Travl valgperiode: Fra strejke og corona til samarbejde og synlighed

Der var corona-nedlukninger og frustration efter nedlukningen af den længste strejke i Dansk Sygeplejeråds historie, da den nye kredsbestyrelse tiltrådte 8. november 2021. Det gav travlhed fra dag et.

Pakke på pakke

Vinterpakke, aftale om coronaberedskab og FEA-aftale. Der var nærmest uafbrudte forhandlinger med især Region Nordjylland i december, januar og februar i årsskiftet 2021-22. Sygehusene var hårdt belastet af coronapatienter, ekstra hygiejne- og isolationskrav, aflyste operationer, sygemeldt personale og i øvrigt også personalemangel.

Samtidig havde mange sygeplejersker behov for at passe på sig selv, hinanden og familien, og derfor ikke overskud til at yde yderligere fleksibilitet, som de ikke følte, de fik noget for.

Det skulle ekstra penge på regeringen hjælpe på. 100 millioner i en særlig vinterpakke blev fordelt så sent som den 21. december, og der blev flere penge til i alle fald de fleste af de sygeplejersker, der var i beredskab, hvis pandemien kom ud af kontrol.

I februar satte en ny FEA-aftale snævre rammer for at indkalde sygeplejersker til ekstraarbejde. Det skulle bygge på frivillighed, der skulle være en rimelig betaling – og der skulle forhandles handlingsplaner for at afhjælpe personalemangel på de enkelte afdelinger.

En finger i jorden

Træthed, uenighed – ja nogle steder nærmeste splittelse – prægede mange arbejdspladser og Dansk Sygeplejeråd. Det var nødvendigt at tale sammen, lytte til hinanden, løse problemerne fra bunden og genskabe samarbejde og tillid. Det blev en hovedopgave for den nyvalgte kredsbestyrelse – ikke mindst for den stort set nye politiske ledelse.

Derfor tog den nye politiske ledelse af kredsen på en tur rundt til mange af kredsens arbejdspladser. Den politiske ledelse bestod af kredsforkvinde, tidligere kredsnæstforkvinde, Christina Windau Hay Lund, nyvalgte 1. kredsnæstforkvinde Caroline Kronborg Grøn og nyvalgte kredsnæstforkvinde Bodil Laustsen. Fra 8. maj 2023 trak Caroline Kronborg Grøn sig fra posten, så Bodil Laustsen blev 1. kredsnæstforkvinde, mens Pia Jødal Næss-Schmidt blev kredsnæstforkvinde.

Hvad var udfordringerne – og hvad kunne Dansk Sygeplejeråd gøre?

Det blev til rigtig mange gode og lærerige besøg og samtaler, hvor der ofte blev talt lige ud af posen. Langsomt, men sikkert blev der skabt et fundament for det fremtidige samarbejde, bygget på tillid og kendskab til hinanden.

Snak med politikere

Der var også et stort behov for at opbygge tillid mellem Dansk Sygeplejeråd og ledelser og især politikere i Nordjylland. Strejke og corona havde slidt på forholdet – og mange steder var der valgt nye politikere ved det regions- og kommunalvalg, der også fandt sted i november 2021.

Det gjaldt ikke mindst i Region Nordjylland, hvor Venstre overtog formandsposten med Mads Duedahl i spidsen.

Politikerne kunne også se behovet. Mads Duedahl deltog i et møde i Kredsbestyrelsen, kom på besøg på kredskontoret (og flere arbejdspladser) og inviterede til samarbejde. Samtidig planlagde kredsens politiske ledelse møder med både ny- og genvalgte borgmestre i kommunerne.

Kredskontoret fik også besøg af flere regionspolitikere – og senere af folketingsmedlemmerne Pelle Dragsted og Runa Friis Hansen fra Enhedslisten. SF’s formand Pia Olsen Dyhr besøgte vores tillidsrepræsentanter og kredsens politiske ledelse på Aalborg Universitetshospital.

