Ledelse har altid været Evas plan

LEDELSESMAGASINET FORKANT - KARRIERE
Tekst: Journalist Malene Mølgaard, forkant@dsr.dk
Fotos: Carsten Ingemann

”Allerede inden jeg begyndte at læse til sygeplejerske, vidste jeg, at jeg ville arbejde med ledelse. Ledelse er mit fag," siger Eva Hansen Lüders, der er chefsygeplejerske på Danmarks største hjerteafdeling på Aarhus Universitetshospital (AUH).

Som 48-årig har hun allerede haft en lang ledelseskarriere både i sundhedsvæsenet og det kommunale system. Hun er opdraget til at tage ansvar og vokset op med ledere og selvstændige i familien. På den måde er det en livsstil og en måde at være i verden på. Ledelse kan nemlig det, hun brænder allermest for:

”Det har altid drevet mig at være med til at skabe forandringer og resultater sammen med andre, gøre tingene bedre og at få andre til at lykkes. Det handler om at være med til at få indflydelse på og katalysator for, at noget kan ske. Hvordan man kan få et team til at fungere og få dem til at komme i mål med noget. For det er jo i høj grad der, vi lykkes – når vi flytter noget i fællesskab. Ét menneske kan jo ikke flytte ret meget,” forklarer chefsygeplejersken, der ser ledelse som et speciale på lige fod med andre faglige områder i sundhedsvæsenet.

Griber muligheder

Derfor er hun også konstant optaget af at dygtiggøre sig og tilegne sig flere færdigheder gennem uddannelse, mentorer, samtaler med en erhvervspsykolog. Et greb, hun bevidst har brugt, er hele tiden at koble sig på nogen, som kan noget andet eller mere, end hun selv kan eller har erfaring med.

”Jeg har grebet de muligheder, jeg er blevet tilbudt og har selv været opsøgende på at få mentorer og nogen, der kan noget, jeg ikke selv kan for at udvide min horisont. Grundlæggende har jeg haft en ambition om at få så brede ledelseskompetencer som muligt,” forklarer hun og tilføjer, at hun også har kastet sig ud i jobs på nye områder for at få et bredere perspektiv.

”Det var bevidst, at jeg søgte en stilling i Århus Kommune som viceområdechef for at blive klogere på det kommunale område efter at have arbejdet på hospital i 12 år og få et indblik i det tværsektorielle arbejde og indsigt i en organisation, der arbejder på en anden måde, end jeg kendte til,” forklarer hun om karriereskiftet mellem to sektorer, som bundede i nysgerrighed og indre motivation.

”Det er det bedste, jeg har gjort og har i høj grad været med til at definere, hvem jeg er som leder, fordi jeg kva den viden kan spænde bredere og kan bringe flere perspektiver i spil i min ledelse. For mig er det klart en indre ting. Jeg er nok ikke så god til at brande mig selv og hejse flaget på den måde. Det har jeg egentlig aldrig været så interesseret i,” siger hun eftertænksomt.

”Men jeg tror, det hænger sammen med ens personlighed. Nu er jeg fra Sønderjylland, og der er jeg ikke opdraget til, at man behøver gøre noget stort ud af så meget,” griner hun.

Hjælper andre videre

Til gengæld er Eva Hansen Lüders meget ihærdig i forhold til at hjælpe andre videre. Hun er selv mentor og oplever i sit job som chefsygeplejerske, at medarbejdere kommer og efterspørger karriererådgivning og sparring i forhold til deres ambitioner og drømme.

”Så selvom det ikke er noget, jeg selv går og taler om, så må jeg på en eller anden måde signalere, at det er noget, vi godt kan snakke om, og at jeg er særligt optaget af, hvad folk brænder for,” siger hun og resonerer:

”Altså jeg tror, jeg er ret åben omkring, at man skal forfølge de drømme, man har. Hvis de drømmer om, at de skal være forsker eller leder eller beskæftige sig med uddannelse, så synes jeg, at jeg har en pligt til at prøve at hjælpe dem med at opnå det.”

Det betyder også, at Eva Hansen Lüders også gerne hjælper medarbejdere videre til andre afdelinger eller hospitaler og dermed risikerer at miste en kollega.

”Jeg tænker, at jeg har en forpligtelse til at finde den næste gode leder, og det er ikke absolut til min egen organisation, det kan sagtens være til en anden. Det er noget af det, der skal være med til at fodre, at der er sygeplejersker nok. Og så ved jeg godt, at vi en gang imellem kommer til at mangle en sygeplejerske eller leder. Men i en større sags tjeneste er det sådan set lige meget. Jeg synes, vi har en fælles forpligtelse til at sikre, at vi har de kompetencer, der skal til at løse de udfordringer, vi står med i sundhedsvæsenet. Så derfor er jeg ikke så optaget af mig selv, jeg er egentlig mest optaget af andre og brænder for at få andre til at lykkes.”

Læs også: "SYV SKARPE SPØRGSMÅL OM LEDELSE"