pårørende.

”Vi fik taget penge fra budgettet, hvis vi ikke ”producerede” det, vi havde regnet med. Førhen blev operationer aflyst og stuer lukket, hvis der var sygdom blandt medarbejderne – men nu fik man i stedet overarbejde.”

De konstante besparelser fik også gang på gang Dansk Sygeplejeråd og flere andre fagforeninger til at møde op i Regionshuset for at stille spørgsmål til politikerne i Regionsrådet.

  • Regionshuset dec 2018.jpg
  • Region Nordjylland spørgetid 02032017 (4).jpg
  • Region Nordjylland spørgetid 02032017 (1).jpg
0
 / 3
  • December 2018

  • Marts 2018

  • Marts 2017

  • Regionshuset dec 2018.jpg
  • Region Nordjylland spørgetid 02032017 (4).jpg
  • Region Nordjylland spørgetid 02032017 (1).jpg
Jubilæum ring bred 16-9.png
Se alle artikler og billeder
Cirka en gang om måneden i hele 2024 lægger vi et nyt årti med artikler og billeder fra Dansk Sygeplejeråds og det nordjyske sundhedsvæsens historie. Se det hele via linket efterhånden som det bliver lagt på.