De skar ned og skar ned

Politikerbesøgene kom ikke mindst på baggrund af Kreds Nordjylland store arbejde med at sætte fokus på de voldsomme besparelser, der ramte de nordjyske sygehuse.

Corona var ikke en gang overstået, før der igen blev strammet på økonomien. I sommeren 2022 blev der indgået meget stramme økonomiaftaler mellem regeringen på den ene side og regioner og kommuner på den anden. Derfor var der ikke penge på budgetterne i 2023 til den helt nødvendige saltvandsindsprøjtning i sundhedsvæsenet.

Det markerede vi sammen med den øvrige fagbevægelse ved vedtagelsen af Regions Nordjyllands budget. Allerede på det tidspunkt – efteråret 2022 – kunne man se, at der var færre sygeplejersker faldt. Blandt andet blev Akutsengeafsnit 404 i Hjørring lukket.

Desværre blev det kun værre – for budgettet var ikke i nærheden af at kunne holde. I marts 2023 vedtog Regionsrådet en stor spareplan. Men underskuddet blev bare ved med at stige – og politikerne var reelt uden holdbare løsninger. Så i september 2023 manglede der 335 millioner kroner.

Det førte til panikagtige løsninger som at fjerne brobyggersygeplejerskerne. Vi tog en af dem med til spørgetiden ved regionsrådsmødet, men lige lidt hjalp det. Regionsrådet vedtog, hvad vi kaldte Verdens største selvmål.

Pressen kunne fortælle om lange ventelister og timelange ventetider på blandt andet akutmodtagelsen i Aalborg. Alligevel blev der sparet.
I slutningen af november kunne vi afsløre for den undrende offentlighed og politiske verden, at der ville blive skåret 229 stillinger på de nordjyske sygehuse (det blev faktisk 230) – midt i en tid, hvor alle talte om, at der var brug for flere ansatte for at fjerne ventelister og behandle det stigende antal ældre.

Der var gule bjælker på mange medier, Sundhedsministeren blev kaldt i samråd, vores forkvinde var i Debatten – og stort set alle andre medier – og selv Statsminister Mette Frederiksens lancering af trepartaftalen om højere løn kom til at handle om besparelserne i Nordjylland.
Da der i efteråret 2024 skulle lægges budget for 2025 så det lidt bedre ud. Alligevel blev der i januar 2025 igen fjernet senge og sygeplejersker på Aalborg Universitetshospital. Og sygeplejerskernes fællestillidsrepræsentant frygtede for patienternes sikkerhed.

Kommuner gik ikke fri

Selv om politikerne ynder at tale om, at det nære sundhedsvæsen skal styrkes, er kommunerne heller ikke gået fri. Det foregår ofte mere i det stille og skjulte – der forsvinder en stilling her og en halv stilling der.

Alligevel lykkedes det i foråret 2023 at få Sundhedsminister Sophie Løhde til at forholde sig til udfordringerne i kommunerne. Allerede et halvt år før havde nogle tillidsrepræsentanter i Aalborg Kommune skrevet læserbrev om, at de kommunale sygepleje også burde styrkes.

I august 2023 gik vi sammen med en række andre fagforeninger og blandt andet forældreorganisationer om at sige nej til forringelser af kernevelfærden ved et budgetseminar i Aalborg. I foråret 2024 satte vi spot på de kommunale besparelser ved at tage Mariagerfjord Kommune som eksempel på, hvad de stramme budgetter betyder.

I sommeren 2025 var det for alvor ved at gå galt i Aalborg Kommune. For at spare, havde kommunen opsagt aftalen om betaling for frivilligt ekstraarbejde, FEA. Så midt i en større organisationsændring med faste teams, var der ikke sygeplejersker nok til at dække vagterne i ferieperioden. Det affødte stor nervøsitet og frustration. Kreds Nordjylland kaldte til medlemsmøde og deltog i forsøgene på at få genindført FEA-aftalen.

