BROK ER EN MÅDE AT SIGE "AV" PÅ ...

LEDELSESMAGASIN FORKANT - Indsigt
Tekst: Journalist Trine Wiese, forkant@dsr.dk

”Brok er Danmarks national sport. Nogen kalder det en folkesygdom, og det er i hvert fald noget, vi har helt ufattelig meget af,” sagde ledelses- og stressrådgiver Storm Stensgaard til et propfyldt auditorium, da Lederforeningen åbnede dørene til årets Inspirator.

”Husk på at brok smitter, så flyt dig, hvis du ikke kan stoppe brokken. Det er lidt ligesom, hvis du skal undgå passiv rygning,” sagde stressrådgiveren og tilføjede så med en smil:

”Det første problem med brok er, at selvom vi godt kan lide at brokke os, kan vi ikke lide at høre på de andres brok. Og det afføder problem nummer to, der handler om, at vi ikke kan blive enige om, hvem det er, der brokker sig. Det er altid de andre, der ikke kan styre deres følelser og skaber den dårlige stemning. Når det er mig selv, så påpeger jeg jo bare lige nogle ting.”

Storm Steensgaard fortsatte:

”Det tredje problem er, at man ofte brokker sig, uden at være klar over det. Det er typisk en ubevidst handling. Og det fjerde problem er, at vi meget tit har ret i det, vi brokker os over. Vi har god grund til at brokke os, og så tænker vi, at hvis vi har ret, så er det bare med at give den gas.”

Fra klynkebrok til opmærksomhedsbrok

Stressrådgiveren er forfatter til bogen "Brok - om at håndtere dårlige ting på en god måde", hvor han udpeger en bred vifte af brok-afarter.

Her er otte af dem:

• Fællesskabsbrok: En form for social brok, hvor man dyrker et fællesskab gennem brokken. 
• Klynkebrok: Når man beklager sig over at have det hårdt, uden at være helt ærlig omkring det, og til folk der ikke kan stille noget op.
• Ærgrelsesbrok: Når man hænger fast i og bliver ved at beklage sig over det, der er sket.
• Afreaktionsbrok: Når man er blevet presset eller har haft en dårlig oplevelse, og så afreagerer på en helt anden, ofte uskyldig.
• Magtbrok: Når man brokker sig for at få sin vilje = følelsesmæssig afpresning.
• Vanebrok: Når brok er blevet til sproget, man taler og en dårlig vane, uden der er noget egentligt galt.
• Opmærksomhedsbrok: Sker for at få lys og opmærksomhed.
• Kryptobrok: Den mere skjulte brok via for eksempel ironi og sarkasme - og den tavse brok via et surt ansigt.

Brok i alle former er noget, der skader arbejdsmiljøet, og for den enkelte gør det heller ikke noget godt på den længere bane.

”Vi rammer typisk de forkerte med vores brok, og så skader vi stort set altid os selv med brokkeriet i den udstrækning, at andre ikke kan lide dem, der brokker sig,” siger stressrådgiveren og forklarer videre:

”Når vi bliver presset, gør det ondt, og så siger vi ”av”, og hvordan siger vi av i det her land? Det gør vi ved at brokke os. Med andre ord er brok er et udtryk for en smerte. Folk brokker sig aldrig af overskud.” 

Hvornår er der tale om brok, og hvornår er det kritik?

”Når vi brokker os, kommer vi til at sige de forkerte ting på den forkerte måde, til de forkerte mennesker på det forkerte tidspunkt. Brok er typisk et symptom på for høje stressniveauer. Tit har man jo ret, når man brokker sig, men det nytter ikke noget, når kritik kommer ud som brok. Det er langt bedre at få formuleret sig præcist, på rette tid og sted og til den rette modtager – og uden at følelserne løber af med os,” lød det fra Storm Steensgaard, der efterfølgende spurgte retorisk:  Men hvordan kan vi så få lydhørhed og opmærksomhed uden at brokke os?

”Ved at være kloge. Ved at være venlige. Ved at være dygtige. Ved at være charmerende. Ved at være hjælpsomme. Ved at være kreative,” svarede han og delte også, hvad man kan gøre, hvis man bliver står over en ”brokkerøv”:

”Sig ”Det har ikke noget med mig at gøre.” Hold med andre ord brokkeriet ude i strakt arm og køb dig tid til at tænke dig om i stedet for at komme i din følelsers vold og blive sur og ked af det. Du kan også sige ”Det har du faktisk ret i. Tak fordi du påpeger det.”

Hold min brækspand

Stressrådgiveren pegede desuden på, at en usund brokkekultur langt hen ad vejen skal ses som et symptom og en anledning til at analysere på, hvordan den generelle trivsel kan højnes. 
Og han afsluttede ved at sige, at en leder da også selv kan have brug for at få luft for sine frustrationer.

Et lavpraktisk råd fra stressrådgiveren er i den forbindelse at ty til øvelsen ”Hold min brækspand.”

”Hvis I har nogle affaldsstoffer i jer, så kom af med dem ved at holde hinandens brækspand. Kontakt for eksempel din lederkollega og sig ”Jeg har simpelthen haft sådan en dag, hvor det var helt urimeligt, og jeg fik dummet mig. Jeg har brug for at komme af med noget. Vil du holde min brækspand?” Og kollegaen kan så sige ”Du kommer bare og slår dig løs” eller ”Jeg har ikke overskud i dag, men kan vi tage den i morgen.”