Solidaritet findes ikke kun på Arbejdermuseet

- Medlemmerne er langt mere loyale, hvis de forbinder deres fagforening med faglighed. På det område er de gule fagforretninger langt mindre interessante.

Laust Høgedahl, arbejdsmarkedsforsker på Aalborg Universitet og flittigt brugt som ekspert i medierne, var inviteret til kredskontoret for at fortælle om, hvorfor det er vigtigt at være medlem af en overenskomstbærende fagforening og hvad der påvirker organisationsgraden.

- Den største udfordring for organiseringen i dag er, at kun halvdelen er med i en af de fagforeninger, der er med til at udvikle og vedligeholde Den Danske Model på arbejdsmarkedet. Det vil betyde mere politisk indblanding, fordi fagforeningerne er for svage, sagde Laust Høgedahl.

Han kaldte Den Dansk Model for en vindermodel, fordi:

• Det er en god forretning, fordi den blandt andet kan tilpasse forholdene på arbejdsmarkedet efter konjunkturerne og for eksempel krigen i Ukraine
• Den giver lav ulighed, fordi den er god til at hæve dem i bunden. Det betyder også større indtægter i statskassen
• Den medfører et lavt konfliktniveau på arbejdsmarkedet.

Macron hylder – Trump hader

Det både forudsætter og medfører en høj grad af tillid og social kapital i samfundet. Derfor er der i Danmark også bedre grobund for trepartsaftaler mellem Regering, arbejdsgivere og lønmodtagere.

- Vi ser, hvordan mange i udlandet, blandt andre Macron i Frankrig, hylder Den Danske Model. En undtagelse er rapporten ”The opportunity costs of socialism” fra Trumps administration, der sammenligner Danmark med blandt andet Nordkorea og Venezuela. Især fordi det er meget dyrt at købe en pickup truck i Danmark, fortalte Laust Høgedahl.

 For en forsker som ham består Den Danske Model egentlig af tre lag:

• I bunden vores velfærdsmodel med ens rettigheder til alle.
• I midten flexicurity-modellen (sammentrækning af flexibility og security), der gør det nemt at hyre og fyre – det betyder høj mobilitet og tryghed.
• Øverst aftalemodellen, der sikrer overenskomstdækning til de fleste på arbejdsmarkedet.

Sofaen vokser mest

For at modellen kan fungere, skal der være høj organisering på arbejdsmarkedet – både blandt lønmodtagere og arbejdsgivere.

Laust Høgedahl gennemgik statistikker, der klart viste udviklingen: Færre er medlem af de traditionelle fagforeninger og langt flere er med i de gule uden forhandlingsret.

- Og så har vi sofaen – dem der slet ikke er med i en fagforening. Den gruppe er faktisk vokset mere end de gule.

I Nordjylland er 85% af sygeplejerskerne medlem af Dansk Sygeplejeråd. Men hvorfor, spurgte Laust Høgedahl forsamlingen, der kom med blandt andet disse bud:

• Sikkerhed i tilfælde af, at de får en patientklage, bliver sygemeldt eller opsagt, så de kan få bistand af nogen, der kender faget
• Identitet – de får nålen
• Forhandlingsretten og den indflydelse, det giver
• Solidaritet og fællesskab med kollegerne

Som en brandforsikring

Arbejdsmarkedsforskeren nikkede til alle buddene.

- Vores forskning viser, at noget af det vigtigste er muligheden for hjælp, hvis de for eksempel får en klage eller en arbejdsskade. I har medlemmer, der er medlem et helt liv bare af den årsag, men som måske aldrig kommer til et eneste medlemsmøde. Det er ligesom at have en brandforsikring, man aldrig bruger, sagde Laust Høgedahl.

Han pegede på, at især de unge kiggede efter andre tilbud – for eksempel forsikringer.

- Billige forsikringer er en god scorereplik. Man skal i øvrigt ikke tro, at de unge kun tænker på sig selv. De vil gerne være med i fællesskaber og involvere sig, men nok på en anden måde end tidligere.

Til gengæld er de unge meget påvirket af, om de er vokset op i et hjem, hvor forældrene er med i en fagforening. Derfor er der en fare for, at lavere organisationsgrad spreder sig ned gennem generationerne.

- Det er også vigtigt at få fat i nye kolleger så hurtigt som muligt. Og så det vigtigste: At have en stærk faglig profil.