ÅBENHEDSTRÆNING SKAL RUSTE SUNDSPROFESSIONELLE TIL AT TALE MED PRESSEN 

LEDELSESMAGASIN FORKANT - Interview
Tekst: Journalist Heidi Nielsen, forkant@dsr.dk

“Personligt har jeg aldrig haft tanken eller følelsen af, at jeg kunne blive fyret, hvis jeg sagde noget kritisk, men det er klart at det nu, vi skal vise, om vi virkelig mener, det er ok at ytre sig, når vi har en rådmand, der vil den retning”. 

Sådan siger stabschef i Pleje og Rehabilitering, Kristen Høgh Obling, der står i spidsen for kommunens Kvalitetsenhed, hvor der blandt andet er ansat sygeplejersker. 

Selv er hun også uddannet sygeplejerske og har i flere år arbejdet som leder på plejehjem og leder af sygeplejersker i kommunen. 

Hun har for nylig været på kommunens nye kursus i såkaldt åbenhedstræning, der har til formål at gøre udvalgte ansatte mere trygge i at udtale sig til pressen og at styrke kendskabet til retningslinjer for offentligt ansattes ytringsfrihed. De første 50 medarbejdere har allerede været igennem kurset. 

“Jeg ser kurset som en naturlig del af den forandring, vi har været igennem som kommune, hvor vi har ønsket en mere åben profil,” siger Kirsten Høgh Obling. 

Skandalesag i Aarhus Kommune 

Tilbage i 2020 kom Aarhus Kommune Sundhed og Omsorg i vælten, da to ansatte på plejehjemmet Kongsgården udviste grov forsømmelse af en 90-årig kvinde. Forholdene blev afdækket i TV 2-dokumentaren “Plejehjemmene bag facaden”. 

Dokumentaren gjorde ifølge den nuværende rådmand Christian Budde, der tiltrådte i 2022, at mange ansatte i Aarhus Kommune ligefrem skammede sig over at arbejde i kommunen. Derfor er der nu opstået et behov for at gentænke måden, man kommunikerer med medierne på via åbenhedstræning. 

“Ret hurtigt blev det klart for mig, at tillid, åbenhed og læring var nogle værdier, vi skulle have masseret ind forfra i vores kultur. Vi har stået med et svært udgangspunkt, hvor medierne har et billede af os som defensive og lukkede. Det narrativ har vi brug for at udfordre, så de behandler os mere nuancerede, og vi ikke får den hårdt vinklede overskrift. Det gør både ondt på borgerne og på de ansatte,” siger rådmand Christian Budde. 

En del af den nye relation til medierne skal bestå i, at Sundhed & Omsorg finder en række talspersoner, som for eksempel kan være sygeplejersker, sosu-assistenter eller plejehjemsforstandere, som pressen kan ringe direkte til. 

"I stedet for at det altid er en direktør eller pressechef, der udtaler sig, som man har tradition for at gøre i andre kommuner, så vil vi gerne slippe fagligheden løs, forstået på den måde, at sygeplejersken eller ergoterapeuten ofte er langt klogere på bestemte områder. Det kan for eksempel være i sager om medicinhåndtering, en snak om dokumentation eller en pårørende dagsorden. Det kan give et langt mere nuanceret borgerperspektiv,” siger Christian Budde.

Ledere skal skabe et trygt rum 

Kristen Høgh Obling er udvalgt til at være talsperson på kvalitetsområdet, som hun er ansvarlig for. 

Hun har flere gange tidligere udtalt sig til journalister. Men hun har ind til nu ikke udtalt sig kritisk om forhold på sin arbejdsplads eller om borgere, der har fået dårlig behandling. Hendes erfaring er, at det ofte kan være en god ide først at håndtere et problem internt frem for med det samme at gå til medierne. 

