Krav om politiske løsninger

1. maj handler om solidaritet og fællesskab. Men dagen handler også om at stille krav og få arbejdsgivere og politikere til at tage ansvar.

Det stod klart på kredskontoret, da sundhedsorganisationerne fejrede arbejdernes internationale kampdag.

Der var pølser, øl og vand – og popcorn, tatoveringer og malebøger til børnene. Men der var også en lang række taler. Den første på ølkassen var sygeplejerskernes kredsforkvinde Christina Windau Hay Lund:

”Kære sygeplejersker, kære kammerater,

For mig handler det gode liv selvfølgelig om flere ting, men især noget helt grundlæggende: balance. Om tid og rum til både arbejde og livet ved siden af.

1. maj startede oprindeligt med kampen om tiden. Med et krav, der var både enkelt og radikalt: 8 timers arbejde, 8 timers fritid og 8 timers hvile.

Samtidig lever vi i en tid, hvor drift og økonomi alt for ofte vejer tungere end mennesker. Og det har konsekvenser – for os som medarbejdere, for patienter og borgere og for alle, der er afhængige af velfærden.

Og hvis nogen er i tvivl om, hvordan de prioriteringer ser ud i praksis, så behøver vi bare at kigge på vores egen hverdag. Når rammerne ikke hænger sammen, er det ikke systemet, der betaler prisen. Det er os – med vores tid, vores kræfter og vores mulighed for balance.

Det nye supersygehus i Aalborg slog dørene op for kort tid siden. Byggeriet med alt, hvad der hører til, har været planlagt i årevis og har kostet milliarder – og alligevel mangler der noget så basalt som omklædningsskabe. Som jeg har set mange kommentere: ”Ved de ikke, hvor mange ansatte de har?””

Lige netop de store mangler i planlægningen og arbejdsmiljøet havde også fået medlem af kredsbestyrelsen og tillidsrepræsentant på Hjerteafdelingen Lone Gylling Ditlevsen til at skrive en tale:

”Vi får at vide, at vi arbejder ud fra ITOP: indflydelse, tillid, ordentlighed og professionalisme.

Men indflydelse kræver, at vores stemmer faktisk fører til handling. Tillid kræver, at beslutninger ikke underminerer vores arbejdsvilkår fra den ene dag til den anden. Ordentlighed kræver, at helt basale forhold er på plads. Og professionalisme kræver, at man investerer i de mennesker, der bærer sundhedsvæsenet.

Ellers er det bare tomme ord.

Når kolleger møder ind til låste skabe og manglende faciliteter, så er det ikke bare dårlig planlægning. Det er et ledelsesmæssigt ansvar. Og det er et politisk ansvar.

For et presset sundhedsvæsen opstår ikke af sig selv. Det er resultatet af prioriteringer. Og derfor kræver det også politiske løsninger”, sagde Lone Gylling Ditlevsen.

Faktisk var de to taler temmelig meget i sync – for også Christina Windau Hay Lund kom ind på arbejdsmiljøet, den mangelfulde planlægning og det politiske ansvar:

”Når der mangler noget så simpelt som skabe, dyner og persienner, så er det ikke en detalje. Det er et valg.

Det ligner debatten om ligestilling og balance mellem arbejdsliv og fritid: Når hverdagen ikke kan hænge sammen, bliver det alt for ofte den enkelte – ofte kvinder – der får det til at gå op ved at give afkald på fritid eller gå ned i tid.

Alligevel bliver kvinders deltid igen og igen fremstillet som et frit valg.”
Det bragte begge talere frem til behovet for fagforeninger, for fortsat kamp for bedre vilkår og for forandring:

For kampen om tiden er ikke fortid. Den er vores nutid. Den handler om retten til et liv i balance – og om retten til ligestilling”, lød det fra Christina Windau Hay Lund.

Og Lone Gylling Ditlevsen fulgte op:

”Dansk Sygeplejeråd er ikke bare en organisation. Det er det redskab, vi har, når vi vil flytte noget.

Når vi organiserer os, kan vi stille krav. Når vi står sammen, kan vi skabe forandring. For rettigheder og ordentlige vilkår er aldrig blevet givet. De er blevet krævet. Af sygeplejersker før os, som nægtede at acceptere, at personligt ansvar skulle erstatte ordentlige arbejdsforhold.

Og nu er det vores ansvar at fortsætte den kamp.”

Se billeder fra dagen på Facebook her.