Spring menu over
Dansk Sygeplejeråd logo

Månedens bog om ledelse:
MERE BEGEJSTRING, JA TAK!

Begejstring optræder i en række forskellige former, men det er ikke alle slags, der er lige gode. I denne måneds bog om ledelse, er der fokus på netop begejstring. Ledelsesmagasinet FORKANTS boganmelder kigger nærmere på bogen, der giver konkrete værktøjer og spørgsmål, der kan sætte begejstring i spil i dit eget liv og arbejdsliv. Læs om bogen og hvad vores anmelder synes.

månedens bog

Denne måneds bog om ledelse:
Begejstring i arbejdslivet, kulturen og sporten. 

Forfattere:
Carsten Mellon og Reinhard Stelter
148 sider. 199,95 kr. - Forlaget Dafolo.

Af journalist Tom Ekeroth

Mere begejstring, ja tak!

Dagene er stadig lidt grå som nationaldragten, også her i foråret. Dynejakken, og vinteren har slæbt sig af sted som en snegl over et stykke sandpapir. Og verden ellers? Jo, tak. Er der brug for og plads til begejstring, ja tak. 

Og man kan godt arbejde på at skabe begejstring.

Den kendte ledelsesforsker Karsten Mellon har sammen med professor emeritus i idræts- og coachingpsykologi Reinhard Stelter skrevet en fremragende bog om begejstring, som gennemgår en række teoretiske perspektiver, der kvalificerer forståelsen af begejstring i samarbejde, undervisning og organisationsliv.

De to forfattere giver en række konkrete værktøjer og spørgsmål, der kan sætte begejstring i spil i dit eget liv og arbejdsliv.

Begejstring optræder i en række forskellige former, men det er ikke alle slags, der er lige gode.

I denne kategori finder vi ”hurra-begejstring”, som er iscenesat af ledelsen og den endnu mere ekstreme form, koreograferet begejstring, som man finder i totalitære regimer, hvor det drejer sig om at hylde lederen. Men de gode former er i overtal.

De to forfattere har en klar forståelse for, at især de hjælpende professioner, som skal yde omsorg på under stadigt stigende pres på tid og ressourcer kan have svært ved at skabe begejstring.

Og de skriver ”Ikke alt i livet kan være grobund for begejstring. Mange ting skal gøres: Det såkaldte sure slid”. Alligevel mener forfatterne, at man også her aktivt kan gøre noget for, at tingene opleves mindre surt.

”Få taler om begejstring, men det burde man måske”, sagde Karsten Mellon tidligere på året i et interview med Kristeligt Dagblad. Efter at læst bogen, synes jeg, det er en god pointe. Som man godt kan være lidt begejstret for.

Det kan du bruge bogen til:

Som leder har du en broget og ofte slidsom dag. Du kan gøre den bedre, hvis du prøver at skabe grobund for begejstring. Og dét at du gør det, vil vække begejstring.

Begejstringsgødning

I kortlægningen af de forskellige former begejstring bruger forfatterne det morsomme  udtryk ”begejstringsgødning”.

Her er beskrivelsen af den, begejstringsgødning:

Betydning: Når man kæmper med frustration, men med støtte formår at overvinde det svære og alligevel lykkes.

I praksis: Det nytter at bakke hinanden op, give feedback, gode råd og opmuntring. Begejstring kan blive resultatet af hårdt slid.

Når man sammensætter arbejdsgrupper eller teams, er det godt at huske, at der gerne skal opstå synergieffekter. Det sikrer man ved at vælge medlemmer med supplerende kompetencer og medlemmer, der alle brænder for opgaven.

Begejstring lige om hjørnet

I deres søgen efter begejstringens dna har de to forfattere researchet i sportens verden – hvor begge dele, begejstringen og skuffelsen løber side om side.

De har spurgt den tidligere landsholdsstjerne Lasse Svan Hansen og den begejstring, der ligger gemt bag hjørnet:

”I forhold til nysgerrighed og at lære nye ting kan du ikke lære nye ting uden at stå i situationer, hvor det er ubehageligt, eller hvor du tænker ”det her er helt på månen” – du arbejder med noget, du ved , du er dårlig til.
Du kommer til at stå i situationer, hvor du enten kommer til at se dum eller fjollet ud, som om du ikke ved hvad du laver. Men når du så overvinder det  og er i stand til at være i de der situationer – og jo mere du kan håndtere det, jo større er chancen for , at du tager det trin op."

marts-bog-3

Ledelsesforsker Karsten Mellon har sammen med professor emeritus i idræts- og coachingpsykologi Reinhard Stelter skrevet en fremragende bog om begejstring, konkluderer Forkants anmelder, Tom Ekeroth.