Nærhospitaler er foreløbig sat på hold. Men her fortsætter det...!

LEDELSESMAGASINET FORKANT - AKTUELT
Tekst: Helle Jung, journalist - forkant@dsr.dk
Fotos: Büro Jantzen og redaktion

I januar 2023 åbnede det nye Helsingør Sundhedshus, som Helsingør Kommune og Region Hovedstaden deler, og som sidste år blev udpeget som et af landets 25 nye nærhospitaler.

Blot to måneder senere blev 2022-sundhedsreformen sat på hold, mens en kommission overvejer den fremtidige struktur for det samlede sundhedsvæsen.
Så man kunne tro, at det lokale samarbejde også måtte på standby. Men nej!

- Det har vi taget stille og roligt. Vi har ikke sat noget på hold, men tvært imod sat en masse i gang. Vores medarbejdere har et rigtigt godt samarbejde med de regionsansatte i sundhedshuset og kan givetvis finde endnu mere at samarbejde om, fortæller centerchef Trine Alstrup, Sundhed og Omsorg i Helsingør Kommune.

Fordelen er den fælles dagligdag

Helsingør Kommune deler Helsingør Sundhedshus med Nordsjællands Hospital i Hillerød, der har akutklinik, prøvetagning, røntgenklinik, en række ambulatorier og jordemoderklinik på Birkedalsvej. Dertil kommer en række privatpraktiserende som blandt andre praktiserende læger, en speciallæge, en tandlæge og en psykolog.

- Vi har ikke nødvendigvis nogen forventning om et nært samarbejde med de privatpraktiserende, men ser deres tilstedeværelse som en service til borgerne, der dermed har mange sundhedsydelser samlet under samme tag, siger Trine Alstrup.

Den store gevinst ligger ifølge hende i den fælles hverdag, huset skaber mellem ledere og medarbejderne på tværs af den kommunale og regionale sundhedssektor.

- Vi kan hjælpe hinanden med sundhedsfaglige spørgsmål og metoder, når vi arbejder på samme adresse, og sygeplejeklinikken ligger tæt på det regionale område, så det er naturligt og ligetil at samarbejde. Der er gensidigt stort udbytte af det fællesskab, vi har skabt i huset, som kommer borgerne til gavn - simpelthen fordi vi hurtigere kan få afklaret en masse ting, men også fordi medarbejderne er virkeligt gode til at arbejde sammen, fastslår centerchefen.

Fælles møder, hvor man udveksler udfordringer og viden, styrker samarbejdet, men også det personlige kendskab til hinanden, så det bliver lettere for eksempel at spørge hinanden til råds, betyder meget. Man ved, hvilke udfordringer eller kompetencer medarbejderne ”på den anden side” har, og på den måde vokser den gensidige forståelse for hinandens muligheder, vilkår og ressourcer.

Også Trine Alstrups egen kontorflytning fra rådhuset til sundhedshuset har gjort en stor forskel.

- Jeg møder hele tiden medarbejdere og ledere, der lige skal vende eller vise mig noget, som vi derfor ikke behøver aftale møder om. Meget bliver drøftet og løst på stedet, fordi tingene er nemmere og sker mere glidende, når den fysiske afstand er fjernet. Og jeg får oftere spurgt til medarbejderne og bliver inddraget i ting, som jeg ville være gået glip af på rådhuset.

En klar vej, penge og forskning, tak

Uanset, om Helsingør Sundhedshus på et tidspunkt bliver et egentligt nærhospital eller ej, er ingen ressourcer gået tabt i udvidelsen af det tværsektorielle samarbejde - for centerchef Trine Alstrup nærmest tvært imod.

- Vi fortsætter som hidtil, men er selvfølgelig spændt på, hvad Sundhedsstrukturkommissionen når frem til, og om dens arbejde ender med beslutninger eller anbefalinger. Det sidste er langt sværere at arbejde med på tværs af sektorer, fordi man har en tendens til at tolke anbefalinger der hen, hvor det giver mest mening for en selv. Så jeg ser helst, at kommissionens arbejde udmøntes i klare anvisninger, ikke mindst økonomisk.