Der mangler sygeplejersker, men …

De mange besparelser kom oven i, at alle talte om, at der var mangel på sygeplejersker. Medlemmer, offentlighed og Kreds Nordjylland undrede sig højlydt.

I april 2022 viste en opgørelse, at der kun var ansat halvdelen af de 100 sygeplejersker, der skulle ansættes i Nordjylland efter regeringens løfte om 1000 ekstra sygeplejersker. I læserbreve og andet (blandt andet sammen med Yngre Læger) gjorde kredsen opmærksom på, at det var nødvendigt med højere løn og bedre arbejdsforhold, hvis der skulle tiltrækkes flere sundhedsprofessionelle. Mange steder – blandt andet på akutmodtagelsen – pressede de mange skiftende vikarer de fastansatte. En ond spiral var i gang.

I et fuldstændig håbløst forsøg på at afhjælpe manglen på sygeplejersker i vagterne på A1 og A1 i Aalborg besluttede sygehusledelsen at tvinge ansatte i Hobro til at tage vagter i Aalborg. Vi pegede på, at det risikerede at føre til opsigelser, så problemerne bare ville blive endnu større.

Så var der større perspektiver i, at Aalborg Universitetshospital ville ansætte et mindre antal seniorer i deltidsstillinger, hvor de skulle fungere som mentorer og støtte for unge sygeplejersker, hvoraf alt for mange gik ned med stress eller helt forlod faget efter kort tid. Initiativet kom bl.a. efter et forslag fra en tidligere fællestillidsrepræsentant på sygehuset.

Samtidig med de pressede forhold på de offentlige sygehuse, fik privathospitalerne en overgang mulighed for at operere og behandle flere af de patienter, der hobede sig op på ventelisterne. Bedre løn- og arbejdsforhold fik flere erfarne sygeplejersker til at skifte job. Så en anæstesisygeplejerske spurgte i en video, der i den grad gik viralt, om Sophie Løhde kunne give hende en grund til at blive.

I Aalborg skal sygeplejerskerne faktisk ikke blive – de skal flytte. Nemlig til Universitetsbyen i Aalborg Øst. Og hvordan kommer man dertil? Det gør mange helt sikkert i bil. Nå, så kan vi da tjene en skilling på at få dem til at betale for at parkere, tænkte man åbenbart i Region Nordjylland, der jo har problemer med økonomien i sygehusbyggeriet.

Det affødte en storm af protester fra ansatte, tillidsrepræsentanter og Kreds Nordjylland. Vi mødte igen op i Regionshuset – og vandt: Betalingsparkeringen blev opgivet.

Det starter med lønnen …

Manglen på sygeplejersker har mange årsager, men Dansk Sygeplejeråd var ikke i tvivl: Hvis udviklingen skulle vendes, så startede det med lønnen.

Derfor blev der både før, under og efter strejken i 2021 arbejdet på de to spor: Overenskomster og politiske aftaler. Det var ikke populært alle steder, for det bryder med Den Danske Model, hvis politikerne blander sig i løndannelsen. Men hvis der skulle gøres op med uligeløn og Tjenestemandsreformen fra 1969, så skulle der et politisk initiativ til.

Det kom der. Trepartsaftalen blev et gennembrud – desværre stort set kun på det regionale område, hvor der blev afsat penge til lønstigninger til sygeplejerskerne. Det mødte anerkendelse i den nordjyske kredsbestyrelse: Det begynder at ligne noget, som det hed fra KB.

Aftalen skulle indarbejdes i OK24. Kredsen arrangerede hele 15 medlemsmøder for at gennemgå aftalerne og høre, hvordan medlemmerne stillede sig. De fleste var tilfredse – Nordjylland fik den højeste stemmeprocent i hele landet. Og samlet sagde 93% af medlemmerne ja til de nye overenskomster.

Overenskomsten var kun toårig, hvorfor Kredsbestyrelsen allerede er godt i gang med at diskutere kravene til den næste overenskomstfornyelse i 2026.

