Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Nyhed

Sygepleje inspirerer til eksamen i 9. klasse

Liv Malous mor er sygeplejerske, så hun har altid hørt meget om faget. Derfor skulle hendes eksamen i historie på Skolegades Skole i Brønderslev handle om sygeplejersker.

Publiceret: 

18. juni 2026

Senest opdateret: 

18. juni 2026

Af:

Carsten Lorenzen

clo@dsr.dk
Liv Malou Otte til eksamen (1).jpg

Foto:

CARSTEN LORENZEN

Glæden lyser ud af Liv Malou Otte, da hun kommer ud fra eksamenslokalet iført sygeplejerskekappe og en lille nål med det kendte firkløver.

- Jeg tror, det gik rigtig godt, lyder det fra Liv Malou, der om få øjeblikke får den karakter, der sætter et punktum for hendes tid i folkeskolen.

Karakterer er bare et tal, så det er langt vigtigere, at det gik noget bedre, end hun selv havde forventet. Og endnu vigtigere at høre, hvorfor hun har kappen på.

- Jeg har altid undret mig over, hvorfor kvinder ikke fik den samme anerkendelse som mænd. Så da jeg i historie trak 1. Verdenskrig, valgte jeg at dykke ned i kvindernes situation under krigen. Og der spillede sygeplejersker en stor rolle, siger Liv Malou.

Omkring 110 danske sygeplejersker valgte under 1. Verdenskrig at tage til fronten i især Belgien og Frankrig, men også til tyskernes styrker i Polen.

- Det var en meget barsk tid, som de oplevede, fra de steg af toget. De mødte en strøm af blødende soldater og arbejdede på overfyldte lazaretter og hospitaler. De måtte flytte de sårede til kældre og korridorer, så de kunne ligge i læ, fortæller Liv Malou.

Hun har især læst om Somme-fronten i Frankrig - blandt andet med hjælp fra bøger, hun har lånt hos Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland, hvor hun også har fået den lille sygeplejerskenål. Det har hun blandt andet brugt til at skrive en lille (fiktiv) dagbog fra en sygeplejerske ved fronten - skrevet i datidens sprog (se herunder).

Liv Malou ordner de mange bilag fra historieeksamen i kvindernes rolle under 1. Verdenskrig.
Historiske bilag

Liv Malou ordner de mange bilag fra historieeksamen i kvindernes rolle under 1. Verdenskrig.

Hun har især læst om Somme-fronten i Frankrig - blandt andet med hjælp fra bøger, hun har lånt hos Dansk Sygeplejeråd, Kreds Nordjylland, hvor hun også har fået den lille sygeplejerskenål. Det har hun blandt andet brugt til at skrive en lille (fiktiv) dagbog fra en sygeplejerske ved fronten - skrevet i datidens sprog (se herunder).

- Jeg fortalte også ved eksamensbordet, at det ville være naturligt, hvis en del af sygeplejerskerne har fået ptsd på grund af de minder, de har båret rundt på.

Danmark var ikke en del af 1. Verdenskrig (1914-18), hvor vi var neutrale. Men netop på den tid tog vi et stort skridt i forhold til ligestilling - for i 1915 fik kvinderne stemmeret.

- Siden Grundloven fra 1849 havde kvinderne - også sygeplejersker - bevist, at de kunne udføre samfundsmæssige opgaver på linje med mænd, siger Liv Malou som begrundelse for også at inddrage valgretten i sin eksamination.

Efter eget udsagn elsker hun opgaver, hvor der er mulighed for at grave sig ned i et emne.

- Så det har været sjovt og kreativt at lave.

Selv om det har været spændende at grave ned i, vil hun dog ikke følge i mor Anja Ottes fodspor.

- Jeg vil gerne være klinisk børnepsykolog, siger Liv Malou.

Så der følger mange eksamener i fremtiden - i første omgang på Dronninglund Gymnasium. Men nu skal 9. klasse lige fejres - blandt andet med en mor-dattertur til Tyrkiet.

Dagbog - Liv Malou Otte til eksamen

Kære Dagbog

Den 14. juli 1916 - et sted bag Somme-Fronten

Jeg ved slet ikke, hvordan jeg skal sætte ord på de sidste døgn. Ankomsten her til lazarettet var et chok, der stadig sidder i hele min krop. Intet kunne have forberedt os på virkeligheden. Det er et sandt kaos. Sårede soldater strømmede ind direkte fra skyttegravene i en uendelig strøm.

Der er overfyldt overalt. Lazarettet flyder over, og vi må lægge de hårdest sårede i kældre og korridorer, bare for at de kan ligge i læ. Lugten af blod, snavs og koldbrand er overvældende.

Arbejdet er uudholdeligt hårdt, og der er mangel på alt, især på tid og rene forbindinger. Jeg ved snart ikke om det er dag eller nat. Jeg har ikke sovet ordentligt i 2 døgn, og måltider er noget, vi helt har glemt. Man kan ikke spise, når man ved, at soldater ligger og venter på hjælp. Vi arbejder, til vi rammer udmattelsespunktet, bare for at dække de værste sår.

Skaderne er værre, end jeg nogensinde havde forestillet mig. Der er amputeringer på stribe, og de unge mænd er revet fra hinanden af granatsplinter. Det, der dog rammer mig hårdest, er de soldater, der lider af "granatchok" de skælver og er helt væk i øjnene. Det er, som om krigen har knust deres sjæl, ikke kun deres krop.

Jeg føler mig uendeligt langt væk hjemmefra. Savnet til familier og venner i Danmark er tungt, især når jeg står her og ser unge mænd dø mellem hænderne på mig dagligt. Jeg ved ikke, hvordan jeg skal håndtere alle de forfærdelige indtryk af død og frygt.

Jeg frygter, at disse syn ville forfølge mig resten af livet, og at jeg aldrig bliver den samme igen.

En træt sygeplejerske.