"Det var lige ved at knække mig"

Skaden, der satte spor

Birgitte Boman havde aldrig forestillet sig, at en skulderskade kunne bringe hende så tæt på at miste fodfæstet. I næsten to år har den erfarne sygeplejerske fra Hospice Fyn kæmpet med både skuldersmerter, mistro fra systemet og en lang række ankesager. Men midt i det hele stod Dansk Sygeplejeråd ved hendes side – og det blev afgørende.

Da skaden ramte ved middagstid på en helt almindelig torsdag i august 2024, sendte arbejdspladsen hende akut til hendes praktiserende læge. Hun sygemeldte hende i to gange fire uger, og Birgitte anmeldte problemerne med skulderen som en arbejdsskade og forsøgte samtidig at holde fast i sit arbejde. For hun elsker sit fag.

”Jeg har kæmpet så meget for at blive i mit fag og i mit job på Hospice, fordi jeg er rigtig glad for at være sygeplejerske,” fortæller hun.

Efter anmeldelsen af skaden begynder et langstrakt og kompliceret forløb, der involverer flere forskellige specialister, og hvor Birgitte ikke altid oplever den store forståelse for sin situation. Til sidst bliver der udarbejdet en speciallægeerklæring, der dog har svært ved at forklare Birgittes smerter. Herefter begynder en belastende kamp mod både arbejdsgiverens forsikringsselskab og systemets mange afgørelser, som igen og igen bliver anfægtet.

Hjælp til at forstå systemet

Samtidig med anmeldelsen af arbejdsskaden kontaktede Birgitte Dansk Sygeplejeråd, og den primære sagsbehandler blev Thomas, der er jurist i arbejdsskadeteamet i Dansk Sygeplejeråd.

”Jeg gav ham fuldmagt til at håndtere min sag, svare på mine vegne og så videre. Fra da af følte jeg mig aldrig alene,” siger hun.

For Birgitte blev det ikke kun den juridiske hjælp, der gjorde forskellen. Det var mindst lige så meget følelsen af, at nogen bar ansvaret sammen med hende.
Hver gang der kom en ny besked i e-Boks, steg angsten.

”Jeg tænkte: Åh nej, hvad er der nu? Jeg kan næsten ikke mere. Men så tog Dansk Sygeplejeråd over og hjalp mig igennem det.”

Hun beskriver, hvordan Thomas og andre medarbejdere fra DSR kontaktede hende, forklarede brevene, gennemgik næste skridt og fulgte op skriftligt efter hver samtale.

”Hele tiden blev jeg spurgt, om jeg havde forstået brevene fra modparten. Jeg blev opdateret hele vejen igennem,” understreger hun.

Fra ingenting til otte procent

Sagen trak ud. Først blev hendes skade vurderet til fem procent. Det ankede modparten. Senere valgte Dansk Sygeplejeråd selv at anke, og resultatet blev, at skaden blev anerkendt til otte procent.
Det er langt fra nogen selvfølge.

”Man skal forstå, at det er sjældent, at sygeplejersker får anerkendt en skulderskade. Det har jeg fået – ikke bare på fem procent, men på otte,” siger Birgitte.

Hun lægger ikke skjul på, hvor hårdt forløbet har været psykisk.

”Jeg har været så langt ude psykisk, faktisk tæt på en slags sammenbrud. Jeg har grædt i stride strømme mange gange, når jeg har talt med Thomas eller andre fra Dansk Sygeplejeråd. Og de har bare sagt: Tag det roligt, vi forstår dig. Hvordan kan vi hjælpe dig videre?”

Fællesskabet er vigtigt

I dag lever hun stadig med smerterne. Men hun håber på at få en ordning, så hun kan fortsætte i arbejdet på Hospice Fyn, hvor hun har været i næsten 22 år.
Og én ting er hun ikke i tvivl om:

”Hvis jeg ikke havde fået den store støtte fra Dansk Sygeplejeråd, så havde jeg været et helt andet sted i dag – især psykisk.”

For Birgitte har sagen også bekræftet hendes syn på fællesskabet i fagforeningen.

”Jeg er virkelig blevet bestyrket i fordelene ved at være en del af sammenholdet i en stærk fagforening,” siger hun.