VORES KONTAKT TIL PATIENTERNE ER FAKTISK RIGTIG GOD 

LEDELSESMAGASIN FORKANT - Indsigt
Tekst: Journalist Trine Wiese, forkant@dsr.dk

”Jeg vil gerne lave en klangbund for i aften, der kalder til samling for os, der gerne vil gøre noget godt,” sagde Freja Eriksen, før hun mandag aften sang en sang og dermed lagde bolden op for en debat om, hvordan vi får patienterne til at trives bedre.

Freja Eriksen er kendt som ”den syngende læge”, og hun fik selskab på scenen af Morten Freil og Christian Bøtcher Jacobsen.  

Morten er sundhedsøkonom og direktør i organisationen Danske Patienter, og Christian er professor i sundhedsledelse ved Kong Frederiks Center for Offentlig Ledelse, Aarhus Universitet.

Bliver vores rolle som ledere anderledes, når der nu skal være endnu mere fokus på patient og den pårørende? lød et af de spørgsmål, som panelet blev bedt om at svare på.

”Det, vi hører er, at kontakten mellem den enkelte sundhedsperson og patienten faktisk er rigtig god. Men der er stadig et stort problem med, at man som patient ikke oplever at blive set i en helhed. Man skal selv i høj grad sammen med sine pårørende stå for at koordinere indsatserne, og dette er meget krævende i et patientforløb,” startede Morten Freil med at slå fast, og han forklarede videre:

”Vi ved fra målinger, at når vi spørger om patienttilfredsheden, er der faktisk rigtig stor tillid. Men når vi så spørger ”Synes du, at forløbet hang sammen?”, er svaret ”Nej, det gjorde det ikke.” Og skal sundhedsvæsenet fremadrettet lykkes bedre, er det en ledelsesopgave, kan man sige. Og der skal en kulturforandring til.”

”Den tid, man er patient, bliver minimal.”

Direktøren udtrykte også stor tillid til, at den nye sundhedsreform vil løse en række af de nuværende udfordringer med eksempel en kassetænkning mellem regioner og kommuner.

”Organisatorisk styrer sundhedsvæsenet lige nu meget efter at måle på dødelighed og komplikationer. Det er også enormt vigtigt, at overlevelsen stiger, men kigger man på, hvad der er vigtigt for patienter, skal man også kigge på parametre som omsorg og værdighed,” slog Morten Freil fast og fremhævede, at flere og flere danskere med den stigende alder får kroniske sygdomme og multisygdomme.

”Mange patienter ser hellere end gerne, at en stor del af behandlingen flyttes ud i patientens hjem, så han eller hun i højere grad selv kan tage del i behandlingen,” slog han fast, og den bemærkning fik en tilhører til at række hånden op og anbefale, at der udvikles et helt nyt sprog for de mennesker, som kommer i berøring med sundhedsvæsenet.

”Skal vi også fremover bruger ”patient” som begreb? Der er vel tale om en gammeldags retorik, som måske bliver udvandet med tiden, fordi rigtig meget behandling med tiden vil foregå i eget hjem og ikke på sygehusene.”

Morten Feril nikkede.

”Flere vil leve med deres sygdomme igennem en årrække, og man vil altså ikke være patient. Man vil gerne leve et så normalt liv som muligt, og nogle gange vil det bedste være, at sundhedsvæsenet kommer hjem til patienten, eller at man understøtter digitalt.  Patienter er imidlertid uhyre forskellige, og dette handler jo i virkeligheden om at se den enkelte patients behov,” slog han fast.

”I skal mestre forandringsledelse og holde den faglige fane højt”

Og hvad bliver så rollen og opgaven for ledere i fremtidens sundhedsvæsen? lød spørgsmålet efterfølgende til Christian Bøtcher Jacobsen, professor i sundhedsledelse.

”Lige så lidt som man kunne forudsige Berlinmurens fald, lige så lidt kan vi vel forudsige, hvad der vil møde jer fremover, Men jeg vil gerne slå fast, at I skal være klar på, at der sker store ændringer med den kommende sundhedsreform, og at I må forberede jeg på at møde mange uforudsete forventninger,” svarede professoren og slog herefter fast, at det strategiske under alle omstændigheder vil blive en højt prioriteret ledelsesdisciplin.  

”I skal ikke undervurdere den situation, I står i, hvor I tit er meget bedre informeret end jeres medarbejdere, og hvor I har et bedre bud på, hvordan tingene ser ud. I kan oversætte meget, og klassisk forandringsledelsesopgave bliver enormt vigtigt,” sagde han og opfordrede de sygeplejefaglige ledere til at holde den faglige fane højt.

”Hvis der er noget fremtidens sundhedsvæsen, har brug for, er det dygtige sygeplejersker, som er stolte over deres fag, og som går til det med en dyb faglighed. Det er også en ledelsesopgave at tage den faglige opgave på sig, og faglig ledelse er ikke sådan noget, hvor man instruerer sygeplejersker i, hvordan de løser deres opgaver. Det handler i virkeligheden rigtig meget om at kunne oversætte, hvordan vi også bliver nødt til at flytte os i vores opgaveløsning og bruge vores faglighed.”

”I har en pligt til at sige: Nu er det ikke i orden mere.”

Sundhedsprofessoren kom herefter en generel opfordring til sygeplejefaglige ledere.

”I er rigtig dygtige til at gøre en stor forskel for både medarbejderne og for patienterne. Der er meget at bygge på, men der er også nogle steder, man kan godt lægge til. Jeg ved godt, at mange af jer er ved at gå til i drift, men det er vigtigt, at man får reserveret sin ledelsestid til noget af det strategiske. Og hvis driften er ved at slå dig ihjel, har du altså en pligt til at sige ”Nu er det ikke i orden mere. Nu kan jeg ikke holde til det. Nu må jeg have noget hjælp.” Dette er også en del af ledelsesopgaven. Som sygeplejefaglige ledere er I nogle gange meget pæne og kan blive bedre til at råbe op.”