Den svære nattevagt:
SÅDAN BALANCERER LEDERE MELLEM DRIFT, LOVKRAV OG LIVSFASER
Fleksibilitet. Gennemsigtighed. Hensyn til livets faser. Det er blot nogle af de principper, som ledende sygeplejersker navigerer efter i dagligdagen, når de skal fordele de ofte upopulære nattevagter. En opgave, der med tiden er blevet endnu mere kompleks.
LEDELSESMAGASIN FORKANT - AKTUELT
Tekst: Journalist Heidi Nielsen, forkant@dsr.dk
”Vi har tidligere oplevet massiv sygeplejerskemangel. Derfor er vi som arbejdsplads nødt til at være fleksible. Uden fleksibilitet risikerer vi, at medarbejderne søger over i andre grene af faget eller endnu værre, væk fra faget. Så det er en bevidsthed, der i stigende grad præger lederne."
Sådan siger oversygeplejerske på Aarhus Universitetshospitals intensivafdeling, Annemette Tovgaard Jepsen, der er en af mange ledende sygeplejersker, der jævnligt står for at
fordele nattevagter blandt sine ansatte.
Nattevagter er langt fra et nyt fænomen i sygeplejefaget. Men reglerne for, hvordan de håndteres, er i de senere år skærpet i takt med, at forskning i stigende grad dokumenterer de helbredsmæssige konsekvenser, såsom stress og udbrændthed, ved vagttypen. Et faktum, der kan gøre det svært at fastholde og rekruttere medarbejdere.
Opgaven med at fordele nattevagter er for eksempel blevet udfordret af, at der i efteråret 2024 trådte en ny lov i kraft, som pålægger arbejdsgivere at sikre, at gravide medarbejdere højest arbejder én nattevagt om ugen. Tidligere var det blot en anbefaling.
”Det er en udfordring for en afdeling som vores med mange unge kvinder. Én enkelt nattevagt giver flere udfordringer, fordi personalet skal omstille sig mere i døgnrytmen, end hvis de havde to eller tre i træk. Resultatet er ofte, at de gravide helt fritages for nattevagter, og så må andre dække ind og tage flere,” siger Annemette Tovgaard Jepsen, der har været leder i ti år.
"Én enkelt nattevagt giver flere udfordringer, fordi personalet skal omstille sig mere i døgnrytmen, end hvis de havde to eller tre i træk. Resultatet er ofte, at de gravide helt fritages for nattevagter," forklarer oversygeplejerske på Aarhus Universitetshospitals intensivafdeling, Annemette Tovgaard Jepsen.
Forhandling
Heldigvis er hun forsynet med en stor personalegruppe, som gør fleksibiliteten større, end hvis personalegruppen var mindre.
”Derfor giver jeg også gerne plads til vigtigheden af work-life-balance. Hensynet til den enkelte medarbejder kan i en periode være nødvendigt, og som jeg så i andre perioder oplever ”betalt” tilbage, når afdelingen har brug for hjælp. Vi handler med hinanden, siger hun og beskriver forholdet til sine ansatte som ’tillidsfuldt’:
”Når jeg ser ud over min personalegruppe, oplever jeg, at de har en stor ansvarsfølelse og er villige til at gå langt i de travle perioder. De kender til nødvendigheden af at hjælpe afdelingen, og samtidig ved de, at travlheden forsvinder, og at vi også har stille perioder. Medarbejderne ved, at nattevagterne er et vilkår, som de skal være med til at løse".
Annemette Tovgaard Jepsen tager også gerne hensyn til forskellige livsfaser:
”Hvis de ansatte står i særlige situationer i livet, drøfter vi, hvordan arbejdslivet bedst kan varetages. Det kan være, at de i en periode primært kun kan tage aftenvagter, for igen senere at vende tilbage til nattevagter,” siger hun.
"Hensynet til den enkelte medarbejder kan i en periode være nødvendigt, og som jeg så i andre perioder oplever ”betalt” tilbage, når afdelingen har brug for hjælp."