“Hvis jeg nu havde en medarbejder, der valgte at ytre sig kritisk offentligt, så ville jeg i første omgang være nysgerrig på hvorfor. Jeg anbefaler, at vi taler om det, hvis der er noget, man er utilfreds med eller ikke kan forstå. Ikke fordi jeg har noget imod medierne, men det er sjældent, der kommer noget godt ud af at gå den vej,” siger hun og uddyber: 

“Jeg synes, at man i første omgang skal gå til den kilde, der kan gøre noget ved den problematik, man ser. Der ligger også en åbenhed i, at vi som ledere skaber et rum, hvor man trygt kan sige, hvad man har på hjerte, frem for at ringe til medierne. Det samme gælder vores borgere og pårørende,” siger Kirsten Høgh Obling. 

Hendes syn på konflikthåndtering betyder dog ikke, at hun ikke på et tidspunkt kunne finde på at gå ud med noget i medierne. Ofte er det dog journalisterne selv, der kontakter hende, når der er tale om en kritisk historie. 

For nylig skrev Aarhus Stiftstidende for eksempel en artikel om utilsigtede hændelser i kommunen, og på den baggrund har Kirsten Høgh Obling og hendes team talt om, at det måske kunne være en god ide at være mere proaktiv. På den måde skal journalisten ikke selv grave fejlene frem, men kommunen kan selv gøre opmærksom på dem. 

“Vi har for nylig lavet et nyt digitalt system til at indberette utilsigtede hændelser, og det kunne være interessant, hvis en journalist ville skrive mere om det,” siger hun. 

Fejl må gerne komme frem i lyset 

Da hun arbejder med kvalitetssikring, herunder tilsynsområdet og utilsigtede hændelser, er hun vant til at arbejde med ting, som ikke altid går efter planen. Det skræmmer hende derfor heller ikke at få de mere negative sager frem i medierne: 

“Jeg vil gerne have, at vi opdager fejl og får dem frem i lyset, så vi får en lærende tilgang, også når vi er i dialog med borgerne. Vi er interesseret i at gøre det bedre og lytte, og det kan åbenhedstræningen støtte os i som organisation," siger Kirsten Høgh Obling. 

På spørgsmålet om, hvad stabschefen så har lært på kurset, svarer hun: 

“Noget af det, jeg især fik noget ud af, var at skelne mellem mig som privatperson og fagperson, og hvordan man så gebærder sig på sociale medier, når man er uenig med en rådmand eller en direktør. Man er måske mere privat, når man skriver et indlæg på Facebook, end når man skriver et post på Linkedin, hvor man er mere professionel,” siger Kirsten Høgh Obling. 

Hun tror på, at man kan komme langt med kritik, hvis man formår at holde den gode tone. 

“Man kan sige mange ting på en god måde uden at bruge grimme ord, som støder folk. Vores rådmand lægger op til, at man gerne må være uenig, og at han gerne vil vide det, hvis vi er. Det er ikke sikkert, vi får vores vilje, men han vil gerne høre vores perspektiver, og det sætter jeg stor pris på. Det har jo stor betydning, hvis man fornemmer, at man godt kan tale frit, for så virker det på en eller anden måde,” siger Kirsten Høgh Obling. 

Rådmanden forventer, at kurset vil bidrage til større åbenhed på sigt, og han vil også senere sørge for, at kurserne bliver evalueret, så han ved, om det har haft en effekt. 

“Det er stadig hvedebrødsdage, men vi kommer til at følge det tæt, eventuelt med nogle kvalitative interviews, hvor vi får prikket til nogle af de medarbejdere, der har blandet sig i debatten,” siger Christian Budde, der gerne ser åbenhedstræning brede sig til andre steder i landet: 

”Vi har oplevet en stor interesse fra andre kommuner. Jeg er blandt andet en del af KL’s sundhedsudvalg og 6-by-samarbejdet (et samarbejde mellem de seks største kommuner i Danmark, red), hvor vi inspirerer hinanden og deler ud af vores erfaringer”. 

Han understreger, at de ansatte ikke skal være bekymrede for repressalier, hvis de udtaler sig kritisk: 

“Vi har selvfølgelig en forventning om, at man er ordentlig i sin eventuelle kritik. Så længe man spiller den faglige bold, kan man godt være undrende eller uenig, så er tolerancen herfra meget høj,” siger Christian Budde.

Læs mere:

Ekspert: Sådan undgår du at komme i unåde 
Lederforeningen: Ytringsfriheden skal bruges med omtanke