MIT PROFESSIONELLE LIV ER DEDIKERET TIL ET OPGØR MED "BRUG OG SMID VÆK!"

LEDELSESMAGASIN FORKANT - Interview
Tekst: Journalist Trine Wiese, forkant@dsr.dk

Da Dorte Gosvig for 19 år siden blev ansat som operationssygeplejerske ved Regionshospitalet Silkeborg, løb hun med stafetten, da afdelingen en dag blev spurgt om hvilke bæredygtige tiltag, de kunne tænke sig at iværksætte.

"Det gav rigtig god mening for mig at gribe bolden. Først og fremmest var jeg privat meget optaget af bæredygtighed, og så havde jeg hen over årene vist, at jeg havde blik for andet, end det der foregik på selve operationsstuen. Jeg havde allerede faciliteret en række processer og initieret samarbejder om konkrete projekter," fortæller Dorte Gosvig, der siden februar 2023 har været projektleder hos Center for Bæredygtige Hospitaler i Region Midtjylland.

På centret har hun ledelsesansvar for projektet Bæredygtige Operationer, der handler om at finde veje til at mindske klimaftrykket efter operationer ved at mindske forbruget under dem.

Her svarer hun på ledelsesmagasinet FORKANTs 11 ”hurtige” spørgsmål om alt fra sit projektlederjob til det værdifulde i at skabe et mere cirkulært forbrug i sundhedsvæsenet.

1.Hvorfor er den bæredygtige dagsorden så vigtig på hospitalerne?

"I mange år oplevede jeg og andre, at vi var med til at ”redde” klimaet i fritiden, mens vi på arbejdet gjorde det stik modsatte. Jeg fik i stigende grad behov for at gøre noget ved vores overforbrug på hospitalerne og især på operationsområdet."

"Billedlig talt gik vi og affaldssorterede derhjemme, og når så vi kom på arbejde, havde vi et enormt overforbrug og kun minimal affaldssortering. Det ville jeg gerne være med til at ændre på."

"Omkring 80 procent af det danske sundhedsvæsens klimaaftryk stammer fra forbruget af udstyr og medicin, og rigtig meget af det er engangsmateriale, som vi smider ud hele tiden. Jeg har selv været operationssygeplejerske i en del af den periode, hvor mere og mere er gået fra flergangs- til engangsmateriale."

2.Hvordan landede du i februar 2023 i jobbet som projektleder hos Center for Bæredygtige Hospitaler?

"Da jeg var operationssygeplejerske i Silkeborg, tog jeg en diplomuddannelse i projektledelse, og så kørte jeg en række projekter igennem på afdelingen. Der var noget i den arbejdsform, der tiltalte mig."

"Jeg havde desuden allerede taget den bæredygtige fakkel op i Silkeborg, og på en række netværksmøder havde jeg fået øje på Center for Bæredygtige Hospitaler. På netværksmøderne tænkte jeg ”dem vil jeg gerne lege med.” Jeg ville være med, hvor den bæredygtige dagsorden virkelig rykkede."

"Jeg holdt øje med ledige stillinger i centret, og der skulle faktisk to ansøgninger til, før det det lykkedes mig at komme med."

"Jeg blev involveret i et konkret projekt på operationsområdet, og jeg blev også involveret i det projekt, jeg nu arbejder med som projektleder."

3.Beskriv et projekt, du har været inde over som projektleder?

"Det første projekt, jeg arbejdede med på centret, handlede om, hvorvidt det var muligt at mindske forbruget under ucementerede hofteoperationer."

"Projektet var allerede i gang, da jeg overtog projektledelsen for Bæredygtige Operationer. Det var opstået på baggrund af et projekt i Sverige, hvor man sammenlignede mængden og arten af affald fra samme operation på forskellige hospitaler. Og så spurgte man: Hvordan ser det ud i Region Midtjylland?"

"På tværs af enheder og hospitaler sammenlignede vi brugen af udstyr, når en ny hofte sættes ind."

I et tæt samarbejde med kirurger og sygeplejersker blev der udarbejdet en analyse, der afslørede store lokale forskelle på både mængden af affald og det udstyr, der benyttes til samme operation

"Dermed fik vi øje på et stort potentiale for besparelser på forbrug, affald og CO2-udledning, og nu er der udarbejdet enhedsspecifikke anbefalinger, der kan føre til mindre forbrug og udledning."

