Har vi lige muligheder for sundhed – eller er screening kun for de mobile?

Læserbrev i Nordjyske 23. oktober 2026

Har vi lige muligheder for sundhed – eller er screening kun for de mobile?

Jeg har lige været til min første mammografi – altså en screening for brystkræft. Det var et tilbud, der dumpede ind i min e-Boks den dag, jeg fyldte 50 år.

Jeg sagde selvfølgelig ja tak. For hvem vil ikke gerne have eventuel kræft opdaget og behandlet hurtigst muligt?

Screeningen tilbydes hvert andet år kvinder mellem 50 og 69 år. Når man deltager i screeningen, er gevinsterne til at føle på:

· Højere overlevelse: Sundhedsstyrelsen oplyser, at regelmæssig mammografiscreening reducerer dødeligheden af brystkræft med mindst 25 % – og tallet er endnu højere for dem, der deltager i screeningen.

· Skånsom behandling: Forebyggende undersøgelser gør det muligt at opdage knuder helt ned til få millimeter, før de overhovedet kan mærkes med fingrene. Kræften kan også ofte opdages, inden den har spredt sig. Det giver væsentligt bedre chancer for skånsom, brystbevarende operation og for at undgå hård efterbehandling som f.eks. kemoterapi.

At tilbuddet virker, er der altså ingen tvivl om. På landsplan tager lidt over 80 % af de inviterede kvinder imod invitationen. Men mens jeg sat i venteværelset, kom jeg til at tænke på de sidste 20 % – dem, der ikke tager imod tilbuddet.

Da jeg sad og ventede, kørte der information på skærmene om, hvordan undersøgelsen foregår. Men der stod også, at det var et frivilligt tilbud til raske borgere, og at der derfor ikke stilles transport til rådighed eller ydes kørselsgodtgørelse.

Fra skærmen gled mit blik hen på en ældre, gangbesværet dame med rollator. Hun var heldig – hun blev kærligt støttet af sin datter, som havde kørt og hjulpet hende ind.

Men hvad med dem, som ikke har en datter til at køre? Dem, der bor langt væk, ikke er mobile nok, måske har psykiske udfordringer, eller som ganske enkelt ikke har råd til en taxatur eller benzin? Især set i lyset af en Sundhedsreform og en stor psykiatriplan, hvor et af målene er mere lighed i sundhed.

Skal de kvinder ikke have samme mulighed for at opdage sygdom i tide?

En rapport Statens Institut for Folkesundhed ved SDU viste i 2022 en slående ulighed i kræftscreeningen: For eksempel bliver kun omkring 25 % af kvinder med handicap eller psykisk sygdom (som blandt andet demens) screenet som anbefalet. Der er altså en enorm gruppe kvinder, som i praksis afskæres eller fravælger undersøgelsen på grund af fysiske, praktiske eller økonomiske barrierer.

Brystkræftforeningen peger på nøjagtigt det samme: Hvis vi skal sikre reel lighed i sundhed, må tilbuddet tilpasses borgerne – ikke omvendt. Det kræver mere fleksibilitet, bedre information til sårbare grupper og fysiske løsninger som f.eks. mobile mammografibusser tættere på lokalsamfundene eller hjælp til transport for dem, der har behov for det.

Det er et vigtigt fokus her i oktober, hvor både Sundhedsstyrelsen, Kræftens Bekæmpelse og Brystkræftforeningen har fokus på brystkræft med ekstra oplysning og salg af lyserøde sløjfer i kampagnen Støt Brysterne.

I den politiske debat om blandt andet Sundhedsreformen taler vi også konstant om mindre geografisk og social ulighed i sundhed. Så har jeg svært ved at forstå, hvorfor et så afgørende forebyggende tilbud som kræftscreening skal bremses af transportvanskeligheder eller manglende støtte.

Det skal fortsat være et frivilligt tilbud, som man frit kan vælge til eller fra. Men det bør aldrig være et tilbud, som nogen bliver nødt til at vælge fra, fordi vejen til undersøgelsen er for svær eller for dyr. Det er helt afgørende for at alle får lige adgang til sundhed.

Christina Windau Hay Lund

Kredsforkvinde