Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

GUIDE:
SÅDAN BRUGER DU LINKEDIN SOM KARRIEREREDSKAB!

Uanset om du ønsker nyt job, flere kolleger, opmærksomhed om dine resultater eller ny viden, så er det sociale medie LinkedIn et hamrende effektivt værktøj ifølge LinkedIn- og netværks-ekspert Thorleif Godtved.

Linkedin

LEDELSESMAGASINET FORKANT - KARRIERE 
Tekst: Journalist Malene Mølgaard, forkant@dsr.dk 

Der er naturligvis mange måder at vise, hvordan du tænker og handler som leder. Men har du tænkt over, at det er helt legitimt at synliggøre dine handlinger og tanker? Det sociale medie LinkedIn kan på den måde blive et aktivt karriereredskab, lyder det fra ekspert.

”Der er tre indsatsområder, man bør fokusere på i forhold til LinkedIn,” siger Thorleif Godtved og ridser op, at det handler om holde sin profil opdateret og dermed have sit CV liggende online, at bruge LinkedIn ligesom et gammeldags visitkort og ikke mindst at højne sin markedsværdi med arbejdsrelaterede indlæg.

”Det er ikke sådan, at man skal lave indhold, men hvis man har lyst til det og flair for det, så kan man gøre det. Det andet er, at det er jo ikke bare et spørgsmål om at få job. Det gælder om at finde det rigtige job og finde et job, der passer til dine værdier og er tilpas attraktivt,” understreger LinkedIn-eksperten.

”Og der kan du højne din værdi ved at få italesat dine ledelseskompetencer og dine værdier,” siger han og giver som eksempel Ulf Hørlyk, der som ledende overlæge i Region Midtjylland er rigtig god til at lave indhold om hverdagen fra akutafdelingen.

Se eksempler på Linkedin-opslag fra ledende overlæge Ulf Hørlyk
Ekspert i sociale medier, Thorleif Godved, fremhæver ledende overlæge Ulf Hørlyk som rigtig god til at italesætte ledelseskompetencer og værdier via sine opslag.

”Og hvis der er en oversygeplejerske, som er virkelig god til at sælge afdelingen som arbejdsplads, så kan det jo godt bringe en et andet sted hen, men måske på et andet niveau end man lige umiddelbart havde regnet med.”

Tre gode råd

Her får du tre fif fra Thorleif Godtved, der rådgiver om LinkedIn som netværksredskab i GodtvedPR og i 15 år via oplæg, workshops og individuel rådgivning har hjulpet kunder med at fremstå skarpere og tiltrække opmærksomhed.

Dit nye karriereredskag - tre gode råd!

1
OPDATER DIT ONLINE CV

Profilen skal være veludfyldt, fordi hvis nogen hører om afdelingssygeplejersken Else og googler, så er chancen for, at man falder over LinkedIn profilen ret stor. Det er faktisk det, der popper op på top 3 søgninger. FOTO Især er det vigtigt, at der er et godt og vellignende billede på profilen, så man kan genkende personen i virkeligheden. OVERSKRIFT Lav gerne din egen overskrift, der fortæller lidt om dine funktioner og måske også noget om dine værdier. OM Feltet samler sammen, hvem er du, hvor har du været i arbejdslivet, hvorfor er du gået ledelsesvejen, og som leder siger mine kolleger og medarbejdere sådan om mig osv. Lad gerne din personlighed skinne igennem. I den nederse del af om-feltet kan du fx opliste dine kompetencer og afslut gerne med, hvad andre kan få ud af at være forbundet med dig. Husk at opdatere med dit nuværende job – det er der mange, der glemmer! Et virkelig godt eksempel på et en lederprofil, der har gjort noget ud af OM-feltet er Christel Damgaard, som er leder af Akutpleje og Rehabilitering samt Uddannelsesteamet i Roskilde Kommune.

Se eksempler på opslag fra Christel Damgaard her!
2
BRUG DET SOM VISITKORT

Gør det til en vane, når du møder folk i professionelle sammenhænge – og faktisk måske også privat – at udveksle visitkort med dem. I dagens Danmark er visitkortet at forbinde på LinkedIn. Det er fordi, at dels er der måske større chance for, at man har en forbindelse og holder kontakten ved lige. Men, hvis man på et tidspunkt vil søge aktivt, så kan man eksportere sine forbindelser og få dem ud på en liste, så det er nemmere at gennemgå, hvem man skal tage kontakt til. Vi kan jo ikke huske alle dem, vi har kontakt med på LinkedIn, men er det systematiseret på en liste, fungerer det som en mappe med visitkort.

3
LØFT DIN MARKEDSVÆRDI MED LSD-INDLÆG

Hvis du gerne vil have opmærksomhed om dit arbejde eller dine kompetencer og højne din markedsværdi, så prioriter en gang om ugen eller et par gange om måneden til at lave et indlæg om noget, der er arbejdsrelateret. Gerne med noget personlig kant og humor. Fortæl en sjov historie fra hverdagen eller del et dilemma, selvfølgelig anonymiseret. Det kan være noget, I har opnået eller en sjov episode fra afdelingen, præsentation af en medarbejder, som har været i afdelingen i mange år eller er kommet tilbage. Noget, der fortæller om dit arbejde eller arbejdsplads – bare det ikke bliver for meget salg og ”nu søger vi endnu en medarbejder.” Brug LSD-teknikken, som står for LinkedIn Story Detector og handler om, at når du bliver ramt på en følelse, når du begynder at græde eller grine eller bliver forskrækket over noget, som er arbejdsrelateret eller karrieremæssigt, så ligger der tit en god historie. Eksempel på et fint indlæg fra Svendborg Kommuns ældrechef Kirsten Vie Madsen, som har delt et billeder og en kort tekst om ’Nytårskur med dememsballet i Svendborg Demensby.’ Hun beskriver helt kort, hvordan ældreområdets målsætning om at skabe livskvalitet til fulde blev indfriet.

Find eksempler på opslag på LinkedIn fra Kirsten Vie Madsen her!
Thorleif

Thorleif Gotved

Vil du læse mere om Thorleif Gotved? 
På denne hjemmeside kan du finde oplysninger om, hvordan Thorleif tilbyder vejledning og kurser.
Læs mere her!