"Analysen har givet os en viden om, hvilke fremtidige indsatser, der vil have størst effekt, og aktuelt arbejdes der med at implementere viden fra analysen."

4.Hvordan prioriterer I jeres indsatsområder?

"Vi får ofte henvendelser fra klinikken om, hvordan man måske kan gøre noget mere hensigtsmæssigt og bæredygtigt, og så kigger vi på forslagene og handler på dem, hvor det er muligt, og timingen er relevant." 

"Det er uhyre værdifuldt, når vi får sådanne henvendelser fra medarbejderne i klinikken. Når de har meget energi på et område, vil der som regel være en rigtig god fremdrift."

"Et andet vigtigt parameter i prioriteringen af indsatser er det forventede impact på CO₂-udledningen. Det siger sig selv, at vi også på bæredygtighedsområdet skal arbejde effektivt, og derfor indgår beregnede forventede CO₂-besparelser naturligt, når vi prioriterer, hvad vi bruger tid og resurser på."

5.Hvad skal der til for at få succes som projektleder?

"Det afhænger jo af det konkrete projekt, hvordan man når i mål. Men fra min pind er det uhyre vigtigt at etablere en tæt kontakt til klinikken, det vil sige til operationsafdelinger, operationssygeplejersker, kirurger, serviceassistenter og deres ledere."

"Det dur ikke at komme tromlende med sine ideer. Du skal hellere tage processen nedefra og op. De bedste løsninger er og bliver skabt, når klinikken og logistikken inviteres til at byde ind med, hvad de ser af udfordringer og løsninger."

"Man kommer jo ofte længere ved at sige, at vi vil gerne hjælpe jer med at løse, hvad I selv har spottet som en udfordring eller idé. Og når vi så har løst dette sammen, kan vi som projektledere nemmere gå videre med noget af det andet, vi kommer med, og ligeledes bringe den gode løsning videre til andre afdelinger."

"Da min kollega og jeg startede op, mappede vi relevante tiltag og fandt i omegnen af 70, vi kunne tage fat på.  Vi kan og kunne umuligt løbe med alle ideer selv, og det skal vi heller ikke. Vi vil hellere bakke op om, at nogle af dem, der faktisk arbejder med områderne til daglig, driver indsatserne, og vi lader dem gå forrest i at finde de gode løsninger, som både mindsker CO2e-udledning og fungerer i praksis. Vi støtter med beregninger, med at formidle, søger litteratur og søger midler og så videre. Det handler om samskabelse."

6.Hvad betyder det, at du som projektleder har opbakning oppefra?

"Region Midtjylland vedtog en strategi (LINK) med et mål om at reducere regionens CO₂-udledning med 70 procent inden 2030. Nu har Danske Regioner desuden vedtaget strategien Grønne Hospitaler (LINK), og dermed har vi nogle fælles mål, vi skal leve op til."

"Det er uvurderligt at have et mandat. Det giver projektet langt mere gennemslagskraft. Vores område er gået fra ”det kan vi da godt lige gøre en dag, når vi får tid” til en højt profileret strategisk indsats, hvor vi er den enhed, der hjælper med at indfri en række mål."

"Vi arbejder selvfølgelig internt i regionen, men med Danske Regioners klimastrategi har Region Midtjylland fået lead på bæredygtighed på operationsområdet, og derigennem løser vi også opgaver for Danske Regioner."

"Vores samarbejde med de andre regioner er dermed blevet langt mere omfattende end før. Vi har fået en rolle at spille i at levere og finde konkrete løsninger, som også kan implementeres i andre regioner."

"Min spillebane er med andre ord blevet langt større over tid.  Bæredygtighed er jo et kæmpe område, der bare vokser og vokser."

7. Hvad anser du som din største succes som projektleder?

"Jeg er stolt af, at vi er lykkedes så godt med at samle 250 klinikere, ledere, leverandører og andre interesserede fra alle fem regioner til kickoff på OP-leadet og herigennem har inspireret og motiveret dem til at sætte projekter, ønsker, arbejdsgrupper og kommissorier i gang."

"Jeg er herudover fortsat ny på området og synes, at jeg er lykkedes med at vokse både fagligt og personligt i takt med udviklingen."

"Jeg kan også føle mig begejstret og stolt over at være projektleder på et så vigtigt område, og hvor jeg samtidig bruger min sygeplejefaglige baggrund til at skabe de relationer, der er så enormt vigtige for at lykkes."

