"SOM LEDER SKAL DU SIGE JA TIL ALENEHED"

LEDELSESMAGASIN FORKANT - Indsigt
Tekst: Journalist Thomas Davidsen, forkant@dsr.dk
fotos: prv.

I ensomhed ligger, at det er synd for én. Men alenehed er et vilkår. Sådan tænker plejehjemsforstander Majbritt Petersen om sin situation på posten som leder. Man bliver nødt til at acceptere, at ikke alle synes, at man er en god leder. Falder det først på plads for én, behøves det ikke at være noget problem, mener Majbritt Petersen.

Ledelsesmagasinet har opsøgt Majbritt Petersen for at tale om lederensomhed.

Når man vælger at gå ledelsesvejen, er det fordi, der er nogle beslutninger, man gerne vil træffe på vegne af fællesskabet, som man står på mål for, mener forstanderen på plejehjemmet Næshøj i Århus. 

”Jeg tror, at de fleste ledere er meget inspirerede af at være den, der sætter retningen. Man kan indgå i konstruktive fællesskaber, og det skal man også. For ledelse handler i høj grad om at lykkes sammen med andre. Men meget af motivationen for at være en god leder ligger i at stå med noget ansvar alene. Det er jo det, man har sagt ja til. Det er derfor, at man er blevet drevet i retning af ledelse.

"Der kan være en ensomhed i at indtage den rolle, men jeg vil hellere kalde det ’alenehed’. For i ensomhed ligger, at det er synd for én, og det behøves det absolut ikke at være. Men alenehed er et vilkår, som det er vigtigt, at man siger ’ja’ til.”

Ledelse i dag kan være meget komplekst, understreger Majbritt Petersen.

”Der er så mange facetter i at være forstander på et plejehjem. Alt fra at overholde et budget til at tage stilling til, hvad man skal gøre ved de 10 kurve med roser, der pludselig er leveret og sat i indgangspartiet. 
Først og fremmest skal man sørge for, at medarbejderne trives på arbejdspladsen samtidig med, at man må acceptere, at det er umuligt hele tiden at stille dem alle sammen tilfredse."

"Som leder bliver jeg nødt til at acceptere, at ikke alle synes, at jeg er en god leder. Det er endnu en ensomhed, som en leder skal kunne håndtere. Og det er et vilkår, jeg har måttet arbejde lidt med. Falder det først på plads for én, behøves det ikke at være noget problem.”  

Den forandringsparate leder

Uanset hvordan man vender og drejer det, så er man som leder ikke på lige fod med sine medarbejdere, mener Majbritt Petersen.

”Jeg ser på ingen måde mig selv som magtfuld i hverdagen. Men jeg har ledelsesretten, og jeg er bevidst om, at det er et vilkår, der stiller mig anderledes."

"I øvrigt er jeg jo ikke mere alene, end at jeg altid kan række ud til en lederkollega, spørge til råds og søge støtte, vejledning eller hjælp til at reflektere over noget. Det er op til mig, om jeg vælger at gøre det eller ej, og deri ligger der en stor frihed. Men når du har taget en beslutning, så er det dig, der står til ansvar for den, og du skal kunne stå personligt på mål for kritik af den”.

Som leder bliver du nødt til at være forandringsparat, understreger Majbritt Petersen.

”Da jeg startede i det her job for tre år siden, stod vi et kaotisk sted. Heldigvis havde jeg en viceplejehjemschef til at coache mig i at blive klar på, hvilke beslutninger jeg traf, på hvilket grundlag jeg traf dem og hvordan, jeg som leder kunne tage teten og gå forrest. Det fik hun mig til at arbejde med i nogle svære relationer og nogle komplicerede sager. Det var kun muligt, fordi hun blev inviteret ind i mit ledelsesrum, og jeg var villig til at lade mig udvikle i samarbejdet,” siger Majbritt Petersen.

Mød også...

Ledelsesmagasinet har også snakket ensomhed med leder Susan Johanne Pedersen. Læs her!