Beretning til generalforsamling 2026

Beretning til generalforsamling - her er det skriftlige oplæg, men det er det talte ord, der gælder:

Kære nordjyske sygeplejersker.

Da jeg stod her for to år siden, sagde jeg, at generalforsamlingen jo ikke er en konkurrence om at samle flest medlemmer.

Det er den selvfølgelig stadig ikke. Men med over 800 deltagere i aften tror jeg nu, vi ville have vundet igen!

Og hold da op, hvor er det fantastisk at stå her og se ud over salen.

Og hvor er jeg glad for, at så mange har lyst til at tage del i det fællesskab, som generalforsamlingen er.

Jeg har glædet mig til i dag, til at aflægge beretning og til at være sammen med jer og alt det, der skal ske; vi skal bl.a. have uddelt den nordjyske sygeplejerskepris – og efter middagen høre et spændende oplæg med Steffen Kretz.

Et særligt velkommen til vores gæster – forkvinde Dorthe Boe Danbjørg, forperson for SLS Cecilie Elmstrøm Rasmussen og formand for FH – Fagbevægelsens Hovedorganisation i Nordjylland, Jesper Ettrup Rasmussen.

Tak, fordi I er kommet i dag.

Og til alle jer i salen: Tak for jeres store engagement og opbakning.

Endnu engang velkommen til en aften i fællesskabets tegn.

To travle år

Det har været to travle år med mange reformer og forandringer i sundhedsvæsenet.

Når der sker så meget omkring os, er det vigtigt at stå stærkt som fagforening. Når vi står sammen, kan vi påvirke de beslutninger, der træffes, og få politikere og arbejdsgivere til at lytte.

Det er ingen hemmelighed, at vi havde nogle svære år efter strejken i 2021. En del sygeplejersker meldte sig ud, og nogle forlod også helt faget. Men nu går det heldigvis den rigtige vej og vores medlemstal stiger igen. Det er vigtigt, for fællesskabet er vores største styrke.

Et stærkt fællesskab handler også om at lytte til hinanden. Arbejdsgiverne bør lytte til jer – og det skal vi i Dansk Sygeplejeråd også. For det er jer, der kender sundhedsvæsenet indefra. Jer, der kender patienter og borgere. Det er jer, der har fagligheden og kender de lokale forhold. Det er jer, der hver eneste dag ser løsninger, muligheder og andre måder at gøre tingene på.

Når vi i Dansk Sygeplejeråd Kreds Nordjylland lytter til jer og jeres hverdag – uanset om I er ansat i region, kommune, stat eller privat – så er vores fornemste opgave at være jeres talerør. Vi skal bringe jeres stemme videre til de politikere, der træffer beslutningerne, og til de mennesker, der vælger politikerne.

Derfor er det en vigtig opgave for mig, den politiske ledelse og kredsbestyrelsen at tale med de lokale politikere i Nordjylland og påvirke den politiske dagsorden.

Politisk påvirkning

Og det er der mange måder at gøre på.

Kredsbestyrelsen og fællestillidsrepræsentanter deltager i relevante regionråds- og kommunalbestyrelsesmøder, hvor vi blandt andet stiller spørgsmål til budgetter og prioriteringer.

Vi mødes med borgmestre, sundhedsråd – og selvfølgelig de sygeplejersker der har fået en plads der. Og vi mødes med politikere og arbejdsgivere for at sætte sygeplejersker og sundhedsplejerskers kompetencer - og vores udspil Sygeplejersker for et sundere samfund -på dagsordenen.

ICN og Færøerne

Samtidig søger vi også inspiration og samarbejde uden for Danmarks grænser. Derfor takkede jeg sidste år ja til en invitation til ICN, den internationale sygeplejekongres, som blev holdt i Finland.

Mange af de udfordringer, vi står med i Danmark, deler vi med resten af verden. Det gjorde det lærerigt at deltage i kongressen i Finland under overskriften Nursing Power to Change the World. For vi sygeplejersker har både evnen og muligheden for at gøre en forskel og ændre på tingene. Det synes jeg er ret sejt og noget vi godt være stolte af.