… og fortsætter med arbejdsmiljøet

Selv om højere løn har været nødvendigt for at få afhjulpet manglen på sygeplejersker, så er det i længden arbejdsmiljøet, der kan få de ansatte til at blive.

Derfor har KB har stort fokus på arbejdsmiljø. Der er arbejdet grundigt med handleplaner og møder for arbejdsmiljørepræsentanterne – også i trio-samarbejdet med tillidsrepræsentanter og ledere. Hjemmesiden er blevet udviklet, der er lavet mere lokalt materiale og holdt temadage om stress og psykisk arbejdsmiljø.

Bekymring i psykiatrien

Gentagne strukturændringer har i det meste af perioden fyldt for de ansatte i psykiatrien og specialsektoren – ikke mindst i den sidste del af perioden. For med Sundhedsreformen har Folketinget også besluttet at ophæve skellet mellem psykiatri og somatik.

Det giver mening på mange måder – mange patienter har både psykiske og fysiske sygdomme og udfordringer, som kan spille sammen.

Men de ansatte frygter, at psykiatrien bliver glemt og deres faglighed udvandet. Psykiatrien spænder over et bredt spektrum af behandlingsområder, fra børne- og ungdomspsykiatri til behandling af alvorligt psykotiske patienter, der nogle gange kun kan behandles mod deres vilje, og til de ældste psykiatriske patienter i vores samfund.

Den kompleksitet kræver en uafhængig og målrettet ledelse, der kan sikre, at både specialiserede behandlinger og tværfagligt samarbejde opretholdes.

Det har Kreds Nordjylland hjulpet med at påpege overfor ledelser og i blandt andet et læserbrev.

Anonymisering og navnebeskyttelse

Alle steder i sundhedsvæsenet, men ikke mindst i psykiatrien, fylder spørgsmålet om trusler og nogle gange vold fra patienter og borgere desværre mere og mere.

Derfor har de ansatte behov for at kunne beskytte sig selv, deres privatliv og familier. Det kan en anonymisering i dagligdagen og i journalerne hjælpe med.

Ansatte i psykiatrien er stået frem i pressen, vi har skrevet læserbreve og et af kredsbestyrelsens medlemmer har deltaget aktivet i et landsdækkende netværk, der har optrådt på Folkemødet på Bornholm og haft foretræde i Folketingets Sundhedsudvalg. For beskyttelsen af offentligt ansattes identitet er stadig for ringe, selv om lovgivningen egentlig er på plads.

Lønsedler og efterbetaling

Kreds Nordjylland har udarbejdet materiale til brug ved løntjek, samarbejde med Fagbevægelsens Hovedorganisation og tilbudt medlemmer at få tjekket lønsedler på kredskontoret – eller hos deres tillidsrepræsentant.

Det har resulteret i flere opsigtsvækkende efterbetalinger til medlemmer – 400.000 til en sygeplejerske på Intensiv i Aalborg, 250.000 til 23 sygeplejersker på sygehuset i Hjørring og 62.500 til en sygeplejerske i Aalborg Kommune.

Vi anbefaler uddannelsen og faget

Efter strejken i 2021 føg det med beskyldninger om, at vi taler faget ned og fraråder de unge at blive sygeplejersker. Intet kunne være mere forkert.

Tvært i mod forsøger Dansk Sygeplejeråd at få skabt de betingelser, hvad angår løn og arbejdsvilkår, der kan tiltrække flere unge til sygeplejerskeuddannelsen. For det er desværre gået den forkerte vej i alt for mange år – og det truer ikke bare forholdene for de ansatte i sundhedsvæsenet, men vil også ramme patienter og borgere.

Derfor har vi gennem hele perioden peget på det bekymrende i de faldende ansøgertal til UNC, vi har knyttet tæt kontakt til skoler og studerende, bakket op om karrierearrangementer og konsekvent fortalt, at sygepleje er verdens bedste fag.

