Klinisk dygtighed er ikke nok i et digitalt sundhedsvæsen
DIGITALISERING KRÆVER LEDELSE

LEDELSESMAGASIN FORKANT - INDSIGT
Tekst: Journalist Malene Mølgaard, forkant@dsr.dk

En sygeplejerske deler et billede fra arbejdspladsen på sociale medier. En studerende går til pause uden at låse sin computerskærm. En patient logger på en videokonsultation under en bustur eller i byggemarkedet.

Alle tre situationer illustrerer en større udfordring: Digitale kompetencer handler ikke bare om at kunne bruge et it-system og en digital patientplatform. De handler også om datasikkerhed, kommunikation, dokumentation og professionelle vurderinger i en stadig mere digital hverdag.

Men hvordan leder man medarbejdere i en digital virkelighed, hvis hverken digitale kompetencer eller digitale arbejdsgange bliver omtalt på linje med økonomi, kvalitet og bemanding? Det har chefkonsulent Charlotte Dyhrberg og specialkonsulent Stine Brenøe Gredal undersøgt i et udviklings- og kvalitetsprojekt i Region Sjælland.

Erfaringerne peger på, at digitale kompetencer ikke kan tages for givet – hverken hos studerende eller blandt erfarne klinikere og ledere. Samtidig fortsætter den digitale udvikling med høj hastighed. Kunstig intelligens, hjemmemonitorering, videokonsultationer og nye digitale løsninger vil i de kommende år stille endnu større krav til både medarbejdere og ledelse.

”Det, vi blev kloge på, var, at digitale kompetencer ikke ligger lige til højrebenet. Det er ikke kompetencer, man har med sig som en naturlig del, når man træder ind på en arbejdsplads eller er i gang med en uddannelse til sygeplejerske,” siger Charlotte Dyhrberg.

Projektet tager afsæt i EU's digitale kompetenceramme, DigComp 2.2, som beskriver de kompetencer, borgere og professionelle har brug for i et digitaliseret samfund. Charlotte Dyhrberg og Stine Brenøe Gredal har oversat de digitale kompetencer til en sundhedsfaglig kontekst med fokus på dokumentation, patientjournaler og klinisk praksis.

I samarbejde med Professionshøjskolen Absalon udviklede de et tredages uddannelseskoncept for sygeplejerskestuderende, kliniske vejledere og undervisere. Her blev digitale kompetencer koblet til arbejdet med patientjournaler, dokumentation, sundhedsjura og simulationstræning. Og selvom projektet tog udgangspunkt i Region Sjællands journalsystem Sundhedsplatformen, er erfaringerne og anbefalingerne relevante på tværs af regioner og it-platforme.

Klinisk dygtighed er ikke nok

Digitale kompetencer handler ikke kun om at kunne navigere på sociale medier eller bruge apps i privatlivet. I sundhedsvæsenet handler det om noget helt andet, påpeger de to konsulenter. Her handler det om at kunne arbejde sikkert med data, dokumentere korrekt, kommunikere digitalt med patienter og håndtere situationer, hvor teknologien ikke fungerer som forventet.

Erfaringerne peger på, at digitale kompetencer ikke kan tages for givet – heller ikke blandt yngre medarbejdere, der ofte betragtes som digitale indfødte.

"Man har måske haft en tendens til at tænke, at bare man er ung, så har man digitale kompetencer. Den vil vi gerne udfordre," siger Charlotte Dyhrberg.

For det er én ting at være fortrolig med smartphones og sociale medier. Noget helt andet er at anvende digitale værktøjer professionelt i et sundhedsvæsen præget af dokumentation af en stor mængde personfølsomme data og lovgivning.

"At være en fagligt dygtig kliniker er ikke det samme, som at man også har de nødvendige digitale kompetencer til at oversætte det kliniske arbejde ind i en digital kontekst," lyder det fra Charlotte Dyhrberg og Stine Brenøe Gredal.