Kongressen satte fokus på nogle af de største udfordringer for fremtidens sundhedsvæsen: klimaforandringer, konflikter og ikke mindst en aldrende befolkning og mangel på arbejdskraft. Udfordringer, som vi også mærker i Nordjylland.

I september i år deltog jeg på Færøerne i et nordisk seminar om sundhedsvæsenets kriseberedskab. Også her blev det tydeligt, hvor mange fælles udfordringer vi står med på tværs af landegrænser.

Bagefter spurgte jeg vores tillidsrepræsentanter, om de kendte planerne for, hvad vi skal gøre, hvis en større krise rammer. Det gjorde de færreste. Og man kan jo også bare spørge, om vi egentlig er klar til en ny coronaepidemi – eller bare den kommende influenzasæson?

Det fortæller mig, at vi også herhjemme skal være bedre forberedt, og have beredskab langt højere op på dagsordenen.

Pressen

Pressen er en af de veje, vi bruger til at få vigtige emner frem. Her kan vi bringe sygeplejerskernes erfaringer ind i debatten. Vi optræder jævnligt i medier, senest i forbindelse med planerne om at lukke psykiatriske sengepladser, tidligere på året om Hospitalsbyen og i sidste uge i et debatindlæg om ulighed i sundhedstilbud.

Sammen med medlemmer og tillidsvalgte bidrager vi med sygeplejerskers perspektiver og løsninger. Det er med til at synliggøre vores fag og sætte fokus på de forhold, der kræver handling.

Og det bliver bemærket af både politikere og arbejdsgivere – både når vi peger på problemer, der skal løses, men også når vi fortæller de gode historier fra vores fag.

Vi bruger også vores egne kanaler aktivt. For nylig nåede en enkelt historie op på mere end en kvart million visninger. Det må trods alt betyde, at ikke kun sygeplejersker kigger med.

Hospitalsbyen

Vi kommer ikke uden om at tale om Hospitalsbyen, som mange af jer er flyttet til i løbet af året. Det har været et kæmpe projekt, og vi ved, hvor meget der er blevet knoklet for at blive klar.

Mange har gennem flere år bidraget i arbejdsgrupper om indretning, materialevalg og udstyr - og f.eks. gjorde vores tillidsrepræsentanter for mere end 10 år siden opmærksom på behovet for skabe til alle.

Alligevel var der alt for meget, der ikke fungerede, da udflytningen begyndte. Medarbejdere manglede skabe og udstyr, og flere bygningstekniske forhold fungerede ikke som de skulle.

Det handlede ikke kun om praktiske problemer. Nogle steder var forholdene ikke tilstrækkeligt sikre for hverken patienter eller personale. Man kunne som patient dårligt nå kaldene fra sengene – og alarmerne alarmerede ikke de kollegaer, der skulle komme til undsætning i psykiatrien.

Det viser, hvor vigtigt det er, at medarbejdernes erfaringer og viden bliver inddraget, når store beslutninger skal træffes. Det er ikke for at pege fingre, men fordi vi skal lære af det, der ikke fungerede, så vi kan skabe bedre og mere sikre rammer fremover.

MED-systemet

Jeg tror, at en del problemer kunne være undgået, hvis medarbejdernes erfaringer og bekymringer var blevet inddraget tidligere, og der havde været en langt mere åben kommunikation.

Vores arbejdsmiljø-, tillids- og fællestillidsrepræsentanter tog igen og igen problemerne op i MED-systemet. Det er jo her, vi skal tale om det, der ikke fungerer, komme med input og finde løsninger før der bliver truffet beslutninger. Her skal arbejdsgiverne lytte til dem, der står med opgaverne hver dag, og tage deres forslag alvorligt. Det er også en del af den danske model: Vi lytter til hinanden og bruger det, vi hver især ved.

Heldigvis holdt I som tillidsvalgte fast i dialogen og blev ved med at finde løsninger. Det har været krævende og til tider urimeligt – men I gav ikke op. Det viser netop, hvorfor I er rygraden i Dansk Sygeplejeråd. I gør en forskel hver dag ude på de forskellige arbejdspladser i Nordjylland.

