Langt og spændende sygeplejerskeliv

- Hun var til selskab med Poul Reichhardt, og de dansede og dansede. Lige til han spurgte: ”Hvor sover de?”. Så svarede hun studst, at hun sover hos sine patienter – selv om hun var meget indtaget i ham.

Ulla-Christine Brøgger fortæller levende om sin mormor, der var sygeplejerske gennem hele livet. Selv er hun social- og sundhedsassistent i Aalborg og har på den måde fulgt sin mormors spor ind i sundhedsvæsenet.

Et spor, der blev lagt ud allerede i 1933, hvor Clara Christence Andersen blev optaget på forberedelseskurset på Testrup Højskole i Mårslet syd for Aarhus. Som forstanderinde Maren Grosen skriver i en senere anbefaling, så var ”Clara Andersen en maalbevidst, voksen Elev, der tilegnede sig et godt Udbytte af Skoleopholdet.”

Uddannelsen fortsatte hos Staden Københavns Hospitalsvæsen, hvor hun har ”gennemgaaet et treaarigt Kursus i praktisk og theoretisk Sygepleje og paa tilfredsstillende Maade bestaaet de foreskrevne Prøver”.

Opfylde ”påhvilende pligter”

Derfor kunne Sundhedsstyrelsen den 15. september 1937 udstede autorisation, så den nu 27-årige Clara ”samvittighedsfuldt skal opfylde de hende paahvilende Pligter.”

I de kommende år tog pligterne hende vidt omkring – hun var kort på operationsstuen på Kommunehospitalet i København, så ni måneder i Sygeplejebureauet AKTIV i København, inden hun fik supplerende uddannelse i sindssygepleje på Sindssygehospitalet i Middelfart – og endnu en supplerende uddannelse i epidemiske sygdomme på Sønderborg Epidemisygehus i 1939.

DSR’s sygeplejebureau

Clara Christince Andersen var født i Odense i 1910, og da hendes stedmor blev syg, søgte hun tilbage til Fyn. Først som ansat i Dansk Sygeplejeråds Sygeplejebureau i 1940 – til stor tilfredsstillelse:

”Frk. Andersen er en intelligent, dygtig og samvittighedsfuld Sygeplejerske, som jeg kan medgive min bedste Anbefaling”, skrev forstanderinde Alma H. Larsen i sin anbefaling.

Derefter vendte hun nogle måneder tilbage til København til en privat fødeklinik hos overkirurg Axel Bladt, inden hun vendte tilbage til Sindssygehospitalet i Middelfart og kortvarigt hos Spædbørns- og Mødrehjemmet Mariahjemmet i Odenseforstaden Hjallese.

Passérseddel under krigen

Det var under 2. Verdenskrig, og efter endnu et jobskifte fik Clare Christence Andersen udstedt en passérseddel fra politimesteren i Odense den 25. november 1943, så hun kunne komme til og fra sit arbejde i Odense Stift fra sin bopæl på Tolderlundsvej i det centrale Odense - selv når der var spærretid.

- Hun hadede tyskerne. Da en tysk soldat skulle have en vaccination, fik han et ordentligt jak med nålen. Det var hendes lille protest, fortæller barnebarnet Ulla-Christine Brøgger mange år efter.

Mormorens bror blev sendt i koncentrationslejr og kom hjem med De Hvide Busser, men angiveligt kom han sig aldrig rigtigt.

Lidt for køn mand

Under krigen mødte den efterhånden erfarne sygeplejerske også sin første mand – Emil, der drev Tobaksboden i Svendborg – og her blev Ulla-Christines mor født i 1946.

- Men Emil var en køn mand – og det var der mange, der kunne se, som Ulla-Christine refererer familiehistorien.

Karrieren blev sat på pause, men da manden døde i 1953 stod Clara Christence Andersen alene med børn – og så var det ikke let at få arbejde.

- Det eneste sted, det var okay at have et barn med, var Augustenborg Sindssygehospital, hvor hun kunne bo oppe under loftet i en lille etværelses lejlighed, siger Ulla-Christine Brøgger.

Sluttede i Thisted

Forholdene var som i serien ”Sygeplejeskolen” – når sengen var redt, kom oversygeplejersken med en tokrone. Hoppede den ikke, skulle sengen redes om.

Det lykkedes at spare op til et lille hus – og senere mødte hun en ny mand med et mindre landbrug. Desværre blev hun enke for anden gang i 1984. Da var Ullas forældre flyttet til Thisted, så Clara Christence Andersen flyttede til Nordjylland for at være tæt på børn og børnebørn. Her døde hun i juli 1997.

Tak til Ulla-Christine Brøgger for at komme med både historie og materialer.