Her er fordele og ulemper ved teams i ældreplejen!
25 kommuners forsøg med at indføre faste tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen er evalueret. Lederforeningen inviterede i maj til medlemsarrangement om fordele og udfordringer, som har vist sig i de 25 kommunale forsøg. Nu kan du se eller gense, hvordan Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, evaluerer de 25 forsøg. Hør hvilke fordele en ny teamstruktur kan give - og hør hvilke udfordringer, som teamstrukturen også kan give.
Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har fulgt udviklingsarbejdet og konkluderer, at den nye teamstruktur bliver fremtiden. Faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen øger kvaliteten af plejen og giver bedre trivsel hos medarbejderne, konkluderer VIVE.
Men det svinger meget, hvordan man har arbejdet med forsøget. Og der er både udfordringer og plads til forbedringer, tilføjer VIVE på baggrund af de mange forsøg i kommunerne.
Se eller gense, når VIVE giver et eksklusivt indblik i, hvor man har fundet udfordringer i måden at opbygge faste tværfaglige teams på … Og hvad den nye indretning giver af gode muligheder.
I en særudgave af Lederforeningens video-program "LEDERviden", kan du se eller gense medlemsarrangementet.
Projektchef i VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Martin Sandberg Buch, deler erfaringer fra evalueringen af de 25 kommunale forsøg.
Projektchef i VIVE, Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, Martin Sandberg Buch, deler erfaringer fra evalueringen af 25 kommunale forsøg med at indføre faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen. Video-udsendelsen er et teams-arrangement, afholdt for ledende sygeplejersker i Lederforeningen den 28. maj 2024.