Nye digitale dilemmaer

I takt med at sundhedsvæsenet bliver mere digitalt, opstår der også nye dilemmaer. Under projektet oplevede Charlotte Dyhrberg og Stine Brenøe Gredal blandt andet, at deltagerne forlod deres computer uden at låse skærmen – med risiko for, at patientoplysninger fortsat var synlige. De peger også på risikosituationer, hvor sundhedsprofessionelle deler billeder fra arbejdspladsen på sociale medier uden nødvendigvis at være opmærksomme på, hvilke fortrolige oplysninger, der kan aflæses i baggrunden, eller at et personaleskilt bliver eksponeret.

Det handler ikke om manglende faglighed, understreger de. Digitale kompetencer skal læres, trænes og vedligeholdes. Det handler om professionel adfærd, datasikkerhed, kommunikation og ansvarlighed i digitale rum. Dermed ændrer digitalisering ikke kun teknologi og teknisk problemløsning. Den ændrer også rammerne for det sundhedsfaglige arbejde. Et aktuelt eksempel er videokonsultationer, som de senest har haft fokus på.

”En patient kan i princippet deltage i en videokonsultation fra bilen, arbejdspladsen eller supermarkedet. Dermed mister sundhedspersonalet den kontrol over rummet, som normalt følger med en fysisk konsultation,” forklarer Charlotte Dyhrberg.

Her opstår nye spørgsmål: Hvem sidder i rummet sammen med patienten? Kan andre høre samtalen? Hvad gør man, hvis forbindelsen afbrydes? Hvornår bør man skifte til telefon eller booke en ny tid?

Ifølge Charlotte Dyhrberg og Stine Brenøe Gredal bør sådanne spørgsmål ikke overlades til den enkelte medarbejder og slet ikke patienten. Det skal være båret af organisationen og af ledelsen, anbefaler de.

Digitalisering er blevet en ledelsesopgave

"Digitale kompetencer er i stigende grad blevet et ledelsesansvar. Det skal simpelthen være noget, som man drøfter på lige fod med økonomi og normering," siger Charlotte Dyhrberg og understreger, at ledere ikke behøver at være it-specialister.

Men de skal have tilstrækkelig digital forståelse til at kunne stille krav, prioritere ressourcer og understøtte medarbejderne i hverdagen. En del af udfordringen er, at digitale systemer ofte bliver opfattet som dokumentationsværktøjer frem for ledelsesværktøjer. Men data fra patientjournaler kan bruges til både kvalitetsudvikling, planlægning og prioritering til gave for patienten – hvis de registreres korrekt og anvendes aktivt.

Under projektet arbejdede de blandt andet med sammenhængen mellem dokumentation og data. Hvis dokumentationen mangler eller registreres forkert, påvirker det ikke kun patientjournalen her og nu. Det påvirker også de data, som ledelse og organisation bruger til kvalitetsudvikling og prioritering. For eksempel viste en gennemgang af data i en afdeling, at den indledende sygeplejevurdering kun var registreret i en meget lille andel af patientforløbene.

”Det gav flere aha-oplevelser hos både vejledere og studerende. Hvis ikke der bliver dokumenteret korrekt, kan det få betydning for patientens pleje og behandling. Og den næste sygeplejerske på vagt eller fysioterapeut må bruge tid på at finde det, der er dokumenteret, fordi det er registreret det forkerte sted,” siger Charlotte Dyhrberg og Stine Brenøe Gredal.

Ikke mindst peger de på, at samarbejdet mellem ledere, superbrugere, klinikere og it-funktioner er afgørende. Det er vigtigt at skabe et fælles sprog, for ellers bliver det vanskeligt at vurdere konsekvenserne af nye digitale løsninger og omsætte dem til praksis. Samtidig risikerer gode initiativer at miste gennemslagskraft i den travle kliniske hverdag, hvis superbrugernes viden ikke understøttes ledelsesmæssigt. Men det kræver, at lederne selv har en grundlæggende forståelse for de digitale arbejdsgange og systemer, de træffer beslutninger om.

”De kan jo ikke lede et digitaliseret sundhedsvæsen, hvis de ikke har nogen viden om det,” påpeger Charlotte Dyhrberg og Stine Brenøe Gredal.