Ledere kigger ind i krystalkuglen: 
FLEKSIBEL VAGTPLANLÆGNING ER FREMTIDEN

LEDELSESMAGASIN FORKANT - Indsigt
Tekst: Journalist Heidi Nielsen, forkant@dsr.dk

“De individuelle behov kommer til at fylde mere i fremtiden," siger Lotte Duelund Kragh, der er chefsygeplejerske på Kolding Sygehus.

Magasinet Forkant snakker ledelse med to ledende sygeplejersker og en forsker.

“Jeg oplever, at det er en forventning fra især vores yngre medarbejdere, at de vil have mere fleksibilitet. De arbejder også typisk færre timer. De vil gerne være sammen med deres familie og være der, mens børnene stadig er små”. 

Sådan siger Lotte Duelund Kragh, der er chefsygeplejerske for Kvindesygdomme og Fødsler på Kolding Sygehus. 

Hun har i flere år arbejdet med den gode vagtplanlægning, som et strategisk ledelsesfokus i hele afdelingen. Det betyder for eksempel, at en del af staben har en ønskeplanlægning, mens en anden del kører i fast rul. 

“Vi har fundet ud af, at der er meget forskellige behov. Nogle har brug for at have en fast rulleplan, så de altid ved, hvornår de skal arbejde, mens andre synes det er dejligt med maks. fleksibilitet. For jo højere grad af indflydelse, du har på din arbejdsplan- og tid, desto gladere er du for at gå på arbejde. Det kan vi også se på vores sygefravær, som er lavere, end før vi indførte ønskeplan,” siger Lotte Duelund Kragh. 

Forandringer på vej

Ifølge forsker i anvendt kronobiologi – læren om døgnrytmer – og ph.d. i balancen mellem arbejdsliv og privatliv, Camilla Kring, er lavere sygefravær netop en af gevinsterne ved, at ledere tager højde for de ansattes individuelle behov. 

I sin nye bog,’Chronoleadership’, der netop er udkommet, fortæller hun om, hvordan ledere kan skabe bedre arbejdspladser ved at tage højde for de ansattes individuelle behov, herunder den enkeltes døgn- og familierytme. 

Det kan nemlig ifølge Camilla Kring betyde bedre trivsel og ikke mindst større produktivitet, hvis man får lov til at arbejde på det tidspunkt af døgnet, der passer en bedst. Hun tror derfor på, at der er forandringer på vej - også i sundhedsvæsenet:  

“I den overenskomst, der for nylig har været diskuteret i medierne (Industriens overenskomst, red.) har der været meget fokus på fleksibilitet, så det forventer jeg også, er noget, vi vil se mere af andre steder. Vi har set et kvantespring i måden, vi lever på med forskellige familiekonstellationer og døgnrytmer. Det kan vi få meget ud af på en 24/7 arbejdsplads,” siger Camilla Kring. 

I praksis er det dog nemmere sagt end gjort.

For selvom ledelsen på afdelingen for Kvindesygdomme og Fødsler i Kolding gør meget for at imødekomme ønsker fra medarbejderne, kan det være en svær udfordring at få kabalen til at gå op og gøre alle glade. 

“Det kunne da være fedt, hvis det var en mulighed, at de ansatte selv kunne få lov til at bestemme, om de udelukkende vil arbejde dag-, aften- eller nattevagt og hvor mange timer ad gangen. Men så tror jeg desværre, at der ville være for mange, der kun ønskede dagvagt, fordi det meste af vores samfund er indrettet til A-mennesker,” siger chefsygeplejerske Lotte Duelund Kragh og tilføjer: 

“Dagtimerne er det tidspunkt, vores børn er i skole, og daginstitutionerne har åbent, og hvis man skal have kvalitetstid sammen med sin familie, så er det om aftenen eller i weekenden. Det er i hvert fald de argumenter, vi hører,” siger chefsygeplejersken. 

Derfor arbejder hun ind til videre ud fra mantraet om at være “fleksibel til en vis grad”. 

“Vi er tydelige på, at når man er ansat hos os, så går man ikke kun i dagvagt, da det ikke er en mulighed, hvis vi gerne vil levere en god patientbehandling. Det kræver, at vi er mange på arbejde hele døgnet,” siger Lotte Duelund Kragh, der mener, det kræver vedvarende fokus og løbende tilpasning for at være en attraktiv og fleksibel arbejdsplads.

Alt kan løses 

På Nordsjællands Hospitals barselsafsnit har man siden 2018 også gjort sig erfaringer med fleksibel arbejdstilrettelæggelse, fortæller oversygeplejerske Marlene Bendixen.

Det betyder, at afdelingen laver en ønskeplan for seks uger ad gangen. I en periode på 25 uger skal de ansatte arbejde 10 weekender, men de kan selv bestemme, hvilken type vagt de ønsker, om de vil arbejde 8 eller 12 timer ad gangen, eller om de ønsker halve eller hele weekender. 

Der er dog enkelte undtagelser, forstået på den måde, at alle skal arbejde nat, medmindre der er helbredsmæssige årsager til, at man ikke kan det. 

“Vi strækker os virkelig for, hvad der kan lade sig gøre for alle ansatte, men vi er også solidariske omkring nattevagterne, ”siger oversygeplejerske Marlene Bendixen.