Og så længe vores kritik er konstruktiv og tager hensyn til fortroligheden omkring patienter og borgere, har vi ikke bare ret, men også ansvar og pligt til at gøre opmærksom på alvorlige problemer. Det gjorde I.

Tak for det.

Arbejdstilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed

Vi vil helst løse problemerne gennem dialog. Men når patientsikkerheden eller arbejdsmiljøet er på spil, er vi nødt til at reagere. Ikke for at skabe konflikt, men for at få problemerne løst.

Derfor indberettede vi i maj måned sammen med en række andre fagforeninger forholdene i Hospitalsbyen til Arbejdstilsynet og Styrelsen for Patientsikkerhed. Det var en svær men nødvendig beslutning.

Sammen med andre organisationer har vi nu en god dialog med regionen om at styrke MED-systemet generelt. Det arbejde er nu i gang, og derudover har regionsrådet afsat 1,5 mio. kr. til indsatsen.

Det er et skridt i den rigtige retning. Nu handler det om at omsætte erfaringerne til forbedringer i praksis.

Sundhedsreform

En anden stor opgave, som har fyldt og fortsat kræver meget opmærksomhed er sundhedsreformen og omstillingen i sundhedsvæsenet.

Sundhedsreformen kommer oven i blandt andet ældrereformen, uddannelsesreformen og psykiatriplanen. Og alle de forandringer skal sygeplejersker få til at fungere i deres daglige arbejde.

Vi vil det rigtige: Der skal være mere lighed i sundhed, og borgerne skal opleve, at deres forløb hænger bedre sammen. Behandlingen skal tættere på hjemmet, og vi skal blive bedre til at forebygge sygdom og hjælpe mennesker med kroniske lidelser.

Det er også noget af det, vi kommer med løsningsforslag til i det udspil, jeg nævnte tidligere.

En stor del af opgaverne skal udføres i kommunerne og hos de praktiserende læger. Samtidig skal regionerne overtage ansvaret for mange af akutfunktionerne og den specialiserede rehabilitering.

Aftalerne mellem de nordjyske kommuner og regionen er på plads. Omkring 60 sygeplejersker skal skifte arbejdsgiver fra kommune til region.

Men der er stadig mange ting, der skal være på plads, inden reformen træder i kraft 1. januar. Blandt andet hvor man skal møde ind, og hvilke opgaver der skal løses.

Jeg har stor forståelse for, at det har været en svær proces, der har skullet gennemføres forholdsvis hurtigt, og som blev yderligere forsinket af en regeringsdannelse, der trak ud.

Stort set alle sygeplejersker jeg har mødt – jo særligt fra kommunerne - har haft en positiv tilgang til reformen. Men der har også været bekymringer, især for kvaliteten af sundhedstilbuddene til borgerne.

Derfor inviterede vi tilbage i februar 2025 direktører, ældrechefer og andre centrale aktører fra region og kommuner til dialog med vores tillids- og fællestillidsrepræsentanter. I foråret gentog vi mødet. Det blev to meget givende møder, hvor vi fik drøftet både udfordringer og muligheder i reformen på tværs af de to sektorer.

Danske Regioner fremhævede efterfølgende vores måde at gøre det på og opfordrede andre regioner til at gøre noget lignende. Jeg er sikker på, at det har gjort processen både bedre og hurtigere.

Men vi er ikke i mål endnu. Alle berørte medarbejdere skal vide, hvor de skal møde ind, hvilke opgaver de skal løse, og hvordan deres vagtplan ser ud. Der er kun to måneder til nytår, så nu haster det med at skabe den nødvendige klarhed og tryghed.

Psykiatri og somatik integreres

Som en del af sundhedsreformen er somatikken og psykiatrien sideløbende ved at blive integreret. Målet er at sikre, at psykiske sygdomme prioriteres, finansieres og behandles på lige fod med fysiske sygdomme. Altså en reel ligeværdighed.

Det er en ambition, jeg tror, alle deler. Vi skal nedbringe uligheden i sundhed og den overdødelighed, vi ser blandt mennesker med psykisk sygdom, blandt andet ved at skabe bedre behandlingsforløb for patienter, der både har fysiske og psykiske sygdomme.

Men jeg deler også den bekymring, jeg hører fra sygeplejersker i psykiatrien.

