2. STRUKTUR OG AFKLARING
Susanne Poulsen betragter sig selv som et ”kontrolmenneske” og har i forløbet under og efter sin afskedigelse som vicedirektør på Rigshospitalet været bevidst om, at hun ikke skulle blive et offer.
”Jeg er handlings- og løsningsorienteret, og det er også en kæmpe styrke i sådan en situation.”
Hun besluttede sig derfor fra dag ét for at være åben om situationen og aktiverede hele sit netværk.
”Da gik det op for mig, at LinkedIn er en fantastisk platform. Mange rakte ud til mig, også kolleger jeg ikke havde set i 15-20 år, som ville mødes og drikke en kop kaffe. Der var i det hele taget rigtigt mange, der kontaktede mig, og der blev drukket en del kopper på cafeer og arbejdspladser i københavnsområdet.”
I sin fratrædelsesaftale var hun blandt andet sikret økonomi til et outplacement-forløb, som blev lagt i konsulentvirksomheden AS3.
”Det var en kæmpe hjælp for mig at få talt situationen igennem på en systematisk og struktureret måde og at få defineret, hvad et nyt arbejdsliv kunne og skulle indeholde for mig, og hvor jeg nu skulle hen. Det var et meget professionelt forløb, der hjalp mig til at blive skarp på, hvilke opgaver der giver mig energi, og jeg fandt ud af, at opgaver og indhold var vigtigere end en ny jobtitel. For jeg troede umiddelbart, at jeg skulle ud i et lignende job, men jeg indså, at jeg også kunne noget andet, der ikke nødvendigvis handlede om ledelse på direktionsplan.”
Susanne Poulsen var 63 år, da hun blev afskediget, og mange omkring hende spurgte, om hun nu ikke skulle til at drosle ned og for eksempel gå på efterløn efter mange år i ledelse og de seneste 15 på direktionsniveau.
”Men det har ikke på noget tidspunkt været på tale. Mit arbejdsliv har alle årene været en stor del af min identitet. Jeg har været vant til at være i aktivitet i de fleste af mine vågne timer, så det stod tvært imod hurtigt klart for mig, at jeg skulle tage kontrol og styre og påvirke så meget, jeg overhovedet kunne. Det var en hård opbremsning fra 110 kilometer i time, men jeg synes ikke, jeg skred ud i rabatten, men hastigheden blev da ind imellem sat meget ned.”
Hun fandt hurtigt en struktur på dagene uden arbejde - hun måtte for eksempel ikke sove længere end til klokken 8 og måtte ikke se tv i løbet af dagen - lige som hun efterhånden fik sat en del flueben på listen over hjemmelige projekter som rensning af terrassefliser, oprydning i skabe og lignende. Og så tilmeldte hun sig udendørs motion i Folkeparken i Roskilde.
”Så pludselig stod jeg der klokken 8 om morgenen i al slags vejr sammen en flok andre motionister. Det var godt for mig stadig at have en plan for dagene og et vist tempo, og jeg kom i hvert fald i mit livs form.”
Ind imellem de mange fornuftprægede aktiviteter huskede Susanne Poulsen dog også at bruge sin frihed til for eksempel at tage på Statens Museum for Kunst med en veninde på en helt almindelig tirsdag eftermiddag.
”Man indser jo også, at man ikke behøver at arbejde på sit C.V. hver eneste dag.”