Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Medicinske afdelinger bekymrede over nedlæggelse af brobyggerne

Syv medicinske afdelinger - både medarbejdere og ledelser - på Aalborg Universitetshospital er dybt bekymrede over, at Region Nordjylland vil nedlægge stillingerne som brobyggersygeplejersker. For det vil ramme de allersvageste borgere og patienter

Publiceret: 

22. september 2023

Senest opdateret: 

22. september 2023

Af:

Carsten Lorenzen

clo@dsr.dk
Holder i hånd

Bekymringsbrev

Henvendelse til Mads Duedahl, Regionsrådet, hospitalsledelsen Region Nordjylland og hvem det måtte vedkomme.

Her følger et opråb i kølvandet på de, indtil videre, udmeldte besparelser i Region Nordjylland.

I disse er det meldt ud at man har valgt at nedlægge de specialiserede stillinger som besiddes af de såkaldte Brobygger Sygeplejersker.

Dette vækker stor og udbredt bekymring på særligt de medicinske sengeafsnit på Aalborg Universitetshospital.

Vi ser en stadig stigende grad af kompleksitet i de medicinske patienter, som følges af mange instanser, i specialiserede og accelererede forløb. Dette stiller fortsat større krav til sundhedspersonalet hele vejen gennem systemet. Derudover fordrer det, at patienterne er ressourcestærke eller har et engageret netværk til at støtte og gribe dem.

Ved at nedlægge brobygger sygeplejerskerne pålægger man eventuelle pårørende, naboer, forbipasserende og frivillige organisationer ansvaret for de allermest udsatte, sårbare og komplekse borgere. Dette synes særdeles uhensigtsmæssigt og tilnærmelsesvist uetisk i et
velfærdssamfund som vores, hvor man taler om sundhed og velfærd for alle. I de nationale mål for Sundhedsvæsnet 2022, er der et særskilt afsnit som udelukkende omhandler social ulighed i sundhed. Her fremhæves Brobyggerne netop som det tilbud og initiativ man har iværksat i Region Nordjylland.

Nationale mål for sundhedsvæsenet 2022 | Indenrigs- og Sundhedsministeriet (sum.dk)

Desuden fremhæver de Danske Regioner også social ulighed i sundhedsvæsnet, som et område der kræver en skærpet opmærksomhed og en ekstra indsats. På Regionernes
hjemmeside står:

“Hvis vi for alvor skal minimere den sociale ulighed i sundhed, kræver det derfor en fælles indsats på tværs af samfundet og et tæt samarbejde mellem regioner, kommuner, praksissektoren og civilsamfundet”.

Det er netop dette arbejde som brobyggerne formår at udføre, når alle andre instanser kommer til kort. De er bindeleddet mellem afdelinger, specialer, sektorer og forskellige tilbud i regionerne og kommunerne.

På hjemmesiden fremhæves desuden regionernes tre indgangsvinkler til at mindske social ulighed og herunder nævnes;

“Regionerne har et ansvar for, at ulighed i sundhed ikke forstærkes i mødet med sundhedsvæsenet. Vi arbejder med at tilpasse kommunikation, kontakt, forløb og behandling  til den enkelte efter deres behov, situation og ressourcer. Nogle borger har brug for mere
støtte end andre, og forløb kan se forskellige ud, selvom diagnosen er den samme”

https://www.regioner.dk/sundhed/lighed-i-sundhed/

Når I vælger at nedlægge brobyggerne, må det være, fordi I mener at være nået i mål med at leve op til dette ansvar. Det synes dog meget fjernt fra den virkelighed, vi oplever i vores daglige virke på Universitetshospitalet.

Brobyggerne er en uundværlig ressource, og det er svært at forestille sig at nedlæggelsen af disse stillinger skal kunne medføre økonomiske besparelser. Det kan synes som en kortsigtet besparelse, hvor kroner og ører her og nu vægter højere end det samfundsmæssige ansvar Regionen og Sundhedsvæsnet står med. Det virker tvivlsomt, at
de langsigtede sociale og økonomiske omkostninger for sundhedsvæsenet, velfærdssamfundet og de enkelte borgere, er mindre ved at nedlægge brobyggerne.

På sygehuset findes der ganske enkelt ikke ressourcer eller kompetencer til at hjælpe disse socialt udsatte borgere på en hensigtsmæssig måde, omend intentionerne om at hjælpe
dem er dybtfølte. Her er vores brobygger sygeplejersker uvurderlige.

Helt konkret gøres der brug af brobyggerne i de medicinske specialer i tilfælde hvor særligt udsatte og sårbare borgere lever på kanten af systemet og er svære at gribe med de ressourcer, der er tilgængelige på de enkelte afsnit.

Disse borgere har ofte misbrug eller flere og komplekse lidelser som begrænser deres livskvalitet og evne til at tage vare på dem selv i sådan en grad, at de ofte har mange og lange indlæggelser. Disse borgere er både socialt og behandlingsmæssigt tunge, og kræver
særlige hensyn, som kan være svære at tage højde for i et i forvejen presset sundhedssystem. De har mange kontakter med systemet, men har svært ved at mønstre ressourcerne til at gøre brug af de tilbud, der findes. De falder mellem stolene og deres frustrationer og bekymringer er til at tage og føle på i et presset system.


Brobyggerne formår at forebygge og forkorte indlæggelser. De får patienter på behandlingscentre, bosteder og løser komplekse udfordringer på tværs af systemet, som denne gruppe borgerne ikke selv kan varetage og oftest ikke har pårørende til.

Vi kan se helt konkrete resultater med vores udsatte kronikere - deres udeblivelser bliver færre, indlæggelserne bliver færre og kortere og langt mindre komplicerede når der tilkobles en brobygger. Borgerne oplever sammenhæng, og får hjælp og behandling, som øger deres
livskvalitet og ressourcer.

Brobyggerne løfter en uvurderlig stor og tung opgave for vores sundhedsvæsen og for vores socialt udsatte borgere, som ellers ingen steder har hjælp at hente. Brobyggerne er vores bindeled mellem primær- og sekundærsektor, og sikrer en langt bedre overgang for de
borgere, som er allersværest at hjælpe. De formår at gøre uligheden i sundhedsvæsenet bare en anelse mindre, og det kan ikke understreges nok hvor meget deres kompetencer vil være savnet.

Vi er som sagt dybt bekymret over valget om at skære disse stillinger væk og håber at man i Regionsrådet vil genoverveje mulighederne. Dette vil muligvis være en besparelse på kort sigt, men det vil give flere udeblivelser, længere, flere og mere komplicerede indlæggelser,
og øge uligheden i vores sundhedsvæsen. Det vil gøre afstanden mellem sektorerne større og samarbejdet dårligere, for de borgere som har allermest brug for at blive fulgt, støttet og guidet i et komplekst sundhedsvæsen i forandring.

Tag med disse brobyggere på arbejde en dag eller to og se hvilket arbejde de udfører.

Forhør jer så på de medicinske afdelinger, som uden tvivl kan komme med helt konkrete eksempler på hvordan brobyggerne er en ressourcebesparende investering.

Der skal spares overalt i det danske sundhedsvæsen, men vi håber at man vil genoverveje denne besparelse.

Kan man forsvare at den ressourcesvage borger endnu engang skal bagerst i køen til de ydelser vi alle skal have gavn af i sundhedsvæsnet, fordi man ikke formår at møde dem og
deres udfordringer der hvor de er?

Med venlig hilsen



8V
7V
6V
AMA
AMA-A