Flexnetværk

Sygeplejersker med begrænsninger i arbejdsevnen møder desværre også andre begrænsninger og udfordringer – det kan være i forhold til at finde fx flexjob eller deltidsstillinger, kampe med lovgivning og offentlige kontorer, manglende forståelse for særlige behov og meget andet.

Til gengæld kan de have stor glæde af at dele erfaringer med andre i samme situation. Derfor har vi i perioden hjulpet med at sætte gang i et netværk, hvor sygeplejersker med begrænsninger i arbejdsevnen kan møde ligesindede – ofte ved møder med et fagligt oplæg, der kan hjælpe i hverdagen eller i kontakten med myndigheder og sagsbehandlere.

Presse, sociale medier og synlighed

Vi kan opnå nok så mange gode resultater og fremføre de ”rigtige” holdninger, men hvis ingen hører om det, kan det næsten være lige meget.

Derfor tog kredsbestyrelsen tidligt stilling til en ny kommunikationsstrategi for Kreds Nordjylland. Der skulle satses langt mere på sociale medier med en øget tilstedeværelse på Facebook og en ny profil på Instagram.

Antallet af følgere er steget støt i løbet af de fire år, så der i dag er 5.016 følgere på Facebook og 1336 på Instagram – sat i forhold til 8.353 medlemmer af Kreds Nordjylland.

Antallet af nyhedsbreve er også steget – og åbningsraterne ligger højt set i forhold til mange andre nyhedsbreve.

Samtidig har de nordjyske sygeplejersker været overordentligt synlig i både den lokale og landsdækkende presse. Vi har registreret over 250 optrædener i pressen – fra TV Avisen, TV2 Nyhederne/News, News&Co, P1 Debat og Debatten over TV2 Nord, Nordjyske og DR P4 Nordjylland til Se og Hør og Gaffa.

Alle steder har kredsbestyrelse, tillidsrepræsentanter, medlemmer og den politiske ledelse i kredsen leveret skarpe argumenter og synspunkter. Det er sket i nyhedsindslag, kronikker og læserbreve.

Vi forsøger at samle op på alle presseklip på vores hjemmeside.

Intern oprustning

Medlemmerne, armlægningerne med arbejdsgiverne og synligheden i offentligheden er det vigtigste. Men uden en stærk organisation og et aktivt medlemsdemokrati kan vi ikke lykkes på de områder.

Derfor var det i perioden en stor glæde at se mange aktive medlemmer til kredsens aktiviteter. Ikke mindst de 650 deltagere i generalforsamlingen i oktober 2024 var en vigtig markering af, at de nordjyske sygeplejersker bakker op om fællesskabet.

Generalforsamlingen havde i øvrigt besøg af Working Poor Road Trip, der fik sat mange tanker i gang om nødvendigheden af fagforeninger, hvis vi ikke skal risikere at få udhulet de goder, der er tilkæmpet gennem generationer.

Den nordjyske kredsbestyrelse har også spillet en meget aktiv rolle på DSR’s kongresser, fået vedtaget flere forslag og sikret, at Kreds Nordjylland stadig er en selvstændig enhed i Dansk Sygeplejeråd.
En særledes aktiv og levedygtig enhed. Det viser den store deltagelse i ikke bare generalforsamlingen, men i en lang række medlemsarrangementer. Senest har i alt 350 medlemmer deltaget i SofieBio og hørt om abortens historie, inden de så filmen Pigen med nålen.

Kredsbestyrelsen har stået bag en omlægning af vores arrangementer, så vi i dag tilbyder en bred palet af især fyraftensmøder med så forskellige emner som overgangsalder, kvindehad, pension og banko.

Kredsbestyrelsen overleverer dermed en aktiv kreds med stor medlemsinvolvering, høj organisationsgrad og medlemstilfredshed til den nye kredsbestyrelse, der tiltræder 1. december 2025.