Nyhed
Temadag om sår i Odense & Kolding
Få styr på de grundlæggende principper i sårbehandling og vurdering af forskellige sårtyper. Temadagen giver dig viden og praktiske færdigheder til at opdage ændringer i sårheling, forebygge komplikationer og sikre evidensbaseret behandling
Publiceret:
16. februar 2026
Senest opdateret:
17. februar 2026
Grundlæggende principper i sårbehandling og vurdering af forskellige sårtyper kan have stor betydning for menneskers livskvalitet og hverdag.
Derfor er det afgørende, at sygeplejersker tidligt opdager ændringer i sårheling eller tegn på infektion, så den rette behandling kan iværksættes hurtigt.
Mange kroniske sår er væskende, smertefulde og kan lugte ubehageligt – hvilket stiller høje krav til fagligheden.
Sygeplejersker i sundhedsvæsenet skal have solide kompetencer til at observere, vurdere og behandle sår med evidensbaseret viden.
Hurtig og korrekt sårheling kræver desuden færdigheder i opstart og opfølgning af kompressionsbehandling.
Vi holder to ens temadage:
Odense, tirsdag den 14. april, kl. 8:30 - 15
Kolding, torsdag den 30. april, kl. 8.30 - 15
(Klik for yderligere info samt tilmelding)