Medarbejderen i det selvstyrende team:
Fleksibiliteten skaber arbejdsglæde

LEDELSESMAGASINET FORKANT - REPORTAGE
Af Helle Jung, journalist - forkant@dsr.dk
Fotos: Thomas Garlov

Med blot godt et års anciennitet er Pia Mortensen den mest erfarne sygeplejerske i Guldbergs Haves Integreret Tilbud på Nørrebro i København, for hun kom til efter en turbulent periode med corona-pandemi og udskiftning i både ledelse og stab. For første gang indgår hun i et selvledende team, hvor hun er eneste sygeplejerske blandt både erfarne og nye sosu-assistenter og -hjælpere.

”Jeg har heldigvis prøvet at arbejde i hjemmeplejen, dengang vi var noget mere selvkørende, end tilfældet er de fleste steder i dag. Så jeg har prøvet at skulle tage beslutninger på egen hånd og føre dem ud i livet,” fortæller Pia Mortensen.

Hun foretrækker fortsat at arbejde i primærsektoren, for borgernes udfordringer og behov er efter hendes mening mere sammensatte og derfor fagligt mere udfordrende, og samtidig er borgerne mere selvhjulpne end for eksempel på et hospital.

”Jeg sætter stor pris på, at så meget af min faglighed hele tiden er i spil. Men selv om jeg har den største faglighed i teamet i kraft af den længste uddannelse, vejer mine ord og holdninger ikke tungere end de andres. Gruppelederen overlader i store træk alle beslutningerne til teamet, hvor vi så drøfter de tilknyttede borgeres forskellige problemstillinger ud fra vores forskellige fagligheder. Og her er de erfarne hjemmehjælperes erfaring og indsigt fuldstændig lige så god som min.”

Pia Mortensen medgiver, at samarbejdet om selvledelse i teamet kan være udfordrende.

”Det kræver, at man har et indgående kendskab til hinanden, både fagligt og personligt, og en gensidig respekt for at kunne lede arbejdet sammen. Og det tager tid at lære hinanden godt at kende. Men jeg synes, at vi er blevet gode til at lytte til hinanden og give hinanden rum, for vi skal blive enige om, hvad vi gør, og bagefter være loyale over for beslutningerne.”

Opgaverne drøftes hele tiden

For tiden er det håndteringen af ensomhed blandt borgerne, teamet er ekstra opmærksom på, og hvad de kan tilbyde for at afbøde den. Og så er rehabiliteringsindsatsen og en skelnen mellem pleje og omsorg en konstant kilde til debat i teamet.

”Vi drøfter løbende balancen mellem, hvor langt vi kan nå i rehabiliteringen af den enkelte borger, så de bliver mere selvhjulpne, men også fortsat har kræfter til overs til de aktiviteter, der giver tilværelsen indhold og kvalitet. Samtidig skal vi hele tiden leve op til de overordnede krav til indsatsen.”

Drøftelser står hele tiden på - på de to ugentlige borgermøder af hver en times varighed, når de møder hinanden i det daglige arbejde og i pauserne.

”Så vi har hele tiden styr på, hvad hinanden laver, og det er en kæmpe fordel.”

En anden meget stor fordel i de selvstyrende teams er ifølge Pia Mortensen, at de er selvvisiterende. De vurderer selv, hvor megen tid der skal sættes af til hvilke opgaver hos en borger. Teamet skal ikke afvente en beslutning fra en visitator uden for teamet, men kan straks gå i gang.

”Det betyder, at vi for eksempel sætter god tid af til en ny borger i begyndelsen, og at vi hurtigt kan trappe ned igen, når tingene kører. Borgeren oplever for sin del, at der er meget kort fra beslutning til handling, hvilket også øger tilfredsheden og trygheden hos dem.”

Kun når det gælder hjælpemidler støder teamet og borgeren på rigiditeten og ventetiden i ”den virkelige verden”.

”Fleksibiliteten i arbejdet i selvstyrende teams er klart den største fordel. Vi kan tage en beslutning og med det samme føre den ud i livet. Og en ny, hvis den første ikke fungerer. At have indflydelse på sit arbejde, der har så stor betydning for den enkelte borger, giver en meget stor arbejdsglæde.”

Pia Mortensen håber derfor, at forsøgsprojektet med selvstyrende teams bliver gjort permanent, når det udløber ved årsskiftet.

”Det her er ubetinget det sted, jeg i mine snart 30 år som sygeplejerske har været mest glad for at gå på arbejde.”