Hvile og pauser undervejs
Oversygeplejerske Stine Christensen på afdelingen for Mave- og Tarmkirurgi på Aarhus Universitetshospital oplever også, at fordelingen af nattevagterne kan være svære at håndtere.
”Derfor prøver vi også at give så få vagter ad gangen som muligt. Helst mere end én, men mindre end tre”. Så kommer man ind i rytmen, men man kan stadig nå at vende døgnet rundt igen,” siger hun.
Også her har nylige, faglige anbefalinger lokalt på Aarhus Universitetshospital ændret på planlægningen af nattevagterne.
Anbefalingerne kommer fra arbejdsmiljøteamet.
”Før i tiden havde vi opgaver i form af at lægge vasketøj sammen eller pakke varer ud, hvis ikke man tilså patienter. Det er vi gået væk fra, Nu skal man have mulighed for at hvile sig og holde pauser om natten,” siger Stine Christensen.
"Vi prøver at give så få vagter ad gangen som muligt. Helst mere end én, men mindre end tre,” fortæller oversygeplejerske Stine Christensen.
De rette kompetencer
For hende er fleksibilitet også et nøgleord.
”Jeg gør alt, hvad jeg kan for at få vagtplanen til at gå op og er tydelig og gennemsigtig omkring, hvilke kriterier der vejer tungest ved fordeling af vagterne”.
Det betyder også, at hun ofte får et ja, når hun spørger, om der er en, der kan træde til, ved for eksempel sygdom.
”For mig er det vigtigt, at vi har nogle særlige kompetencer i spil på en nattevagt. Det vil sige, at jeg for eksempel venter med, at en nyuddannet skal være ansvarshavende på nattevagten, fordi det er meget ansvar at stå med alene, siger hun og tilføjer:
”Det er en kæmpe investering at vente så lang tid som muligt, fordi vi så undgår, at folk får en oplevelse af at blive overbelastet og ikke har lyst til at være en del af teamet,” siger Stine Christensen.
Og hvis nogen oplever konsekvenser ved nattevagten, er hun god til at følge op.
”Hvis de kontinuerligt ikke kan sove eller får stresssymptomer, så forsøger jeg at tilpasse det, så man i en periode ikke har nattevagter. Den pris skal det ikke have,” fastslår lederen.
Mere viden:
https://nfa.dk/nyt/nyheder/2023/ansatte-melder-sig-oftere-syge-efter-en-nattevagt?utm_
https://at.dk/nyheder/2024/09/nye-regler-skal-begraense-gravides-natarbejde/?utm_
https://e-dok.rm.dk/app/documents/XD5475A573A03DD42C1258409004F1DFF?db=RM
Ledernes gode råd: Sådan fordeler vi nattevagterne
Vær fleksibel
Når medarbejdere oplever, at der er plads til deres familieliv og livssituation, er de mere villige til at hjælpe til i travle perioder og mindre tilbøjelige til at søge væk.
Skab gennemsigtighed
Hvis kriterierne for fordeling af nattevagter er klare, oplever medarbejderne processen som retfærdig, og konflikter undgås.
Tag hensyn til livsfaser
Graviditet, små børn, skilsmisse eller sygdom kan gøre nattevagter særligt belastende. Midlertidige hensyn sikrer, at medarbejderen kan vende tilbage uden at føle sig nedslidt.
Indbyg hvilepauser
Pauser og mulighed for ro under nattevagten gør medarbejderne mere opmærksomme og mindsker fejl i arbejdet med patienterne.
Tænk i kompetencer
Når de mest erfarne står med ansvaret om natten, føler de mindre erfarne sig støttet, og risikoen for overbelastning falder.
Følg op på belastning
Hvis medarbejdere viser tegn på søvnproblemer eller stress, er det bedre at justere planen tidligt end at miste dem til længere sygemeldinger.
Kilde:
Oversygeplejerske Stine Christensen, afdelingen for Mave- og Tarmkirurgi.
Oversygeplejerske, Annemette Tovgaard Jepsen, intensivafdelingen. Aarhus Universitetshospital.