Sygeplejersker baner vejen for reformen

Kliniksygeplejersker, der kombinerer psykiatri med somatik, så patienter med svær psykisk sygdom og diabetes kan få behandling for begge dele ét sted.

APN-sygeplejersker, der med helhedsvurderinger forebygger indlæggelser for de mest udsatte borgere. 
Og konsultationssygeplejersker, der allerede ser 10 borgere i kronikerforløb om dagen.

De tre typer af sygeplejersker arbejder forskellige steder i sundhedsvæsnet og på forskellige måder, men har én ting til fælles: De gør alle sammen noget, som regeringen med sundhedsreformen ønsker sig meget mere af i sundhedsvæsnet. Og på lige fod med mange andre sygeplejersker går de forrest mod fremtidens sundhedsvæsen og viser, hvordan reformen kan lykkes.

Du kan møde dem alle over de følgende sider. Første stop er Aalborg, hvor seks specialuddannede sygeplejersker bringer sammenhæng i  sundhedsvæsnet for kommunens mest ressourcesvage borgere.

Kvinden, der drak for meget

”Jeg havde en kvindelig borger med KOL, der havde været indlagt 6-8 gange over et halvt år med store væskeophobninger i brysthulen. Hver gang fik hun et pleuradræn, blev udtømt og sendt hjem, uden at man på hospitalet kunne finde årsagen til ophobningerne. De mistænkte hjertesvigt, men hendes pumpefunktion var normal,” fortæller Catrine Dalsgaard.

Hun er APN-sygeplejerske i Aalborg Kommune og arbejder i snitfladerne mellem hospital, kommune og egen læge. Catrine Dalsgaards kandidatuddannelse i avanceret klinisk sygepleje betyder nemlig, at hun kan udføre afgrænset klinisk udredning, diagnosticering og behandling af komplekse og sårbare borgere i deres eget hjem.

Det gjorde hun også i dette tilfælde.

”Jeg gik ind og lavede en helhedsvurdering, hvor jeg kom hele vejen rundt om borgeren og afdækkede alle hendes problematikker,” forklarer Catrine Dalsgaard.

”Hun boede alene, og det viste sig, at hendes største problem ifølge hende selv ikke var alle indlæggelserne. Hendes primære udfordring var, at hun var ensom og havde nogle traumer i bagagen,  som betød, at hun i perioder havde det psykisk meget dårligt.”

APN-sygeplejersken blev snart opmærksom på, at kvindens væskeindtag var meget højt.

”Hun drak op til seks liter væske, såsom juice og mælk om dagen, fordi hendes psykiske helbred kørte op og ned, selvom hun kun var anbefalet at drikke to liter. Hun havde svært ved at se konsekvenserne af sine handlinger, når hendes psykiske helbred blev forværret,” fortæller Catrine Dalsgaard.

Små justeringer stoppede indlæggelser

Catrine Dalsgaard arrangerede derfor en overbliks-konsultation med borgerens egen læge, hvor de sammen gennemgik hendes symptomer og igangsatte en udredning og medicinliste. Udredningen viste, at væskeophobningerne ikke skyldtes dårligt hjerte. De var i stedet en konsekvens af kvindens store væskeindtag.

”På den baggrund fik vi igangsat en behandlingsplan i samarbejde med hjemmesygeplejen, så hun fremover kan blive behandlet derhjemme i tide og dermed undgå indlæggelse. Som en del af planen bliver hun også vejet dagligt for at tjekke, at hun passer på sit væskeindtag og for at motivere hende til kun at drikke to liter væske om dagen,” fortæller Catrine Dalsgaard.

Det var et stort spring i væskeindtag at vænne sig til, men det gik heldigvis godt – så godt, at kvinden faktisk kunne stoppe med at tage noget af sin medicin.

Og de gentagne indlæggelser stoppede.

”Det er et godt eksempel på, at der nogle gange ikke skal ret meget til. Det kan være relativt små justeringer, der gør, at vi holder borgerne ude af hospitalet og finder roden til problemet,” pointerer Catrine Dalsgaard.

Nøglerolle i sundhedsreform

Eksemplet er langt fra enestående. Sammen med sine fem APN-kolleger har Catrine Dalsgaard sat aftryk på en vigtig statistik: Tal fra Landspatientregistret, EOJ og Sundhedsdatastyrelsen viser, at antallet af forebyggelige indlæggelser i Aalborg Kommune er væsentligt lavere end landsgennemsnittet. Hele 37 pct.
Det er en trend, der går rigtig godt i spænd med adskillige af målsætningerne i den sundhedsreform, som regeringen indgik en bred politisk aftale om i november sidste år: Reducering af ulighed i sundhed. Et stærkt og balanceret sundhedsvæsen, der er tættere på borgerne. Færre indlæggelser og mere behandling i borgernes eget hjem. Et godt liv på trods af sygdom.

Derfor er der også god grund til at kigge både APN’erne og andre banebrydende sygeplejersker over skulderen, når arbejdet for alvor går i gang, og sundhedsreformen skal løftes fra papir til virkelighed. Det mener bl.a. formand i Danske Regioner Anders Kühnau (S).

”Der er ikke nogen tvivl om, at sygeplejersker har en nøglerolle. Det kommer i høj grad til at være dem, der får reformen og intentionerne bag den til at hænge sammen,” slår han fast, da Sygeplejersken spørger, hvordan han ser sygeplejerskerne spille ind i implementeringsarbejdet.

