Medarbejderinvolvering er afgørende
for faste tværfaglige teams

LEDELSESMAGASIN FORKANT - Nyhed
Tekst: journalist Helle Jung, forkant@dsr.dk

Faste, tværfaglige og selvstyrende teams i ældreplejen er fremtiden.
25 kommuner har gennemført forsøg med at etablere faste teams i ældreplejen. 

Det Nationale Forsknings- og Analysecenter for Velfærd, VIVE, har fulgt udviklingsarbejdet og nu offentliggjort sin evaluering. Og den nye teamstruktur bliver fremtiden, konkluderer VIVE.

I Aalborg Kommune har man i Socialstyrelsens forsøgsprojekt med at indføre faste teams i ældreplejen på tværs af fagligheder ikke arbejdet med selvstyrende, men medstyrende teams. Den nordjyske nuance bunder i, at man som medarbejder er inde over rigtig mange ting i teamet, men ikke alt.

Efter at have være afprøvet i et afgrænset område af Aalborg by, skal faste tværfaglige teams nu udrulles i hele kommunen.

Det betyder omstruktureringer i sygeplejen, fritvalg og i myndighedsfunktionen. Derfor er der nu sat en proces i gang, der skal sikre medarbejder- og lederinvolvering på tværs, herunder syv udvalgte temaer, som sætter retningen i arbejdet med at afklare, hvordan og i hvilket tempo udrulningen skal foregå, forklarer Katrine Porsborg Larsen, der i knap to år har stået i spidsen for forsøget under den lokale titel ”Borgerens faste tværfaglige teams”.

”Nogle troede med henvisning til den hollandske Buurtzorg-model med selvstyrende teams, at den nye organisering af arbejdet ville skrive os ledere helt ud af ligningen. Men det kan jeg fuldstændigt tilbagevise. Der er masser af ledelsesarbejde i faste tværfaglige medstyrende teams, men en anden form for ledelse end hidtil. Undervejs har det været hårdt, men det er også rigtig sjovt, når man som nu kan begynde at høste frugterne,” fortæller Katrine Porsborg Larsen.

Det er sket med udgangspunkt i hendes rolle som leder af Team Humlebakken, der med 75 medarbejdere dækker hjemmeplejen i en del af det centrale Aalborg, der er fordelt på fire teams i dagvagter, mens det femte har fast aftenvagt.

Fokus på relationer og psykisk tryghed

I Aalborg Kommune var hjemmeplejen præget af en siloopdeling, naturligvis med tværgående samarbejde, men stadig med lang ekspeditionstid siloerne imellem, blandt andet fordi man simpelthen ikke kendte hinanden på tværs.

”Vi har med de faste tværfaglige teams fået elimineret opgaveoverdragelsen, fordi vi nu samarbejder og koordinerer i teams. Hvert teams fordeler selv opgaverne imellem sig, og det har betydet en helt anden tilgang til de andres fagligheder og en ny forståelse af hinandens kompetencer,” forklarer Katrine Porsborg Larsen.

Hvor man før gav en tilfældig sosu en opgave, er det i dag for eksempel Anne, der får den, og teamet ved, hvad hun står for.

”Det har skabt en anden fortrolighed medarbejderne imellem og en stor gensidig respekt mellem faggrupperne. Og det har ført til både stor tilfredshed og stor begejstring. Men det har også været hårdt arbejde at nå her til.”

For udgangspunktet var ambitiøst.

”Det var vigtigt for os, at alle med reorganiseringen skulle få mulighed for at shine. Alle skulle opleve at blive løftet og vide, at hver enkelt gør en forskel. Med stort fokus på relationsdannelse og psykologisk tryghed har vi fået skabt fem velfungerende teams, hvor alle ser hinanden, og alle oplever at have en stemme. Alle har noget at sige, men også noget forskelligt at bidrage med. Og ved at få myndigheden med i teamet ved at inddrage visitatorerne, er der skabt en følelse af, at vi er på samme hold og ikke hinandens modsætninger.”

Arbejdet bliver naturligvis fortsat dokumenteret, men de enkelte opgaver forhandles langt nemmere af mellem medarbejderne i det enkelte team.

Vigtige understøttende funktioner

Prisen for indførelsen af faste tværfaglige teams har, udover en ekstraordinær indsats fra samtlige involverede medarbejdere og ledere, været enkelte udskiftninger i medarbejderstaben. Men hjemmeplejen i Team Humlebakken i Aalborg har i dag langt nemmere ved at rekruttere end før.

”Nye arbejdsformer får helt naturligt nogle til at overveje deres videre arbejdsliv, fordi de har fået anledning til at reflektere over det. Det at være i et projekt har været svært for nogle. Andre har fået mod på mere eller måske noget helt andet. Efter min mening er det en helt naturlig effekt af det, vi har arbejdet med,” uddyber Katrine Porsborg Larsen.

Hun har aldrig selv prøvet at være hjemmesygeplejerske, så hendes udgangspunkt var, at medarbejderne med deres ekspertise skulle spille hende stærk som leder.

”Vi har fundet vejen sammen og fra begyndelsen lagt et stort ansvar ud i alle teams i forventningen om, at de godt kunne selv. Det var ikke mig, men dem som specialister i hjemmepleje, der skulle definere opgaverne og løsningerne på dem.”

Lederen understreger, at man dog ikke var nået til de gode resultater med faste tværfaglige teams uden den understøttende funktion, som ansættelsen af en udviklings- og kvalitetscoach for Socialstyrelsens forsøgsmidler gjorde mulig. Hun får også en rolle i kvalitetssikringen, når arbejdsformen skal udbredes til kommunens øvrige hjemmepleje.

Dertil kommer ansættelsen af en ergoterapeut som rehabiliteringscoach, som ifølge Katrine Porsborg Larsen har flyttet medarbejdernes indstilling til rehabilitering så langt, at hun ikke mener, at det fremover giver mening at tale tværfaglighed og rehabiliteringsindsats, hvis ikke også terapeutfagligheden er med.

”Ergoterapeuten har skabt underværker blandt især sosu’erne med de store hjerter, der hellere end gerne ville gøre alt for borgerne, hvis de kunne. Og ja, der er svært at lære at kunne sidde på sine hænder, mens borgeren træner med at kunne mere selv. Men det giver både borgeren, der bliver mere selvhjulpen, og os, der dermed får frigivet ressourcer, så utroligt meget.”