De frygter, at psykiatrien bliver nedprioriteret, og at den psykiatriske sygeplejefaglighed ikke får tilstrækkelig vægt i den nye struktur. I sidste ende risikerer det at betyde, at især de hårdest ramte patienter ikke får den hjælp og pleje, de har brug for.

Vores tillidsvalgte gør alt, hvad de kan, for at sikre, at psykiatrien ikke bliver klemt og glemt. At der bliver taget hensyn til både patienter og personale, og at der fortsat er et ordentligt arbejdsmiljø med stort fokus på faglighed og kompetencer.

Sammen med patienter og pårørende har vi kæmpet hårdt imod nedlæggelsen af 16 psykiatriske sengepladser i både Frederikshavn og Thisted. Regionen kalder det en omlægning, men fakta er, at de nye tilbud ikke kan erstatte de sengepladser, der forsvinder.

Det er efter min vurdering at gå imod intention i tiårsplanen for psykiatrien om flere tilbud tættere på borgerne.

Vi kommer til at følge udviklingen tæt og blande os, når vi ser behov for det. For ligeværdighed mellem psykiatri og somatik skal kunne mærkes i praksis – både af patienterne og af de medarbejdere, der skal sikre den gode pleje og behandling.

Når vi taler om bedre behandling og sundhedstilbud tæt på borgerne, skal vi også huske forebyggelsen. Her spiller sundhedsplejerskerne en vigtig rolle – ikke kun for de helt små børn. Den særlige indsats i skolesundhedsplejen i Aalborg Kommune viser, hvordan de kan være med til at forebygge problemer og styrke børns sundhed og trivsel hele vejen gennem Folkeskolen.

Udenlandske sygeplejersker

Både behandling og forebyggelse kræver, at der er sygeplejersker nok. Derfor blander vi os også i sygeplejerskers arbejdsvilkår og løn.

Når regeringens svar på manglen på sygeplejersker er at hente flere fra udlandet, skal vi også sikre, at de får en ordentlig start her.

Det har blandt andet handlet om iranske sygeplejersker, som blev inviteret til Danmark uden den nødvendige støtte til at komme i gang med en evalueringsansættelse.

Det er ikke godt nok.

Vi har et ansvar for de mennesker, vi inviterer hertil. Derfor lagde vi politisk pres på for at få de nødvendige ressourcer afsat, så sygeplejerskerne kunne komme i gang på en arbejdsplads.

Men vi løser ikke manglen på sygeplejersker ved at hente arbejdskraft udefra. Den mest holdbare løsning er fortsat at skabe løn- og arbejdsvilkår, som får flere herhjemme til at vælge sygeplejen og blive i faget

Projekter om udenlandsk arbejdskraft og unge

Jeg ved ikke, om i ved det, men faktisk udgør udenlandsk arbejdskraft i dag over en halv million af arbejdsstyrken i Danmark – og tallet er stigende.

Derfor er vi gået sammen med FH og arbejdsmarkedsforsker Laust Høgedahl om et projekt, der sætter fokus på organisering og arbejdsvilkår. For langt de fleste af de udenlandske arbejdstagere er ikke medlem af en fagforening.

Har det noget med os at gøre?

Ja. Måske ikke lige nu, men det kan ramme os alle, hvis flere og flere arbejder uden overenskomstmæssig dækning og dermed kan presses på både løn og arbejdsvilkår.

Når vi senere skal høre Steffen Kretz' oplæg om et meget ulige USA, vil han måske komme ind på Dan, som han interviewede til sin bog.

Dan arbejdede på en fabrik og var medlem af en fagforening, som havde været med til at sikre ham en løn på 69 dollars i timen inklusiv sundhedsforsikring til hele familien.

Så blev han fyret. I hans sted blev ansat en uorganiseret mexicansk arbejder til 4 dollars i timen – og uden forsikringer og nogen form for sikkerhed i ansættelsen.

Jer, der hørte oplægget om working poor for to år siden, ved, at vi ikke skal længere væk end til Tyskland for at finde lignende eksempler.

Det arbejdsmarked ønsker jeg ikke, er fremtiden for mine børn – det tror jeg ingen af os gør.

