Nysgerrighed, nytteværdi og normalitet:
SÅDAN LYKKES DU MED AT INDFØRE KUNSTIG INTELLIGENS
Hvis ikke du inkorporerer AI i dit arbejdsliv som leder, risikerer du at blive ’outdatet’ og miste din relevans, siger en ekspert. Han råder derfor til, at man tager bestemte lederegenskaber i brug for at lykkes med teknologien.
LEDELSESMAGASIN FORKANT - Indsigt
Tekst: Journalist Heidi Nielsen, forkant@dsr.dk
”AI er en teknologi, der åbner op for, at mange føler sig truet på deres faglighed, fordi det i nogle tilfælde kan være lige så godt som et menneske. Men kunstig intelligens er kommet for at blive, ligesom med internettet for 30 år siden. Så du bliver ’outdatet’, hvis ikke du følger med”.
Sådan siger lektor ved IT-universitetet, Carsten Lund Pedersen, der sammen med professor på CBS, Thomas Ritter, for nylig har udgivet bogen ‘Gunstig intelligens’. Bogen sætter fokus på væsentlige spørgsmål, som ledere skal forholde sig til, når de og organisationen overvejer at bruge AI.
“De klassiske ledelsesopgaver vil bestå, du skal stadig motivere, fremlægge en vision, lave struktur på arbejdsgange, og monitorere indsatsen. Men måden du udfylder de opgaver på, bliver forandret, fordi AI vil indgå i de processer,” siger Carsten Lund Pedersen.
Han anerkender, at det kan være en svær proces at implementere AI i sin hverdag, fordi det kan skabe uro i organisationen.
“Selvfølgelig vil det koste nogle arbejdspladser, men vi får også nogle fordele, som for eksempel bedre patientmonitorering, effektiv vagtplanlægning eller muligheden for hurtigt at lave et referat fra et møde. Når AI i stigende grad indgår i de daglige arbejdsopgaver, må lederen være i stand til at forstå og håndtere den nye virkelighed – ellers mister man sin relevans. Den nye ledelsesopgave bliver med andre ord, at man udvikler et blik for både fordele og ulemper ved AI, da man ikke kan realisere fordelene ved teknologien uden også at acceptere nogle ulemper,” siger Carsten Lund Pedersen.
Lektoren understreger derfor vigtigheden af at ”skynde sig langsomt”:
”Det handler ikke om at gøre det først, men at gøre det rigtigt. Derfor er det en god ide at analysere, hvor meget uro det vil skabe, hvordan det vil passe ind i organisationen, og om man kan se et klart link til sin eksisterende målsætning – vil det skabe nogle positive forandringer – eller er det bare, fordi det er AI, at jeg er interesseret i det? Hvis et AI-projekt føles som et fremmed objekt, vil det formentlig blive afvist. Derfor skal man tidligt i processen samarbejde med dem, der har noget på spil, inden man lancerer noget,” siger han.
Et åbent sind og beslutsomhed
For at lykkes med at implementere kunstig intelligens kræver det, at man sætter bestemte lederegenskaber i spil:
“Det er godt med et åbent sind, at man tør eksperimentere, turde fejle og lære af sine fejl – ellers er det begrænset, hvor meget man kan vænne sig til teknologien eller udvikle sig som organisation,” siger han.
Nysgerrighed i sig selv er dog ikke nok. På et tidspunkt skal teknologien skabe noget reel værdi og forbedre organisationens arbejde.
”Så i den fase skal man spørge sig selv, hvordan teknologien passer ind i organisationen og sikre, at det netop ikke fejler. Det er lederens ansvar at definere, hvor meget og hvad der må blive i sandkassen og fortsat være leg og lab, og hvad der skal give mening i dagligdagen,” siger Carsten Lund Pedersen og uddyber:
”Så er teknologien en tidsdræber eller tidskaber? Det kræver selvfølgelig en investering af ens tid at sætte sig ind i AI – men det er en investering, der kan betale sig. Måske behøver man ikke lave manuelle referater fra et ledelsesmøde eller et patientmøde hele tiden – især hvis du ganger det op på 100 medarbejdere. Så er der måske noget tid at spare, og det kan være værdifuldt i en travl hverdag,” siger han.
Skift mellem faser
På et tidspunkt når man til et punkt, hvor man måske ikke tænker så meget over, at man overhovedet bruger teknologien, så er det bare blevet en del af hverdagen.
”Der handler det om, at man er god til at tilpasse sig den nye virkelighed og ikke stille så mange spørgsmål ved det længere. For unge mennesker i dag er det jo næsten unormalt ikke at bruge ChatGTP,” siger han.
Ifølge Carsten Lund Pedersen formår en god leder at skifte stil alt efter, om hun befinder sig i en fase af nysgerrighed, nytteværdi eller normalitet.
“Den bedste leder forstår, hvornår det er tid til at eksperimentere, udtænke strategier, og hvornår man bare skal få tingene til at fungere,” siger han.
Mød også...
Ledelsesmagasinet FORKANT har snakket med to ledende sygeplejersker om, hvordan de bruger AI i hverdagen.
Mød Charlotte Fog Nielsen, chefsygeplejerske ved Øre-Næse-Hals-afdelingen på Gødstrup Sygehus. Hun bruger allerede hyppigt ChatGPT som ledelsesværktøj. Læs her!
Mød Anette Brink, chefsygeplejerske på den medicinske afdeling på Sygehus Sønderjylland. Hun har været med til at implementere kunstig intelligens. Læs her!
Tre gode råd: Sådan implementerer du bedst AI i hverdagen
- Vær nysgerrig: Vær åben og klar til at lære nyt, eksperimenter med den nye teknologi og vær klar på at fejle og lære af dine fejl. På den måde sikrer du, at du selv og organisationen udvikler sig og tilpasser sig et sundhedsvæsen med flere ældre, kronikere og større krav fra patienter.
- Spørg dig selv: Hvordan passer teknologien ind i virksomheden? Kan den forbedre processer og samarbejde med andre aktører? Definer, hvad der giver mening i hverdagen – og hvad der må lade livet for at kunne skalere og skabe noget stabilt på sigt.
- Vær forberedt på at du kan møde modstand fra dine medarbejdere. Sørg derfor for at analysere, hvor meget uro det vil skabe, hvordan det vil passe ind i organisationen, og om du kan se et klart link til din eksisterende målsætning. På den måde sikrer du, at forandringerne og den dertilhørende uro skaber værdi, at potentielle bekymringer høres, og at AI ikke ender som forandring for forandringens skyld.