Ekspert:
GIV ANSATTE SELVBESTEMMELSE OVER ARBEJDSTID

LEDELSESMAGASIN FORKANT - Indsigt
Tekst: Journalist Heidi Nielsen, forkant@dsr.dk
fotos: Nicolas Cosedis og presse og prv.

“Vi står over for en fremtid med flere ældre og en mindre arbejdsstyrke til at tage sig af dem. Derfor har vi brug for at skabe en attraktiv arbejdsplads, hvor dem, der er tilbage, har lyst til at arbejde. Det kan vi gøre ved at give medarbejderne større selvbestemmelse over deres egen arbejdstid”.

Sådan siger forsker i anvendt kronobiologi – læren om døgnrytmer – og ph.d. i balancen mellem arbejdsliv og privatliv, Camilla Kring.

Hun har for nylig udgivet bogen ’Chronoleadership’, hvor hun ser nærmere på, hvordan man kan skabe bedre arbejdspladser ved at tage højde for de ansattes individuelle behov, som i høj grad handler om den enkeltes døgnrytme og familiekonstellation.

Det kan nemlig betyde bedre trivsel og ikke mindst større produktivitet.  

“Folk vil gerne have mere fleksibilitet, hvor der bliver taget hensyn til deres familieliv. Der er mange forældre, som er skilt og har delebørn. Det betyder, at de typisk gerne vil arbejde mindre de uger, hvor de har børnene. Så i stedet for at holde fast i en rigid struktur med faste rul, så synes jeg, lederen bør tilbyde dem et arbejdsliv, hvor man tager hensyn til den enkeltes behov,” siger Camilla Kring. 

Mere konkret betyder det ifølge forskeren, at arbejdsgiver bør kombinere hensynet til familierytme med døgnrytmer, så man for eksempel indfører arbejdstider, der passer til, om man er skilsmissefamilie, og om man er A- eller B-menneske. 

Bedre helbred 

Ifølge forskeren er vi alle født med en bestemt døgnrytme – og det kan bestemte arbejdstider ikke ændre på. Det er nemlig genetisk betinget, om du er typen, der helst står tidligt op og går tidligt i seng – eller omvendt hellere går i seng sent og står sent op.

“Mange ville have et langt bedre helbred, hvis vi tilpasser vores arbejde til vores familie- og døgnrytme. Vi ved fra forskningen, at det er skadeligt for A-mennesker at arbejde om natten og omvendt for B-mennesker at arbejde tidligt om morgenen. Men hvis man tog de hensyn, ville man få en arbejdsplads med mindre sygefravær og stress, fordi de ansatte selv får kontrol over tiden,” siger Camilla Kring.

Hun mener, at en arbejdsplads som sundhedsvæsenet, der har åbent 24/7, muliggør disse hensyn frem for, hvis det var en arbejdsplads, der kun har åben fra 8-16. Det skyldes, at det netop er muligt at arbejde på alle tider af døgnet. 

Men det kræver, at topledelsen skaber en kultur, hvor man har en social accept af de forskellige kronotyper (A eller B-menneske, red.)

“Vi kommer fra et samfund, hvor der var lighed i arbejdstid, forstået på den måde, at hvis jeg fik en nattevagt, så skulle du også have en nattevagt. Det er der mange, der fortsat har svært ved. Men det med at holde øje med hinanden er et levn fra industrisamfundet. Vi skal slippe hinanden fri og have respekt for forskellighederne. Jo mere man kan indrette sig efter forskellighederne, desto bedre kan vi forene vores livskvalitet og produktivitet,« siger Camilla Kring. 

Teknologien kan understøtte forandring

Hos virksomheden Datapult har man siden 2020 tilbudt AI-baserede løsninger (kunstig intelligens, red.), der gør det nemmere at tilgodese medarbejdernes behov i en vagtplan, der ofte kan tage uger at lave for de nuværende vagtplanlæggere i sundhedsvæsenet. 

Teknologien er udviklet på den måde, at den automatisk både kan tage hensyn til overenskomstmæssige forhold, som for eksempel, at der skal være et vist antal timer mellem hver vagt, og ønsker om færre eller flere timer fra de enkelte medarbejdere på kryds og tværs af uger. 

“Det betyder, at flere får deres ønsker imødekommet, end hvis der sidder en vagtplanlægger og ordner det manuelt,” siger CEO i Datapult, Jacob Knobel og understreger, at man samtidig sparer mange resurser, fordi der frigives nogle timer for lederen, som kan bruges på at være til stede på afdelingen frem for at tale om vagtplan. 

På Rigshospitalet gør to døgnbemandede afdelinger allerede brug af systemet. 

“Vi kan se, at der tikker færre sygemeldinger ind, fordi medarbejderne i højere grad får indflydelse på deres vagter, og med kort tids varsel kan vi lave om på vagtplanen og finde en afløser. Det er mange steder ikke muligt, som det ser ud i dag,” siger han. 

Trods en veludviklet teknologi er Camilla Kring godt klar over, at hensyn til døgn- og familierytme ikke er forandring, der sker ‘overnight’. 

“Der er forandringer på vej. I den overenskomst, der for nylig har været diskuteret i medierne (Industriens overenskomst, red.) har der været meget fokus på fleksibilitet, så det forventer jeg også, er noget, vi vil se mere af andre steder. Det er vigtigt at italesætte, at vi har set et kvantespring i måden, vi lever på med forskellige familiekonstellationer og forskellige døgnrytmer. Det kan vi få meget ud af på en 24/7 arbejdsplads,” siger Camilla Kring. 

Er du A- eller B-menneske? Eller måske bare midt i mellem? Test din kronotype her