2023 og sundhedsområdet
Et års magt og afmagt i sundhedsvæsenet

 

LEDELSESMAGASINET FORKANT - AKTUELT
Af Helle Jung, journalist - forkant@dsr.dk

Der har sjældent før, hvis nogensinde, været så mange omfattende analyse- og granskningsarbejder i gang på sundhedsområdet på en gang - robusthedskommission, lønstrukturkomite og sundhedsstrukturkommission - som i 2023.

Og sjældent har medarbejdere og ledere oplevet sundhedsvæsenet så presset med brudte behandlingsgarantier, fortsat lange ventelister, personalemangel og rekrutteringsudfordringer som i det forgangne år, hvilket undervejs er forsøgt lappet og udbedret med blandt andet regeringens sundhedspakke og midler til behandling i udlandet.

”Der har været rigtig meget i spil i 2023. I mine øjne handler det i bund og grund om magt og afmagt - hvem der har magten til at gøre noget ved befolkningens sundhedstilstand, og hvem der i den sammenhæng føler sig afmægtige. I den sidste gruppe regner jeg både sygeplejerskerne, deres ledere og borgerne,” siger forsker og ekstern lektor ved diplomuddannelsen i ledelse på Københavns Professionshøjskole samt ekstern lektor på cand.cur.-uddannelserne i Aarhus og Roskilde, Elvi Weinreich.

Velfærdssamfundets vogtere

Elvi Weinreich har tæt kontakt med de studerende på de uddannelser, hun er tilknyttet, og medvirkede tidligere i år til en undersøgelse blandt 435 sygeplejersker om, hvorfor de forlader den offentlige sektor.

”I det lys er det godt, at der er sat et tiltrængt skub i lønudviklingen på det pressede velfærdsområde. Men mit fokus er på de fremtidige ledelses- og sygeplejefaglige opgaver, når borgere og patienter møder et sundhedsvæsen, der med robusthedskommissionens anbefalinger vil ændre sig mærkbart,” fortsætter hun og fremhæver især anbefalingerne vedrørende nye prioriteringer i sundhedsvæsenet, digitalisering og velfærdsteknologi samt ledelse.

”Bliver de gennemført politisk, vil det få betydning for befolkningens adgang til sundhedsvæsenets ydelser i form nye prioriteringer, der vil hæve bommen for adgang til hospitalsbehandling. Det bliver sygeplejerskerne og deres ledere, der skal holde øje med konsekvenserne og i særdeleshed have fokus på, hvem der passerer bommen, og hvem der ikke gør.”

Prioriteringen i sundhedsvisiteringen skal naturligvis fortsat ske ud fra borgernes behov. De bør ifølge Elvi Weinreich fremover i langt højere grad end hidtil inddrages, involveres og have ansvar for monitorering af egen sundhed. Og det bliver sygeplejerskernes opgave at understøtte oplæringen af de borgere, som kan.

”Derfor er der brug for, at sygeplejerskerne og deres ledere vender afmagten ryggen og indtager pladsen som velfærdssamfundets vogtere. De bliver dem, der skal sørge for, at de, der har behovet, får den nødvendige hjælp.”

Og når robusthedskommissionen anbefaler ”digitalt og teknologisk først” som princip, bliver det ifølge Elvi Weinreich sygeplejerskernes vurdering, om borgeren kognitivt kan håndtere sundhedsteknologi og selvmonitorering.

”Sygeplejerskerne og deres ledere skal fastholde, at mennesket kommer først. Vi er nødt til at gøre noget for ikke at drukne i den afmagt, som mange af de sygeplejersker, der har forladt den offentlige sektor, oplevede.”

Tag ansvar - og giv det videre

Ledende sygeplejersker har ansvaret for kvaliteten i sygeplejen. I Elvi Weinreichs øjne skal de også fremover have ansvaret for, at borgere og patienter har de bedste muligheder for at få den hjælp, de har behov for.

”I fremtiden vil den hjælp være rettet mod at støtte borgeren i selv at kunne tage ansvar for egen sundhed. Det betyder, at de sygeplejefaglige ledere også må tage ansvar for, at sygeplejerskerne, når de giver det plejemæssige ansvar videre til borgerne, sikrer, at borgerne er klædt på til at tage det ansvar. Hvis ikke, må lederen sørge for, at borgeren fortsat får professionel hjælp.”

Sygeplejerskernes kompetencer til at samarbejde på kryds og tværs af sundhedssektorerne skal ifølge hende også styrkes.

”Og når flere krævende og komplicerede behandlingsforløb fremover bliver lagt ud i kommunerne, skal sygeplejelederne og deres medarbejderne kræve tiden og økonomien til den nødvendige kompetenceudvikling, så sygeplejerskerne er i stand til at løfte opgaven.”

For Elvi Weinreich bliver det afgørende, hvilke faglige ledere man fremover har i sygeplejen.

”Min opfordring er, at de ledende sygeplejersker skal gribe bolden og forholde sig ansvarligt og konstruktivt til udfordringerne. De skal tage ansvaret for at sætte den faglige retning, mens sygeplejerskerne skal påtage sig det kliniske lederskab for de mere komplicerede borgerforløb.”

Derfor er der ifølge hende heller ingen grund til at diskutere, hvorvidt sygeplejersker skal være en del af tværfaglige teams.

”Sygeplejersker kan ikke længere isolere sig eller kræve kun at beskæftige sig med helt fagspecifikke opgaver. Fremtidens kliniske lederskab forudsætter, at man demonstrerer sin viden og erfaring over for mange faggrupper. Og det ville undre mig meget, om sygeplejersker, der bliver tilbudt et større ansvarsområde, ikke også tager det på sig, selv om det betyder, at man må slippe nogle af sine tidligere opgaver, hvis tingene skal hænge sammen.”

De ledende sygeplejersker opfordres til ”lede opad” og løbende sørge for faglig dokumentation.

”De skal ikke bruge al deres tid på at lede driften, men kontinuerligt sørge for, at den faglige kvalitet og sygeplejerskernes kompetencer er på plads, også i forhold til, at gøre borgerne i stand til at tage vare på og overvåge eget helbred,” siger Elvi Weinreich og tilføjer:

”Det kan lyde utopisk, men vi har brug for, at også lederne rejser det faglige flag. Til gengæld kan fremtiden blive meget mere spændende for både sygeplejerskerne og deres ledere. Jeg tror på, at man vil kunne tiltrække og fastholde flere, hvis mulighederne for at udvikle sig fagligt vokser.”

I september 2023 præsenterede den regeringsnedsatte kommission for robusthed i sundhedsvæsenet sin rapport inklusiv 20 indledende anbefalinger.

De første ni, er dem, Elvi Weinreich peger på som den væsentligste begivenhed på sundhedsområdet og inden for sygeplejen i det snart forgangne år.