Fra chefsygeplejerske til centervicedirektør:
Jeg har været så indbildsk at tro, at det kan jeg godt.

LEDELSESMAGASINET FORKANT - KARRIERE
Tekst: Journalist Malene Mølgaard, forkant@dsr.dk

Alt er nyt for Lene Lydia Breum.

”Det er et nyt hus. Det er et nyt niveau og et nyt speciale. Jamen der er ikke noget at holde fast i overhovedet. Men altså, jeg har været så indbildsk at tro, at det kan jeg godt. Og det er det, jeg er buldret afsted med,” siger hun med et smil.

I oktober havde Lene Lydia Breum første arbejdsdag på sin nye arbejdsplads i Rigshospitalets Neurocenter.

Hendes stilling som centervicedirektør er på et nyt niveau i forhold til det tidligere job som chefsygeplejerske for det kirurgiske område på Nordsjællands Hospital, og specialet er nyt for hende. Derfor skal hun finde på plads i alle dele af sin nye rolle.

”Under alle omstændigheder, så er det en ny rolle for mig at have afdelingsledelser med chefsygeplejerske og cheflæge under mig. Der er jeg jo kommet et niveau op,” siger hun.

De første 100 dage

Den første tid har hun brugt på møder med rigtig mange kolleger i forskellige funktioner og på at orientere sig i snitfladerne mellem sit center og Rigshospitalets andre centre. Og på at sætte sig ind i hvem Neurocentrets afdelinger interagerer med på hospitalet, der er så stort, at hvert center varer til et mindre hospital med egne direktører, fordi der er så mange afdelinger i et speciale.

I onboardingperioden, som hun også kalder ’sætte-sig-i-chefstolen-perioden’ på de typiske 100 dage, er Lene Lydia Breum bevidst om at observere og iagttage for at få sig en hel masse indtryk.
”Det er jo en periode, hvor I know noooothing,” siger hun og vifter med hænderne.

Derfor står hendes orange dør på ledelsesgangen på 7. etage altid åben, bogstaveligt talt. Og når nogen kommer og spørger, om hun lige har fem minutter, så lytter hun gerne, men er også opmærksom på, hvad der er deres take på virkeligheden og sandheden, og hvad de gerne vil have, at hun skal præges til at se og nudges hen imod.

”Jeg er tilgængelig og til rådighed og siger i virkeligheden ikke så meget, fordi på nuværende tidspunkt ved jeg slet ikke nok til at have dannet mig tolkninger,” konstaterer hun og beskriver det som at være lidt som en svamp, der suger til sig.

Overblik og detailkendskab

Samtidig er hun meget bevidst om sin rolle på det nye niveau, hvor hun har overordnet ansvar for 1600 medarbejdere og ledere, der spænder over læger, sygeplejersker, neurofysiologiassistenter, lægesekretærer, stabsfunktioner, økonomi. Her er hendes opgave at være mere rådgivende, faciliterende og coachende end at have fingrene nede i driften.

”Jeg skal ikke komme med løsningerne, men meget mere prøve at få dem til selv at finde løsninger i deres afdelinger. Jeg er bevidst om, at jeg er kommet et skridt længere væk fra kerneopgaven. Min opgave er at kende juraen og lovgivningen og de ting, vi skal leve op til, og jeg skal kende vores kapacitet og ressourcer, så jeg kan forstå at få den udnyttet godt, og vores medarbejdere bliver ved med at trives,” siger hun.

”Jeg har selv altid opereret i den boldgade at være meget inviterende og delegerende og give ansvar fra mig, fordi jeg gerne vil have dem til at tage så meget ledelse på sig som overhovedet muligt,” siger hun og peger på et vigtigt greb i sit syn på ledelse:

”Men det kræver også et enormt overblik og detailkendskab, så man kender detaljerne i sin butik og i kerneopgaven og derfor kan komme og hjælpe dem, når de ikke beder om hjælp, men skal have hjælp. Så man dels kender sin besøgstid, hvis de ikke selv kan se det og stå til rådighed, når de kommer og beder om det. Det er egentlig meget sådan, jeg anskuer min ledelsesopgave.”

Syv skarpe spørgsmål om karriere til Lene Breum

1 Hvad er dit allerbedste råd til at gøre lederkarriere og træde op ad karrierestigen?

Blive godt gift. Nej, spøg til side: Søg sparring undervejs, ingen har alle løsninger på dilemmaer og paradokser. Find fortrolige og knyt gode alliancer med kulturbærere i din organisation. Få konstruktiv feedback fra din organisation. Få lederuddannelse.

2 Har du haft en karriereplan?

Nej, jeg har grebet de muligheder, der er blevet mig givet.

3 Hvad skal der til for at få flere sygeplejersker til at gøre lederkarriere?

Tja, det er vel et spørgsmål om at gøre det attraktivt? Man kunne jo også kigge på, om vores ledelsesstruktur er moderne og agil i forhold til de nye generationer. Vi lever jo i voldsomme hierarkier, og det er nok ikke så tiltrækkende for unge. Man skal jo kunne lide indflydelse, og det er jo ikke alle der bryder sig og det.

4 Er der andre ledere, der har hjulpet dig i din karriere?

Jeg blev ”opdaget” af min leder, da jeg var 32 år, og hun motiverede og inspirerede mig til at gå ledervejen.

5 Hvad har været din bedste oplevelse som leder og som chef?

Helt klart at lykkes med store forandringer, der kræver følgeskab og er til gavn for patienterne. Med tiden er det også blevet givende at spotte ledertalenter og få dem til at lykkes.

6 Hvad har været din største udfordring som leder?

At skulle implementere og bede medarbejdere om at gøre noget, som ikke skaber værdi, og det er desværre ofte i en politisk ledet organisation.

7 Er der ledere, der inspirerer dig?

Ja, masser! Mandela var en stor inspirator – på den helt høje klinge. Ledere, der besidder stor troværdighed og autencitet, og som kan koble kerneopgaven med det strategiske niveau.