Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

I Aalborg styrker APN-sygeplejersker det nære sundhedsvæsen

Aalborg Kommune har taget førertrøjen på i implementeringen af APN-sygeplejersker. Det har vakt stor opmærksomhed – også hos Dansk Sygeplejeråds forkvinde Dorthe Boe Danbjørg, som for nylig besøgte kommunen.

Publiceret: 

13. maj 2025

Senest opdateret: 

13. maj 2025

Af:

Carsten Lorenzen

clo@dsr.dk
Dorthe APN 2.jpg

I januar var Dorthe Boe Danbjørg på besøg hos hjemmesygeplejen i Aalborg. Det har siden affødt en række artikler og opslag om fordelene ved at ansætte APN-sygeplejersker.

- Tallene taler deres helt eget sprog. Det betaler sig at investere i sygepleje, for det er ikke uden omkostninger at investere i at have APN sygeplejersker, men som de siger i Aalborg: Det er ikke dyrt at lave forebyggelse og opsporing, det er dyrt at lade være, skrev Dorthe Boe Danbjørg på Facebook efter sin studietur med Danske Regioner, Aarhus Universitet og Sundhedsstyrelsen.

Stort potentiale

I Aalborg hilser man fokus på APN-sygeplejerskerne og initiativerne i den nye sundhedsreform velkommen. APN-sygeplejerske Malene Bæk Jakobsen ser et klart potentiale for meget mere af den type arbejde, hun og hendes kollegaer udfører hver dag.

- Mere sammenhæng i sundhedsvæsnet og mere samarbejde på tværs af sektorer passer perfekt ind i det, vi allerede laver. Det eneste, jeg kan blive en smule bekymret for, er, om det rent faktisk bliver mere sammenhængende, og at man nu ikke bare putter tingene fra de gamle kasser over i nogle nye kasser. Det ville være katastrofalt for mig som APN-sygeplejerske, der jo hjælper borgerne med at navigere i sundhedssystemet. Jeg har lige lært alle de gamle kasser at kende, siger Malene Bæk Jakobsen til Sygeplejersken.

APN-sygeplejerskerne skal netop betragtes som tovholdere i komplekse forløb, fordi de kan hjælpe borgerne gennem et system, der kan fremstå uoverskueligt.

- Det handler om at identificere, hvad borgeren har behov for. Om alt fra sygepleje og ernæring til genoptræning. Men der kan også være et behov for at koordinere på tværs af forløbet, så den ene indsats ikke spænder ben for den anden. Måske opdager APN-sygeplejersken noget, som kræver, at borgerens læge bliver involveret. I så fald sørger APN-sygeplejersker for at sende besked til borgerens egen læge, som på den baggrund hurtigere kan iværksætte de nødvendige undersøgelser eller ordinationer, som Dorthe Boe Danbjørg har skrevet i et synspunkt i Kommunen.dk.

Ind og ud af hospitalet

I et andet indlæg – i Sundhedsmonitor – nævnte Dorthe Boe Danbjørg sammen med Mickael Bech, professor i sundhedsledelse og -politik, Syddansk Universitet, et konkret eksempel:

- Forestil dig en 82-årig kvinde med svær KOL og hjertesygdom. Hun mister hurtigt kræfterne, kan ikke spise ordentligt, og iltflasken er blevet hendes faste følgesvend. Over få uger ryger hun ind og ud af hospitalet, mens kommunen og den praktiserende læge forsøger at følge med. Systemet gør sit bedste – men det er ikke nok.

Kvinden blev henvist til et kommunalt APN-team. På baggrund af en grundig helhedsvurdering blev der lagt en skræddersyet plan med fem hjemmebesøg, koordinering med egen læge og relevante sundhedsaktører. Resultatet? Ingen indlæggelser seks måneder frem. Symptomerne aftog, og flere funktioner blev genvundet.

Det kan være relativt små justeringer, der gør, at vi holder borgerne ude af hospitalet og finder roden til problemet

APN-sygeplejerske Catrine Dalsgaard

Ifølge artiklen i Kommunen har internationale erfaringer vist, at APN-sygeplejersker kan reducere antallet af genindlæggelser og forbedre kontinuiteten i plejen.

Det bekræftes af erfaringerne i Aalborg, hvor borgerforløb transformeres fra gentagne indlæggelser til stabil hjemmemonitorering og bedre livskvalitet – alene via den målrettede indsats fra APN-sygeplejersken – se eksemplet herunder.

Markant bidrag

En videnskabelig evaluering fra Aarhus Universitet viser samme resultater:

”Samlet set konkluderes, at APN-sygeplejersker bidrager markant til en mere effektiv og sammenhængende kommunal sygepleje. Ved at satse på denne specialistrolle kan der potentielt sikres bedre borgerforløb, styrket faglighed og en bæredygtig sundhedsindsats i fremtiden, der er højaktuelt i lyset i den nye sundhedsreform.”

Aalborg Kommune har aktuelt seks APN-sygeplejersker ansat, og erfaringerne er entydigt positive. Tal fra Landspatientregistret, EOJ og Sundhedsdatastyrelsen viser, at antallet af forebyggelige indlæggelser i Aalborg Kommune er væsentligt lavere end landsgennemsnittet. Hele 37 pct.

