Månedens bog om ledelse:
LEDELSESEVALUERING - EN GRUNDBOG OG PRAKTISK GUIDE
For ledere er det et grundvilkår: At hvile på laurbærrene ikke længere er en mulighed. Man skal kunne leve med og vel helst trives med foranderligheden. Sådan starter vores boganmelder, Tom Ekeroth, sin anmeldelse af månedens ledelsesbog. Læs om han så også ender med at anbefale bogen.
Ledelsesbøger og podcasts anmeldes af journalist og tidligere chefredaktør Tom Ekeroth.
Denne måneds bog:
Ledelsesevaluering – en grundbog og praktisk guide.
Stephanie Semay Bäckström
318 sider, 398,95 kr. Dansk Psykolog Forlag.
Af Tom Ekeroth
Fordi det betaler sig...!
For ledere er det et grundvilkår: At hvile på laurbærrene ikke længere er en mulighed. Man skal kunne leve med og vel helst trives med foranderligheden. Og et af midlerne til at holde sig på toppen af bølgen er ledelsesevaluering.
Det er lige så usandsynligt, at en moderne leder skulle kunne snige sig uden om evaluering, som det er, at en professionel fodboldspiller ville klare sig uden træning. Erhvervspsykologen Stephanie Semay Bäckström har med ”Ledelsesevaluering” skrevet en let tilgængelig grundbog og praktisk guide, som kan bruges til forberedelse for både den, der skal i gang med ledelsesevaluering og de, som skal stå for den.
Selvindsigt er indsigt i egen psyke og derved adfærdsmønstre. For at opnå selvindsigt skal man så at sige have lyst til at ville se på sig selv og sin adfærd udefra – en form for ærligt spejlbillede, velvidende at det aldrig bliver helt objektivt. Selvindsigt er en fundamental ledelseskompetence. Selvindsigt er svært at udvikle og arbejde med, men er særdeles vigtig, fordi andre færdigheder, der er vigtige for at lykkes som leder, er afhængige af denne faktor...
Stephanie Semay Bäckström - fra bogen Ledelsesevaluering...Bogen samler en masse viden, og den går ind bag det som er det korte svar på hvorfor vi har ledelsesevaluering: Det betaler sig
Det gør det på alle bundlinjer. Blandt andet fordi ledelsesevaluering kan være med til at forudse og forhindre det, som kaldes ”ledelsesafsporing”. Udtrykket er lidt pudsigt, men det er slutresultatet ikke: Fyring eller opsigelse fra lederen.
Det kan du bruge bogen til:
Evaluering kan gøre dig bedre, men det er godt at være forberedt på forhånd og have en holdning til hvordan evalueringen fungerer. Der er meget viden at hente i bogen for både den rutinerede leder, og dig som skal i gang med ledelsesevaluering for første gang.
...Fra brølende tyr til det hele menneske som leder. Vores anmelder af ledelsesbøger anbefaler "Ledelsesevaluering - en grundbog og praktisk guide" både for den rutinerede leder og for dig, som skal i gang med ledelsesevaluering for første gang.