Sammen med Dansk Sygeplejeråds forkvinde, Dorthe Boe Danbjørg, besøgte Anders Kühnau, der også er regionrådsformand i Region Midtjylland, i januar APN-sygeplejerskerne i Aalborg for at blive klogere på deres resultater og arbejdsmetoder. Dét han hørte og så, begejstrede ham.

”Jeg fik virkelig øjnene op for, hvad APN’erne kan f.eks. i forhold til meget komplekse forløb, hvor multisyge, ældre eller sårbare borgere har et stort behov for hjælp. Her er der brug for sygeplejersker med de nødvendige kompetencer og den organisatoriske forståelse, der skal til for at kunne skabe et overblik og – i samarbejde med andre dygtige sygeplejersker og sundhedsfaglige – binde de mange forskellige indsatser i vores sundhedsvæsen sammen,” fortæller Anders Kühnau.

Uddan flere APN’er nu

Formanden for Danske Regioner ser derfor et stort potentiale i at uddanne mange flere APN-sygeplejersker og udbrede dem til andre kommuner. En opgave, der efter hans mening bør stå højt på dagsordenen for sundhedsreformens 17 nye sundhedsråd.

”Det synes jeg, vi skal gå i gang med allerede nu, for vi får brug for dem. Det bliver også en opgave for sundhedsrådene at få dem ansat i de rigtige stillinger, så de kan være med til at forestå det tætte samarbejde, som der skal være mellem de funktioner, der nu overgår til regionerne – altså akutfunktionerne – og de mange kommunalt ansatte sygeplejersker og andet personale i hjemmesygeplejen og på plejehjemmene,” siger Anders Kühnau.

Og der er ressourcer at spare, hvis man kan lykkes med f.eks. at få mere behandling ud i hjemmet og gribe borgerne, før de bliver indlæggelseskrævende, som sundhedsreformen lægger op til. En analyse fra Indenrigs- og Sundhedsministeriets Benchmarkingenhed viser, at borgernes kontakt med sundhedsvæsnet ikke kun øges op til en indlæggelse men også i perioden efter udskrivelse.

Gamle kasser må ikke blive til nye

I Aalborg hilser man da også både målsætningerne og initiativerne i reformen velkommen. APN-sygeplejerske Malene Bæk Jakobsen ser et klart potentiale for meget mere af den type arbejde, hun og hendes kollegaer udfører hver dag.

”Mere sammenhæng i sundhedsvæsnet og mere samarbejde på tværs af sektorer passer perfekt ind i det, vi allerede laver. Det eneste, jeg kan blive en smule bekymret for, er, om det rent faktisk bliver mere sammenhængende, og at man nu ikke bare putter tingene fra de gamle kasser over i nogle nye kasser. Det ville være katastrofalt for mig som APN-sygeplejerske, der jo hjælper borgerne med at navigere i sundhedssystemet. Jeg har lige lært alle de gamle kasser at kende,” siger Malene Bæk Jakobsen.
Den bekymring anerkender Anders Kühnau. Han understreger dog, at hensigten med sundhedsreformen bl.a. er at gøre op med kassetænkningen.

”Jeg forstår selvfølgelig frygten for, at vi nu bare kaster en hel masse bolde op i luften igen. I kommuner, hvor man ikke er lige så langt fremme som i Aalborg, vil man skulle vænne sig til at arbejde på nye måder, men vi har hele tiden blikket stift rettet mod sammenhæng. Tanken er at fjerne de barrierer, de forhindrer bl.a. sygeplejersker i at samarbejde med hinanden og gøre deres faglighed gældende,” forsikrer han.

Sygeplejen er en guldreserve

I Dansk Sygeplejeråd er der ingen tvivl om den store rolle, sygeplejersker skal spille, hvis sundhedsreformen skal lykkes. Forkvinde Dorthe Boe Danbjørg ser ligesom Anders Kühnau en kæmpe guldreserve i sygeplejerskernes faglighed, som skal bringes i spil, hvis reformen skal blive en succes.

”Det, vi ser, er, at det betaler sig at investere i den helhedsorienterede indsats i sygeplejen og at have det helhedsorienterede blik på borgerne. Vi ved, at de i Aalborg ligger væsentligt lavere end landsgennemsnittet for forebyggelige indlæggelser, og tal (fra Sundhedsministeriet: 'Nationale mål for sundhedsvæsenet 2024', red.) viser, at op mod 70.000 indlæggelser i det danske sundhedsvæsen kan forebygges om året. Det er netop dét, man gerne vil med reformen,” siger Dorthe Boe Danbjørg og fortsætter:

”Samtidig ved vi også, at en indlæggelse ikke bare er en indlæggelse. Hver gang en borger bliver indlagt og udskrevet igen, er der et helt efterspil, som også tærer på de ressourcer, der er i sundhedsvæsnet. Det er også dem, man sparer ved at gribe borgerne, før de bliver så syge, at de skal på hospitalet.”

Og netop at fremhæve de gode eksempler er uhyre vigtigt, hvis sygeplejerskerne skal komme til at spille den rolle, som sundhedsreformen og fremtidens sundhedsvæsen kalder på, mener Dorthe Boe Danbjørg:

”Vi skal vise dokumentationen. Vi skal vise, hvad sygeplejerskernes faglighed kan, og hvad den betyder for sammenhængen i sundhedsvæsnet, uanset om det er APN-sygeplejersker, sygeplejersker i klinikker, i almen praksis, på hospitalerne og i kommunerne. Vi skal presse på for mere forskning, så man kan se effekten af de initiativer, der allerede er. Og så skal vi fortsat insistere på, at tiden er til sygepleje.” 

Borgeren i Catrine Dalsgaards eksempel er anonymiseret. Sygeplejersken er bekendt med borgerens identitet.