Ekspert:
MEDARBEJDERE HAR BRUG FOR SKEMALAGTE TRIVSELSSAMTALER
Mange sygeplejersker oplever, at arbejdet går tæt på og kan være svært at lægge fra sig. Derfor er der behov for, at trivselssamtaler bliver en mere fast del af lederens værktøjskasse, siger en ekspert.
LEDELSESMAGASIN FORKANT - TEMA
Tekst: Journalist Heidi Nielsen, forkant@dsr.dk
fotos: Colourbox og fotograf Heidi Maxmiling
Trivselssamtaler skal ikke bare foregå, når lederen oplever, at der er brug for en ekstra samtale med medarbejderen. Trivselssamtaler skal sættes i system og skemalægges, mener ekspert.
”Vi har i mange år haft et billede af ældreområdet i form af nogle søde gamle mennesker, der har brug for varme hænder og et stort hjerte. Men det er ikke alle, der udtrykker sig sådan. Personalet møder mennesker, der taler grimt, og det bliver de følelsesmæssigt påvirket af”.
Sådan siger Anneke Dapper-Skaaning, der er autoriseret psykolog og specialist inden for demensområdet.
Hun er desuden medforfatter på bogen ’Verdens vigtigste arbejde - livline til dig, der arbejder i demens- og ældreplejen’, som for nylig er udgivet.
”I psykiatrien, på hospices og bosteder får vi supervision, når det er følelsesmæssigt belastende, men sjældent i ældreplejen,” siger hun.
I bogen opfordrer hun derfor ledende sygeplejersker til, at de afholder skemalagte trivselssamtaler med deres ansatte.
“Hvis vi ikke tager hånd om de følelsesmæssige belastninger i tide, risikerer vi, at medarbejderne bliver sygemeldt eller helt forlader faget. Derfor er trivselssamtaler et vigtigt redskab,” siger hun og tilføjer, at det også gælder ledere i andre dele af sundhedssektoren.
"Hvis vi ikke tager hånd om de følelsesmæssige belastninger i tide, risikerer vi, at medarbejderne bliver sygemeldt eller helt forlader faget," mener Anneke Dapper-Skaaning, der er autoriseret psykolog. Foto: Heidi Maxmiling
Et større behov for trivselssamtaler
Anneke Dapper-Skaaning fortæller, at behovet for trivselssamtaler altid har været der, men at det nu er blevet mere tydeligt. Det hænger sammen med, at ældreplejen med tiden er blevet mere kompleks.
Det vil sige, at borgerne flytter senere på plejehjem og derfor ofte har flere sygdomme og større behov for hjælp. Derfor har personalet kortere tid til at lære den enkelte at kende og tilpasse plejen. Læg dertil mere ufaglært arbejdskraft og mindre personale generelt.
”Det stiller større krav til medarbejderne. Derfor er der også et større behov for, at ledelsen tager trivselssamtaler alvorligt,” siger hun og fortsætter:
”Det vil gøre en stor forskel for ansatte, hvis de oplever at blive anerkendt for, at det kan være følelsesmæssigt hårdt at arbejde i ældreplejen. De skal vide, at det er normalt at opleve afmagt. Det er ikke fordi, de er dumme, hvis de bliver følelsesmæssigt påvirkede. Hvis de føler sig forstået, så kan de flytte sig,” siger Anneke Dapper-Skaaning.
Med det mener hun, at medarbejderne lærer selv at tage ansvar og løse opgaverne. Ofte kan de selv finde bedre løsninger, fordi de er i mere direkte kontakt med borgerne.
”I mange år har lederrollen været at klare tingene. Men hvis lederen altid giver svaret, lærer de det ikke. Så pointen med at holde trivselssamtaler er at få et team, der tager ejerskab, reflekterer og bliver mere involveret,” siger hun.
Faktaboks: Fem gode råd til trivselssamtalen
Skab psykologisk tryghed
Gør det klart, at trivselssamtalen er et fortroligt rum. Vær nysgerrig og anerkendende i stedet for at lede efter fejl. Når lederen selv tør dele, viser det medarbejderen, at man godt må være ærlig om det svære.
Lyt - du skal ikke løse alt
En trivselssamtale handler først og fremmest om at lytte. Som leder skal du ikke nødvendigvis komme med løsninger på stedet, men vise oprigtig interesse for medarbejderens oplevelser og behov.
Sæt tid og rammer af
Sørg for, at samtalen ikke bliver presset ind mellem andre opgaver. Skab ro og plads i arbejdstiden, så det bliver legitimt at tale åbent om udfordringer, også dem der ellers kun nævnes i krogene.
Anerkend følelser som en del af arbejdet
Det er ikke et svaghedstegn at være følelsesmæssigt påvirket af jobbet. Tværtimod viser det engagement. Brug samtalen til at anerkende medarbejderens følelser og tale om, hvordan de kan håndteres konstruktivt.
Følg op og skab kontinuitet
En trivselssamtale er ikke en engangsbegivenhed. Brug den som startpunkt for et længere forløb, hvor du sikrer opfølgning, eventuelt gennem supervision eller fælles refleksion, så medarbejderen oplever reel støtte i hverdagen.
Kilde:
’Verdens vigtigste arbejde - livline til dig, der arbejder i demens- og ældreplejen’ af Anneke Dapper-Skaaning.
MUS-samtale rækker ikke
Hun foreslår derfor, at man for eksempel hver tredje uge får talt om, hvordan man har det, når man går på arbejde.
Og ikke kun efter behov, som mange ledere oplyser, at de gør ifølge en ny undersøgelse blandt flere end firehundrede ledende sygeplejersker i DSR.”
”Efter behov kan være svært at se. Måske tør medarbejderen ikke sige noget. Derfor er faste samtaler vigtige. Så sikrer man, at ingen går under radaren,” siger Anneke Dapper-Skaaning.
Hun understreger, at en MUS-samtale ikke er tilstrækkeligt. En MUS-samtale afholdes nemlig kun én gang om året, og den handler mest om udvikling og praktiske ting.
”Her taler vi om det relationelle og psykologiske. Det er vigtigt, at medarbejdere lærer, at de må tale om følelser, og at de må have dem,” siger hun.
I mange år har lederrollen været at klare tingene. Men hvis lederen altid giver svaret, lærer de det ikke. Så pointen med at holde trivselssamtaler er at få et team, der tager ejerskab, reflekterer og bliver mere involveret!
Tid er en investering
Trivselssamtalen behøver ikke foregå én til en, men kan foregå blandt alle i teamet.
”Et tjek ind på 15 minutter i starten af et møde kan man godt. Det behøver ikke være mere kompliceret. Når der er kriser eller problemer, skal man gøre mere, men som forebyggelse er det godt. Når nogen rammes af afmagt, kan det være svært, men man kan støtte hinanden ved at spørge om man er okay, og om der er noget, man kan hjælpe med,” siger Anneke Dapper-Skaaning.
På spørgsmålet om, hvordan man ved, om trivselssamtaler virker, svarer hun:
”Det er en succes, når medarbejdere selv begynder at spørge ind til hinanden og støtte hinanden. Når det bliver en naturlig del af hverdagen og lederen oplever, at medarbejdere er mere åbne, og selv kommer og siger noget om deres trivsel,” siger Anneke Dapper-Skaaning.
Og mener man som leder, at der ikke er tid til den slags, så er det ifølge forfatteren en fejl:
”Hvis 15 minutters samtale giver lavere fravær, mere arbejdsglæde og bedre samarbejde, så er det en investering, der skaber tid,” siger hun.
Læs også: