Chefsygeplejerske:
“Har du en arbejdsplan, der fungerer, så har du også et tilfreds personale!”

LEDELSESMAGASIN FORKANT - Interview
Tekst: Journalist Malene Mølgaard, forkant@dsr.dk 

Det er halvandet år siden, at chefsygeplejerske Mette Berntsen sidst ansatte en sygeplejerske til sin afdeling medicinsk ambulatorium i Farsø under Aalborg Universitetshospital.
Før det er det måske 10 år siden bortset fra en nyansat i et barselsvikariat.

Årsagen er ifølge Mette Berntsen, som i det daglige har personaleledelse for 10 sygeplejersker i ambulatoriet, at hendes personale har gode vilkår og er glade for at gå på arbejde.

"Vi har et godt arbejdsmiljø i afdelingen, hvilket kommer til udtryk i, at der sjældent ansættes nyt personale,” siger hun og peger på, at det er der særligt en grund til:

“Der har været så meget snak og debat om fastholdelse og rekruttering, men så synes jeg heller ikke, det er sværere at få det til at fungere i en afdeling. Hvis ellers man som leder lytter til personalets behov og laver en ordentlig arbejdsplanlægning for dem, så synes jeg mange gange man kan få en afdeling til at fungere,” siger Mette Berntsen og medgiver, at som leder for sygeplejersker i et ambulatorium med åbningstider fra kl. 7.30 til 15.30 på hverdage er hun i en særlig fordelagtig situation.

“Det er klart, at den personalegruppe jeg har inden for det medicinske og ambulante område, er privilegerede, fordi de kun har dagvagter, og det har selvfølgelig også gjort noget i forhold til personaletrivslen, at de ikke har været belastede med vagter,” medgiver hun og tilføjer, at hendes sygeplejersker nu også har ønsker til arbejdsplanen, som hun forsøger at efterkomme så vidt muligt.

“At arbejdsplanen fungerer er et af de vigtigste redskaber til at få et tilfreds personale, vil jeg vove og påstå. Det er drønvigtigt. Så er det selvfølgelig også vigtigt, at man giver mulighed for kompetenceudvikling inden for de rammer, man har til det. Men det behøver jo ikke altid være noget ude af huset, det kan også være noget internt,” tilføjer hun.

Derudover plejes personalet med mindst et årligt arrangement på en torsdag efter arbejdstid, hvor alle – både sygeplejersker, læger, sekretærer og servicepersonale – tager ud og laver noget socialt sammen. I slutningen af oktober går årets tur til det nye sygehus i Aalborg Øst, som den medicinske afdeling i Farsø fremover skal samarbejde med.

“Det plejer at være et eller andet kulturelt eller et besøg, og så spiser vi sammen bagefter. På et tidspunkt var vi nede i Aarhus og se Anatomisk Institut og på AROS, men mange gange er det her i nærområdet, så det ikke koster ekstra tid, og vi ikke kommer for sent hjem, for mange skal jo på arbejde dagen efter.”

Et spørgsmål om at lytte

Mette Berntsen har 30 års erfaring som leder primært inden for det intensive område og i medicinske afsnit og sengeafdelinger. Så hun kender udmærket udfordringen med at rekruttere og fastholde personale, der generelt er særligt svær her. Hun husker tydeligt tiden, da hun som leder administrerede en medicinsk sengeafdeling, hvor personalet var nødt til at gå i vagt hver anden weekend for at få vagtplanen til at hænge sammen.

“Jeg har selv planlagt for medicinske sengeafdelinger gennem mange år, og hvis du har en vagtplan, der fungerer og har lyttet til folks behov, så har du også et tilfredst personale. Der er jeg som leder af den gamle skole og sidder selv med planlægningen, fordi jeg synes, man selv skal have touch på det. Dels fordi det har noget med økonomi at gøre, men det betyder også noget, hvordan man kan få tingene til at hænge sammen i forhold til de kompetencer og ressourcer, der er i afdelingen. Og hvis man har lidt erfaring, tager det heller ikke al ens tid,” argumenterer hun og tilføjer så en ny udfordring med den yngre generation på arbejdsmarkedet:

“De forventer noget andet og stiller nogle andre krav, end man gjorde tidligere, som giver problemer på de medicinske afdelinger, hvis man skal have en afdeling til at fungere,” siger chefsygeplejersken.

Weekendvagter eller ej – uanset holder den erfarne leder Mette Berntsen fast i, at det er et særdeles vigtigt og nyttigt ledelsesgreb at lytte.

“Jeg synes stadig, det er et spørgsmål om, at man lytter til personalets behov, selvom de selvfølgelig skal vide, at der er nogle faste rammer, man skal tage hensyn til, når man arbejder i det her system. Men man skal lytte til, hvad folk har at sige, og så må man jo begrunde, hvorfor tingene er, som de er. Så er der mange gange også forståelse. I min personalegruppe er der den forståelse, at hvis de får lov til et eller andet eller får den ferie, man har ønsket, så er man også villig til at lægge en ekstra indsats på et andet tidspunkt, så en anden kollega har mulighed for at komme på et kursus eller få fri. På den måde synes jeg, mange ting kan lade sig gøre, hvis man lytter som leder.”