Men har vi i fagbevægelsen været gode nok til at fortælle, hvad en fagforening betyder, og hvilken værdi den har?

Det synes jeg helt ærligt ikke. Derfor er vi også gået ind i et projekt med FH om unge og fællesskaber. Vi ved, at unge gerne vil være en del af noget større end dem selv, og derfor vil vi plante nogle frø hos folkeskoleelever, inden de møder arbejdsmarkedet.

Det er to vigtige projekter, som jeg glæder mig til at fortælle jer mere om.

Arrangementer

Det er ikke kun for de unge skoleelever, at fællesskabet er vigtigt.

Det er det for os alle.

Derfor arbejder vi i Dansk Sygeplejeråd i Nordjylland med at styrke fællesskabet gennem vores faglighed og ved at skabe muligheder for at mødes.

Bare i sidste uge var over 350 nordjyske sygeplejersker samlet i Sofiebio for at se filmen Aftenvagt. Filmen handler om en sygeplejerske på en travl og underbemandet vagt, hvor der ikke er tid til den pleje og omsorg, som hun gerne vil give – og som patienterne har krav på.

Men udfordringerne findes ikke kun på film. Også her i Nordjylland kender flere nok følelsen af ind i mellem ikke at slå til – af ikke at kunne give den sygepleje, man gerne vil. Derfor skal vi blive ved med at insistere på bedre vilkår og på, at sygeplejerskers faglighed kan bruges fuldt ud. Og derfor betyder det noget, at vi står sammen. For jo flere vi er, jo stærkere står vi.

Rekruttering og fastholdelse

I det hele taget er det nødvendigt at lytte til os sygeplejersker, også når vi kommer med bud på, hvad der skal til, for at vi kan se os selv i faget gennem et helt arbejdsliv. Selvom rekrutteringen nogle steder går lidt bedre, risikerer vi stadig stor mangel på sygeplejersker i takt med, at befolkningen bliver ældre og de unge færre.

Derfor har vi både lokalt og ved den seneste overenskomst sat fokus på livsfaser. Vi fik retten til livsfasesamtaler, og selvom det måske ikke lyder af meget, sender det et vigtigt signal om, at vi har nogle forventninger til et holdbart arbejdsliv.

Noget af det, vi i kredsen har haft særligt fokus på, er overgangsalderen. Vi har holdt faglige arrangementer, skrevet debatindlæg og rejst emnet politisk.

For mange kan symptomerne være så belastende, at de vælger at gå ned i tid, og hver femte overvejer endda at sige op.

Derfor er det vigtigt, at man kan tale med sin leder om de hensyn og den arbejdstilrettelæggelse, der kan gøre en forskel. Det handler ikke om særbehandling. Det handler om at skabe arbejdspladser, hvor flere kan holde til at blive. Det vil være en gevinst for både medarbejdere og arbejdspladser.

OK26

Netop ønsket om et mere holdbart arbejdsliv afspejler sig også i OK26, hvor vi fik taget hul på nogle vigtige områder som livsfaser, fleksibilitet og kompetenceudvikling. Vi fik bedre muligheder for at passe syge børn, en ny fritvalgsordning og på det kommunale område en kompetencefond, der skal styrke mulighederne for efter- og videreuddannelse. Det er vigtige skridt. Samtidig ved jeg godt, at nogle af jer stadig oplever, at det kan være svært at få fri, når jeres barn er sygt. Derfor skal vi se de her ting som en begyndelse – og sammen arbejde videre for, at mulighederne også kan mærkes i hverdagen.

Der er nemlig ingen tvivl om, at fremtidens vindere i kampen om arbejdskraften bliver de arbejdspladser, der kan tilbyde fleksibilitet og udvikling gennem hele arbejdslivet. Men gode arbejdspladser handler også om at give plads til faglighed og initiativ. For ofte kommer de bedste løsninger fra dem, der er tættest på borgerne.

Et stærkt eksempel på netop det er BRO-patruljen, som er et samarbejde mellem en sygeplejerske og en forebyggelsesbetjent. I sidste uge fulgte jeg dem en dag, hvor jeg oplevede, hvordan de via opbyggelse af relationer, hjælper en ekstrem udsat gruppe.

