Kristina og Rasmus hjælper dem, der ringer 1-1-2 igen og igen

De falder imellem de mange fine kasser. De kan ikke overskue at kontakte lægen i den korte åbningstid. De har ikke kontakt til familien og de har ingen venner. De er uglesete hos socialrådgivere og andre myndighedspersoner. De er socialt udsatte – og først og fremmest ensomme. Men hos Kristina og kollegerne på AMK Vagtcentralen er der altid et menneske i den anden ende, der er nødt til at lytte.

- Det er virkelig synd for dem. De har måske en somatisk sygdom, men typisk er det det sociale, der fylder mest, fortalte Kristina på et medlemsmøde på kredskontoret for nylig.

Hun har gennem længere tid arbejdet med de hyppige indringere. Det defineres som en, der ringer 1-1-2 mindst fem gange på seks måneder. Dem er der 220 af i Nordjylland – og antallet stiger. Nogle ringer tre-fire gange i samme vagt – højdespringeren havde 1400 opkald på under et år.

- Antallet af kørsler med lægebil eller ambulance stiger også stærkt. For de lærer hurtigt, hvad de skal sige – fx brystsmerter eller åndenød. Og så er vi mange gange nødt til at sende en ambulance.

Men efter en halv time er de ude fra sygehuset igen. Og så starter møllen forfra. Derfor begyndte Kristina med ledelsens opbakning at systematisere arbejdet med at nedbringe antallet af opkald og i stedet få dirigeret og hjulpet borgerne i retning af nogle mere frugtbare tilbud om hjælp. Arbejdet bestod af fire indsatser:

• Dataoverblik og systematik

• Samarbejde med bosteder – undervisning og individuelle aftaler

• Håndholdte løsninger og samarbejde mellem sektorer

• Fælles patrulje med betjent fra politiet i Hjørring

Ringer også 1-1-4

Den fælles patrulje opstod som en idé, da det stod klart, at mange af de samme borgere også ringede 1-1-4. Og antallet af opkald steg, efterhånden som Kristina efterhånden fik lukket ned for nogle af opkaldene til AMK Vagtcentralen gennem større bevidsthed og kendskab til indringerne hos kollegerne samt samarbejde med og undervisning af bosteder (hvor en del af indringerne bor). Det kan fx bestå i at undervise i at lægge kompres-forbindinger og sikre fri luftveje.

- Men indringerne fylder også meget hos politiet. Vi er med ude, hvis nogen skal tvangsindlægges eller truer med en kniv. Kollegerne er frustrerede, men ofte er det jo et råb om hjælp fra borgeren, sagde Rasmus, der er betjent hos politiet i Hjørring.

Nogle steder i landet kører der FUT-patruljer (Fælles UdrykningsTjeneste). Det er typisk to betjente og en psykiatrisk sygeplejerske. Men det er et stort set-up, der rykker ud i patruljevogn og uniformer, når der er en akut og ofte allerede ophedet situation.

Civil bil og civilt tøj

Kristina og Rasmus har en helt anden tilgang i deres fælles patrulje. De opsøger indringerne i dagligdagen for at forebygge. Det foregår i civil bil og civilt tøj, men dog med bevæbning og en lille akuttaske med sygeplejerskeudstyr.

- De skal møde noget andet, end de plejer. Vi rækker ud og tilbyder en relation. Derfor spørger vi om, hvad der egentlig er svært, fortalte Rasmus.

Det giver nogle helt andre resultater. Den lille patrulje visker tavlen ren. Det kan være at hjælpe med en ny læge, hvor relationen ikke er belastet af tidligere måske ophidsede møder.

- Vi kan være talerør til kommune, læge og sygehus. Nogle gange kører vi med til lægen. Vi er der for at hjælpe – ikke for at konfrontere dem med, hvor irriterende de har været og hvor mange timer, de har kostet, forklarer Kristina.

Det er tydeligt på medlemsmødet, at de her borgere betyder meget for både Kristina og Rasmus. De kommer ind under huden, og det er vigtigt for de to at kunne hjælpe og støtte. Derfor har de gjort noget så grænseoverskridende som at udlevere deres telefonnumre.

- Jeg overvejede selvfølgelig, om jeg så nu ville få 1800 opkald. Men de ringer ikke ret tit. Og der går ikke noget af mig for at bruge ti minutter en fredag eftermiddag, hvor jeg egentlig var gået på weekend, hvis en samtale kan hjælpe en af dem op af et sort hul, siger Kristina.

Ønsker god jul

Det har Rasmus et godt eksempel på. Han sendte en sms med et ønske om god jul. Da han mødte borgeren efter nytår, havde han tårer i øjnene og var uendelig taknemmelig for, at nogen havde tænkt på ham.

Resultaterne taler for sig selv. Efter tværsektorielt samarbejde mellem vagtcentralen og egen læge og kommune (hjemmepleje og bostøtte) for syv borgere faldt antallet af opkald fra 571 til 17. Det er en reduktion på 97%.

Den fælles patrulje har lignende succesrater: Tre borgere havde før besøgene fra de to ildsjæle 1834 opkald til 1-1-2 og 517 direkte til AMK-vagtcentralen. Efter indsatsen var der 46 opkald i alt.

Faldende kriminalitet

Samtidig er der en kriminalpræventiv sideeffekt. Tre primære målpersoner havde 11 sigtelser på et år - herunder bedrageri, underslæb, hærværk og brandstiftelse. Året efter var der ikke en eneste sigtelse.

Det skyldes i høj grad, at borgerne bliver hjulpet de rigtige steder hen. Det kan være en plads på et bosted, en ny læge, klare aftaler med kommune, bostøtte og hjemmehjælp. Samtidig forsøger den fælles patrulje at ”lukke dørene” til de steder, der ikke kan tilbyde relevant hjælp – fx gennem konsekvent afvisning, når de ringer til AMK Vagtcentralen. Eller notater i journalerne, så psykiatrien ved, at den pågældende har en social udfordring, ikke et psykiatrisk problem.

- Nogle gange får jeg dem i røret på AMK Vagtcentralen. Når de så hører, at det er mig, råber de ”fuck dig” og smækker røret på, fortæller Kristina med et skævt smil.

Den store succes har betydet, at Region Nordjylland netop har bevilget 900.000 kr. til projektet, der nu bliver permanent. Det er planen at udvide det fra det nordlige Vendsyssel til også at omfatte Aalborg-området.

Samtidig bliver det snart afgjort, om projektet får Den Kriminalpræventive Pris fra Det Kriminalpræventive Råd.