Ny politik giver splittelse

Og så minder hun om, at personalet jo ikke har alle de informationer, som en leder har, når der træffes beslutninger eller sker forandringer, og det kan give murren i krogene.

“Jeg har altid haft den holdning, at mit personale har fået informationerne næsten lige så hurtigt, som jeg selv har haft dem, hvis det ellers er relevant for dem. Det er selvfølgelig en balanceakt, fordi overinformation også kan give bekymringer hos personalet.”

For nylig blev det besluttet af den øverste ledelse på Aalborg Universitetshospital, at alle sygeplejersker fremover skal indgå i tværgående funktioner og hjælpe med at dække vagter aften, nat og weekender.

Det har vækket modstand og delte holdninger til den nye politik - også hos chefsygeplejersken, som har kæmpet for den bedst mulige løsning for sit personale, der i 10-15 år har været vant til at arbejde i dagvagter i ambulatoriet.

“Nogle giver udtryk for, at de føler sig splittede,” siger hun og fortæller, at en af hendes sygeplejersker forklarede, at bare det at skulle være i sengeafdelingen, som førhen var i Farsø, og indimellem i ambulatoriet gjorde, at hun følte sig splittet mellem de to steder, selvom det var den samme afdeling og i det samme hus.

“Så det, at man skal ud af huset og ind i en anden afdeling, hvor man måske kun kommer nogle få gange, gør at de fastansatte bare føler sig på besøg og ikke som en del af afdelingen. Og nu bliver de lige pludselig tvunget til også at skulle ud og deltage i vagter på andre matrikler i andre byer,” forklarer Mette Berntsen.

Hun forstår frustrationen hos sine medarbejdere, eftersom hun selv har været igennem utallige forandringer, siden hun 1. oktober for 30 år siden blev ansat som afdelingssygeplejerske for den ene af to sengeafdelinger på det daværende Sygehus Himmerland i Farsø.

Sidst i 90’erne blev hun oversygeplejerske, så blev sengeafdelingerne flyttet til Hobro, mens Farsø fik et medicinsk ambulatorium med diagnostisk center, subakut ambulatorium for patienter til observation for DVT, rygambulatorium, diabetesambulatorium med et stort gastroenterologisk center samt behandling af subakutte rygpatienter og patienter til observation for blodpropper, en afdeling for lindrende behandling og en stor ortopædkirurgisk funktion plus et stort diabetesambulatorium.

“Så på den måde overtager vi opgaver for det store sygehus for patienter, der bor i nærområdet. Der er selvfølgelig mange dilemmaer og udfordringer, der skal løses fremadrettet på grund af, at samfundet ændrer sig, og det skal vi også tage højde for,” siger chefsygeplejersken, der i sit arbejdsliv har haft titel af klinikchef, afdelingssygeplejerske, oversygeplejerske og i dag er en del af afdelingsledelsen.

Fair for alle

Så hun forstår udmærket medarbejdernes frustration over strukturelle forandringer og har derfor brugt lang tid på at diskutere baggrunden for beslutningerne og formulere den bedst mulige løsning for alle. Et forslag, som hospitalsledelsen har godtaget.

“Jeg har været heldig at få lavet en aftale for mine faste sygeplejersker, som har været ansat i afdelingen gennem mange år. Dels er der en gruppe, som kommer til at gå ind under en seniorordning, og den anden gruppe er det lykkedes mig at få til at indgå i noget vagtarbejde her på matriklen, hvor vi har en ortopædkirurgisk afdeling,” siger hun.

Til gengæld må nyansatte sygeplejersker fremover acceptere at skulle deltage i aften-, natte- og weekendvagter i andre afdelinger af og til, og det synes chefsygeplejersken er fair nok, fordi de er ansat under de betingelser og et vilkår fra starten.

“Det betyder, at når jeg ansætter en ny sygeplejerske, så er hun tre uger her hos mig i Farsø, og så skal hun være en uge på sengeafdelingen i Hobro, hvor der er 35 kilometer imellem.”

“Det er noget andet, end når man får armen vredet om. Det giver i hvert fald ikke tilfredshed hos personalet, men en masse murren og konflikter og frustrationer, man som leder skal til at håndtere,” siger Mette Berntsen, der ikke går ind for tvang.

“Nej, vi skulle da helst kunne snakke os til rette om det, hvis der er noget uro i personalegruppen. Jeg har haft mange snakke med folk i forhold til tværgående funktioner, ellers ville der måske være personer, der på sigt var smuttet. Det handler om at mane lidt til ro og se, hvad man kan finde af løsninger, og vi var så heldige, at vi landede på en rimelig fornuftig plan. Men det er klart, at folk har været frustrerede over, hvad der kom til at ske, og om vores forslag blev godkendt. Så jeg har lyttet til deres behov og hørt på, hvad de kunne forestille sig i den her sammenhæng. Men at det måske så var mig, der kom med den endelige løsning i sidste ende, som måske var den mest lempelige for dem allesammen, det var så en anden side af sagen.”