- Nogle gange ikke skal ret meget til. Det kan være relativt små justeringer, der gør, at vi holder borgerne ude af hospitalet og finder roden til problemet,” siger en af Aalborgs APN-sygeplejersker Catrine Dalsgaard.

Fik øjnene op

Formand i Danske Regioner Anders Kühnau (S) var med på studieturen i Aalborg.

- Jeg fik virkelig øjnene op for, hvad APN’erne kan f.eks. i forhold til meget komplekse forløb, hvor multisyge, ældre eller sårbare borgere har et stort behov for hjælp. Her er der brug for sygeplejersker med de nødvendige kompetencer og den organisatoriske forståelse, der skal til for at kunne skabe et overblik og – i samarbejde med andre dygtige sygeplejersker og sundhedsfaglige – binde de mange forskellige indsatser i vores sundhedsvæsen sammen,” fortæller Anders Kühnau til Sygeplejersken.

Formanden for Danske Regioner ser derfor et stort potentiale i at uddanne mange flere APN-sygeplejersker og udbrede dem til andre kommuner. En opgave, der efter hans mening bør stå højt på dagsordenen for sundhedsreformens 17 nye sundhedsråd.

Det er uhyre vigtigt at fremhæve de gode eksempler, hvis sygeplejerskerne skal komme til at spille den rolle, som sundhedsreformen og fremtidens sundhedsvæsen kalder på, mener Dorthe Boe Danbjørg:

- Vi skal vise dokumentationen. Vi skal vise, hvad sygeplejerskernes faglighed kan, og hvad den betyder for sammenhængen i sundhedsvæsnet, uanset om det er APN-sygeplejersker, sygeplejersker i klinikker, i almen praksis, på hospitalerne og i kommunerne. Vi skal presse på for mere forskning, så man kan se effekten af de initiativer, der allerede er. Og så skal vi fortsat insistere på, at tiden er til sygepleje.

Dorthe APN 3.jpg

Hvad er en APN-sygeplejerske?

APN (Advanced Practice Nurse) er en sygeplejerske med kandidatuddannelse i avanceret klinisk sygepleje. Det betyder, at de kan varetage selvstændig udredning, behandling og opfølgning i komplekse borgerforløb – ofte i tæt samarbejde med praktiserende læger og det øvrige sundhedsvæsen.

Mælk.jpg

Kvinden, der drak for meget

- Jeg havde en kvindelig borger med KOL, der havde været indlagt 6-8 gange over et halvt år med store væskeophobninger i brysthulen. Hver gang fik hun et pleuradræn, blev udtømt og sendt hjem, uden at man på hospitalet kunne finde årsagen til ophobningerne. De mistænkte hjertesvigt, men hendes pumpefunktion var normal, fortæller Catrine Dalsgaard.

Hun er APN-sygeplejerske i Aalborg Kommune og arbejder i snitfladerne mellem hospital, kommune og egen læge. Catrine Dalsgaards kandidatuddannelse i avanceret klinisk sygepleje betyder nemlig, at hun kan udføre afgrænset klinisk udredning, diagnosticering og behandling af komplekse og sårbare borgere i deres eget hjem.

Det gjorde hun også i dette tilfælde.

- Jeg gik ind og lavede en helhedsvurdering, hvor jeg kom hele vejen rundt om borgeren og afdækkede alle hendes problematikker, forklarer Catrine Dalsgaard.

- Hun boede alene, og det viste sig, at hendes største problem ifølge hende selv ikke var alle indlæggelserne. Hendes primære udfordring var, at hun var ensom og havde nogle traumer i bagagen, som betød, at hun i perioder havde det psykisk meget dårligt.

APN-sygeplejersken blev snart opmærksom på, at kvindens væskeindtag var meget højt.

- Hun drak op til seks liter væske, såsom juice og mælk om dagen, fordi hendes psykiske helbred kørte op og ned, selvom hun kun var anbefalet at drikke to liter. Hun havde svært ved at se konsekvenserne af sine handlinger, når hendes psykiske helbred blev forværret, fortæller Catrine Dalsgaard.

Små justeringer stoppede indlæggelser

Catrine Dalsgaard arrangerede derfor en overbliks-konsultation med borgerens egen læge, hvor de sammen gennemgik hendes symptomer og igangsatte en udredning og medicinliste. Udredningen viste, at væskeophobningerne ikke skyldtes dårligt hjerte. De var i stedet en konsekvens af kvindens store væskeindtag.

- På den baggrund fik vi igangsat en behandlingsplan i samarbejde med hjemmesygeplejen, så hun fremover kan blive behandlet derhjemme i tide og dermed undgå indlæggelse. Som en del af planen bliver hun også vejet dagligt for at tjekke, at hun passer på sit væskeindtag og for at motivere hende til kun at drikke to liter væske om dagen, fortæller Catrine Dalsgaard.

Det var et stort spring i væskeindtag at vænne sig til, men det gik heldigvis godt – så godt, at kvinden faktisk kunne stoppe med at tage noget af sin medicin.

Og de gentagne indlæggelser stoppede.

- Det er et godt eksempel på, at der nogle gange ikke skal ret meget til. Det kan være relativt små justeringer, der gør, at vi holder borgerne ude af hospitalet og finder roden til problemet, pointerer Catrine Dalsgaard.

(Fra artikel af Helle Lindberg Emarati i Sygeplejersken)