Projektet er startet, fordi Kristina fra Vagtcentralen oplevede, at nogle mennesker ringede til 1-1-2 igen og igen - nogle mere end 1.400 gange på under et år. Sammen med politibetjenten Rasmus begyndte hun at opsøge dem for at finde årsagerne bag opkaldene og hjælpe dem videre. Resultaterne er imponerende.

Antallet af opkald er faldet med op til 97 procent. Men vigtigst af alt er, at nogle af de mest sårbare mennesker pludselig oplever at blive set og hørt. Og nu ser indsatsen også ud til at føre til faldende kriminalitet i målgruppen. Det er et stærkt eksempel på, hvad faglighed, initiativ og samarbejde kan føre til. Og på, at løsningerne ofte findes hos de mennesker, der møder borgerne i hverdagen.

Løn

Jeg vil lige runde overenskomsterne af, for de fastlægger jo vores løn- og arbejdsvilkår. Men der kan ske fejl. Vi ved, at mange sygeplejersker oplever fejl på lønsedlen. Derfor har vi i kredsen arbejdet målrettet på at gøre jer bedre i stand til selv at tjekke, om I får den løn, I har krav på.

Samtidig er vores tillidsrepræsentanter gået mere systematisk til værks for at finde fejlene.

Og det har givet resultater – ikke bare én men flere nordjyske sygeplejersker har fået omkring 300.000 kroner i efterbetaling og efterfølgende et pænt løft i månedslønnen. Så mit råd er:

Tjek jeres lønseddel. Brug jeres TR eller os i kredsen, hvis der er noget, I ikke forstår. For et grundigt tjek af lønnen kan vise sig at være en af de bedst betalte timer, man nogensinde har brugt.

Studerende

En korrekt løn er vigtig gennem hele arbejdslivet – og det samme er en god start på det. Derfor skal vi også vende blikket mod de studerende og mod, hvordan vi får flere til at vælge sygeplejeuddannelsen.

Efter mange år med faldende optagelsestal på sygeplejeskolerne vendte udviklingen endelig i 2026. På UCN var der en mindre stigning – og det er helt afgørende, hvis vi også i fremtiden skal have sygeplejersker nok.

Kan I huske glæden og stoltheden, da I fik jeres nål? Det kan jeg – og den følelse tror jeg aldrig, at man glemmer.

Tidligere aktiv i SLS, Emma Krapalis, har været til sin sidste eksamen i dag. Vi har alle sammen fået en ny kollega, for fra i dag, kan Emma kalde sig sygeplejerske.

Emma; du kunne ikke dimittere sammen med resten af dit hold. Men du kan i stedet dimittere sammen med hele den her sal fuld af sygeplejersker.

Det er en kæmpe ære at kunne fejre dig her i dag, så vil du ikke komme herop og få din nål.

Kæmpestort tillykke, Emma – og velkommen som kollega i verdens bedste fag.

Kredsen bevares

At byde nye kolleger velkommen handler også om at invitere dem ind i et stærkt fagligt fællesskab. Og netop fællesskabet og nærheden til medlemmerne er grunden til, at jeg vil slutte med noget internt, hvor der heldigvis blev lyttet.

På kongressen i DSR forrige gang var der flere forslag om at slå nogle af kredsene sammen, så vi skulle fusionere med Midtjylland og måske også Kreds Syddanmark. Det havde vi i kredsbestyrelsen svært ved at se den gode ide i.

Vi har en høj organisationsprocent, stor deltagelse i vores arrangementer og et godt kendskab til medlemmernes arbejdspladser. Vi er også organiseret på samme måde som vores største arbejdsgiver, Region Nordjylland. Den nærhed risikerede vi at miste i en stor Kreds Vestdanmark.

For mig handlede modstanden ikke om streger på et kort. Den handlede om at passe på noget, der virker – og på den særlige nordjyske stemme i Dansk Sygeplejeråd.

Heldigvis faldt forslaget, så vi kan bevare vores velfungerende nordjyske fællesskab.

Tak, fordi I er med til at styrke det hver eneste dag.

Tak, fordi I er kommet – og tak for ordet.