Køn kan ikke bestemmes ved at tage bukserne af

Der findes også blå anemoner.

Citatet er sigende for den tolerance og kærlighed, som overlæge Astrid Højgaard selv har udvist – og ønsker, at samfundet udviser – overfor minoriteter. Også når det angår køn og seksualitet.

Det stammer ikke fra hende selv, men fra en præst, der talte til en af Astrids patienter. Man kan sagtens være et smukt menneske, selv om man ikke ligner alle de andre.

Den tilgang har præget Astrid Højgaards arbejde som overlæge på Sexologisk Klinik. Oprindeligt blev klinikken åbnet som Center for Voldtægtsofre, men tilføjede hurtigt flere patientgrupper.

- Jeg kom til Aalborg og fik øje på den næste minoritet, fortalte Astrid Højgaard for nylig på et medlemsmøde i Kreds Nordjylland.

Hun har ofte fået tårer i øjnene af de historier, hendes patienter har fortalt.

- Nogle er blevet tævet af deres familie. For eksempel så jeg på en videokonference i coronatiden, at døren bag patienten var smadret. Det var så vedkommendes bror, der var kommet forbi for at ville slå patienten ihjel, sagde Astrid Højgaard.

Sexologisk Klinik regnede med, at der ville komme 75 henvendelser om året fra transkønnede og mennesker med udfordringer i forhold til kønsidentitet – det blev hurtigt til 450.

- De kommer i klemme i samfundet og har svært ved at finde sig til rette. For eksempel er selvmordsraten otte gange højere for transkønnede end for normalbefolkningen, fortalte Astrid Højgaard, der netop er gået på pension.

Hun understregede, at kønsidentitet ikke nødvendigvis har ret meget med seksualitet at gøre.

Samfund meget kønnet

Selv om samfundet bevæger sig væk fra en binær kønsopfattelse, så er vores tilværelse stadig meget kønnet.

- Vi inviterer fx drengene eller pigerne til børnefødselsdag.

Men virkeligheden er meget mere kompleks – og biologien er heller ikke sort/hvid. Astrid Højgaard fortalte om et eksempel, hvor en nyfødt trods tvivl om kønsorganer og gonader (kønskirtler) fik tildelt kønnet kvinde – og den lille blev døbt med et pigenavn. Senere fik barnet en DNA-undersøgelse, der viste XY – altså en dreng. Nu blev der udført penisforlængelse og endnu en dåb – nu som dreng.

Men barnet mistrivedes, og havde det faktisk bedre som kvinde. Endnu en dåb blev gennemført.

- Man kan ikke altid bare tage bukserne af folk, som det ellers fremgår på sociale medier. Biologien er en vigtig del af en kønsidentifikation, men kan ikke stå alene, sagde Astrid Højgaard.

Hun nævnte seks vigtige punkter i kønsidentifikationen: Kromosomer, gonader, kønshormoner, kønsorganer, kønsidentitet og socialt køn.

For at understrege pointen viste hun et billede af en person, der for de fleste fremstod som kvinde med tydelige bryster. Men der var testikler i bughulen, betydelig testosteron-produktion, ingen indre, kvindelige kønshormoner og kun sparsom kønsbehåring. Det kaldes androgen insensitivitetssyndrom (AIS) – også kendt som Morris Syndrom. Der fødes ganske få, og de fleste identificerer sig som kvinder, men de har altså mandlige kønshormoner (med en mutation på X-kromosomet).

Kønsskifte krævede kastration

Tidligere har det været utroligt besværligt, nærmest umuligt, at blive behandlet, hvis man i Danmark ønskede at skifte køn. Man skulle gennem flere års undersøgelser, der kun blev udført på Rigshospitalet, hvor psykiatere stillede intimiderende spørgsmål som om man tænkte på sin mor, når man onanerede.

Fik man ret til at skifte køn, krævede loven, at mænd blev kastrerede og skilt. Det er dog lavet om i 2014 – og i dag er der klinikker i København, Odense og altså Aalborg.

- Meget få i Danmark får udført nedre kirurgi – og meget få fortryder, selv om det fylder i debatten, sagde Astrid Højgaard.

Hun henviste til, at langt flere – omkring hver tredje – fortryder knæalloplastikker, og en del fortryder også prostataoperationer på grund af de efterfølgende seksuelle problemer.

- Det er et menneskeligt vilkår, at vi træffer beslutninger, som vi fortryder. Men vi gør vores bedste. Ofte ligger der manglende social støtte bag, at folk fortryder deres behandling.

Kan nu ordnes på nettet

I dag kan juridisk kønsskifte opnås ved, at man to gange med seks måneders mellemrum afgiver en erklæring. En kønsændrende behandling skal godkendes. Det kræver psykisk stabilitet, intet misbrug, normal BMI, klarhed om identitet og behandlingsønske, informeret samtykke og så en enighed i patientens MDT – Multidisciplinært Team, der består af gynækolog/endokrinolog, psykiater, psykolog og plastikkirurg.

Det er i øvrigt meget lettere at opnå transformation fra kvinde til mand end omvendt.

- Jeg plejer at sige, at testosteron råber og østrogen hvisker. Derfor er man nødt til at give antitestosteron, hvis en mand vil være kvinde, fortalte Astrid Højgaard.

Dertil kommer forhold, der ikke lige kan ændres – det er svært at få en person på 192 cm og størrelse 45 i sko til at fremstå feminint.

- De bliver nødt til at arbejde med deres udstråling, hvis de vil opfattes som kvinde.

Astrid Højgaard lagde ikke skjul på, at det var meget givende at arbejde med de transseksuelle og nonbinære (som der i øvrigt er langt flest af), men også hårdt, fordi mange af patienterne er så plaget af deres situation.

- Derfor får personalet på Sexologisk Klinik også supervision.