Kom til generalforsamling 2026
Den 27. oktober slår vi dørene op i Haslev hallerne til Kreds Sjælland generalforsamling. Kom med til en spændende eftermiddag og aften sammen, hvor vi drøfter fag og sag, løn og vilkår. Som optakt får vi besøg af Gitte Redder, kendt fra bl.a. podcasten Fagbevægelsen Uden Filter.
Nyhed
Hvordan er det at være nyuddannet sygeplejerske?
Onsdag d. 13. marts ringede kredsens politiske ledelse til alle de sygeplejersker, der i januar og februar 2024 afsluttede deres uddannelse, og som nu arbejder på en arbejdsplads i Region Sjælland. Formålet med opkaldet er at høre, hvordan de trives i arbejdslivet som sygeplejerske og i sygeplejefaget.
Publiceret:
15. marts 2024
Senest opdateret:
19. marts 2024
Der var gang i telefonerne på kredskontoret onsdag eftermiddag og aften. Der var 140 nyuddannede sygeplejersker, der fik et opkald af en af politikerne i kredsens politiske ledelse. Heldigvis var der rigtig mange, der svarede på opkaldet. Det blev til mange gode snakke. Langt de fleste havde det godt og var godt i gang med at finde sig til rette i jobbet som sygeplejerske.