"Jeg er både projektleder på bæredygtighedsområdet og rundet af sygeplejefaget og klinikken, og med min baggrund og profil kan jeg hjælpe med at slibe kanterne, hvis nogle i klinikken skulle være lidt skeptiske overfor konsulenter og projektledere, der kommer udefra og ikke kender så meget til den daglige praksis."

8. Tror du fortsat på, at vi kan sætte en kæp i hjulet på de menneskeskabte klimaforandringer?

"Jeg oplever at arbejde professionelt med den dagsorden, jeg anser som den allervigtigste lige nu, og jeg mener, at jeg og vi professionelt kan gøre en forskel."

"Men selv om vi har opnået nogle virkelig store succeser her i Region Midtjylland, er vi jo bare en lille brik, og vi må og skal arbejde både nationalt og internationalt for virkelig at rykke."

"Det er da tilfredsstillende at kunne sige ”jeg gør trods alt noget”. Dette ser jeg som noget meget meningsfyldt og som en stor gave. Det er tilfredsstillende at give sit bidrag i både samfundsdebatten og til løsningerne; både nationalt og internationalt."

"Vi lader os inspirere af tilsvarende arbejde i andre lande, og vi lægger os i selen for at bidrage til udviklingen på et internationalt niveau."

9.Hvorfor valgte du at tage netop en diplomuddannelse i projektledelse?

"Jeg interesserer mig for samskabelse, det vil sige for at initiere, at folk arbejder sammen om noget meningsfuldt."

"Jeg vil især rigtig gerne være deltager eller facilitator, når projekter handler om noget så vigtigt som bæredygtighed. Dette passer mig rigtig godt."

"Jeg er mest til det situationsbestemte og projektorienterede. Det er energigivende. Og så holder jeg af sprint-tankegangen, hvor man igangsætter eller afslutter et projekt – og så bevæger sig videre. Jeg trives ikke så meget i driften og i rutinerne."

10. Hvad kan typisk få hospitalsansatte til at engagere sig i bæredygtighed?  

"De fleste af os har længe kunnet se en skæv udvikling, hvor vi er gået fra at bruge udstyr og materialer flere gange til en enkelt gang. Tag sådan noget som elektronisk engangsudstyr, der kasseres efter brug i stedet for at være i en flergangsudgave og kunne bruges igen og igen."

"Når vi har fundet nye mere bæredygtige løsninger, har især ældre kolleger sagt ”det var jo sådan, det var førhen”, og de har været tilfredse med, at der er kommet konkrete resultater af vores indsats. De kan se, at vi begynder at gå den anden vej igen. Det her er ikke varm luft, og det skaber endnu mere engagement."

"Målet er at finde veje til at mindske CO2-udslip og at genanvende, men vi er selvfølgelig nødt til også at se på økonomidelen og personaleressourcer. Hvis du for eksempel er oversygeplejerske med ansvar for økonomi, så vil du være optaget af om tiltag, der implementeres med et bæredygtigt mål, også er en vej til at finde resurser, både økonomisk og personalemæssigt. Og der ser vi faktisk ofte, at tiltagene har en positiv effekt på alle tre bundlinjer."

11. Hvor ser du dig selv henne om fem år?

"Det jeg arbejder med nu, er enormt interessant og givende, og jeg oplever kun at have skrabet i overfladen i det meget komplekse begreb, som bæredygtighed er. Og skulle jeg lave, hvad jeg gør nu om fem år, vil det være fedt."

"Fem år kan imidlertid gå hurtigt, og jeg har ikke fantasi til at forestille mig den udvikling, vi ser ind i. Mens begreber som bæredygtighed og genanvendelse for få år siden mest var for sjov, er de nu højt på regionernes og hospitalernes strategiske dagsorden."

"Da jeg blev ansat, handlede mit projektlederjob om operationsområdet i Region Midtjylland, og under et år senere var det et nationalt niveau, vi kigger og kiggede på. Så jeg tænker, området kan eksplodere mange gange og i mange retninger de kommende år."

"Samtidig står vi i en verden, hvor vi om få år kan risikere at ramme nogle klimamæssige ”tipping points”. Der kan pludselig ske nogle radikale ting, der betyder, at vi måske bliver nødt til at sadle om og gå i nye retninger. Det er et område med mange ukendte faktorer."