For den kommunale centerchef er det vigtigt, at pengene følger borgerne, hvis tendensen til at overlade stadig flere sundhedsopgaver til kommunerne fortsætter.

- Så skal midlerne også følge med, understreger Trine Alstrup.

- Det, der begrænser os, er økonomien. Som ledere skal vi holde øje med, hvad der er vores opgaver og udgifter i kommunen, lige som lederne i regionalt regi holder snor i deres. Der er i mine øjne ingen tvivl om, at begge parter kan udrette endnu mere i fællesskab, men så skal pengene følge borgeren, da det i et stadig tættere samarbejde bliver svært at skelne, hvem der har hvilke udgifter. Hvor stort, det økonomiske behov bliver, afhænger af, hvilke opgaver man ønsker udført hvor, og hvilken service man vil have på sundhedsområdet.

En anden udfordring er rekrutteringen af kvalificerede sundhedsfaglige medarbejdere og i kommunerne især af sygeplejersker, hvis flere specialiserede opgaver skal varetages i kommunen. I Helsingør er det blevet lidt lettere, fordi det nye sundhedshus med nye opgaver og faciliteter har trukket folk til, men i hjemmeplejen og på plejehjemmene er der stadig personalemangel.

- Der er en tendens til at se på kommunerne som et sted, hvor medarbejderne ikke er så højt uddannede og specialiserede som på hospitalerne. Som kommune vil vi stå med et langt bedre udgangspunkt, hvis vi kan tiltrække kvalificerede sygeplejersker, for så kan vi også løse mere komplekse sundhedsopgaver. Det behov har vi allerede på vores midlertidige sengepladser.

En måde at tiltrække dygtige sygeplejersker ville for centerchef Trine Alstrup være med mere forskning i kommunal sygepleje.

- Man forsker og taler om evidens i sygeplejen på hospitalerne, og jeg så gerne en lignende forskning i sygeplejen i kommunerne. Den ville også kunne afdække overgangene mellem sektorerne og udfordringerne med borgere, der falder mellem to stole, og vil samtidig tiltrække sygeplejersker, hvis vi er klar med opgaver på et vist akademisk niveau.

BAGGRUND: FRA NÆRHED TIL STRUKTUR-TJEK

I marts 2022 foreslog den daværende S-regering med et udspil til ny sundhedsreform, der blev vedtaget af en bredt flertal i Folketinget i maj sidste år, blandt andet at udpege op mod 25 nærhospitaler, heriblandt i Helsingør.

Nærhospitalerne skulle foretage ukompliceret diagnostik som røntgen, blodprøver og EKG, forestå kontroller af patienter med kroniske lidelser og varetage ambulant udredning og behandling af ukompliceret sygdom hos ældre medicinske patienter samt opfølgning på indlæggelser.

Målet var at rykke sundhedsindsatserne tættere på borgernes egne hjem, at gøre adgangen til sygehusbehandling mere fleksibel og nedbringe antallet af akutte genindlæggelser gennem tættere samarbejde mellem sektorerne i sundhedsvæsenet.

I marts 2023 besluttede SVM-regeringen at sætte etableringen af nærhospitaler på hold og nedsætte den igangværende Sundhedsstrukturkommission, der frem til foråret 2024 skal udarbejde et beslutningsgrundlag, der opstiller og belyser modeller for den fremtidige organisering af sundhedsvæsenet.

Det drejer sig blandt andet om

• opgavefordelingen mellem sygehuse og det nære sundhedsvæsen i kommunerne
• en styrkelse af det nære sundhedsvæsen, så flere borgere kan blive behandlet i eller tæt på eget hjem
• en nedbringelse af den geografiske og sociale ulighed i sundhed
• et mere bæredygtigt sundhedsvæsen, der understøtter frit valg og patientrettigheder.

Derudover skal kommissionen forholde sig til strukturen for almen praksis, den regionale struktur, digitale løsninger, IT-infrastruktur samt sundhedsvæsenets finansiering, kultur og ledelse.

Læs mere her!