Nye tiltag har sikret nedgang i overarbejde
”VI TAGER FÆLLES ANSVAR FOR, AT DET IKKE STIKKER AF"!

LEDELSESMAGASIN FORKANT - Aktuelt
Tekst: Journalist Heidi Nielsen, forkant@dsr.dk

“Vi er et sengeafsnit, hvor vi skal levere sygepleje til akut syge og nyresyge og reumatologiske patienter 365 dage om året. Derfor har vi en forventning om, at vi tager et fælles ansvar for, at overarbejdet ikke stikker af”.

Sådan siger Lisa Nørgaard Lauritsen, chefsygeplejerske ved Sengeafsnit for Nyremedicin og Reumatologi på Aalborg Universitetshospital. 

Et hospital, der som så mange andre bruger tusindvis af timer og kroner på overarbejde.

Mere konkret brugte hospitalet i 2023 33,790 millioner kr. og 98.354 timer på overarbejde blandt sygeplejersker, mens der i 2022 var tale om 42,743 millioner kr. og 122.270 timer.
(red: Tal justeret efter offentliggørelse)

På Aalborg Universitetshospital forklarer man de høje tal med især coronakrisen i 2020-2021.  Krisen affødte en øget mængde overarbejdstimer særligt i 2022 for at nå tilbage til samme niveau før covid-19. 

Med en ekstra indsats er kurven nu heldigvis vendt. Udviklingen går nu i den rigtige retning både i 2023 og ind i 2024, hvor hospitalet frem til august i år har brugt 14,425 millioner kroner.

Fortsat et fokusområde

Men det er fortsat et fokusområde for hospitalet og dets ledende sygeplejersker:

“Vi kunne se, at vi brugte mange penge på at udbetale overarbejde på beskyttede fridage og udækkede vagter samt vikardækning, så derfor gik der nogle processer i gang med at få nedbragt det,” siger Lisa Nørgaard Lauritsen, der har været leder på afdelingen i Aalborg siden sommeren 2023. 

Arbejdspresset på de danske sygehuse har generelt været højt de sidste tre år. Foruden coronakrisen skyldes det også sygeplejestrejke i 2021 og generelle rekrutteringsudfordringer, oplyser Danske Regioner.

Mere konkret lå regionernes udgifter til overarbejde og frivilligt ekstraarbejde på 558 mio. kr. i 2022 og 379 mio. kr. i 2023. I første halvår 2024 lå udgifterne på 112 mio. kr.

Hensyn til privatlivet 

Lisa Nørgaard Lauritsen oplevede ved sin tiltrædelse, at der var flere medarbejdere, der havde svært ved at forstå deres arbejdsplan. 

“Der var mange meninger om, hvordan den kunne blive lagt hensigtsmæssigt, og hvordan det gode arbejdsliv skulle se ud. De følte sig ikke mødt i de ønsker, de havde,” siger hun. 

Derfor bruger afdelingen i dag en del tid på at få afdækket medarbejdernes ønsker. Samtidig har der været en konsulent ude at undervise i, hvad overenskomsten siger, man er forpligtet til og ikke er.

Det har mindsket utilfredshed, højnet arbejdsglæden blandt medarbejdere og ledere samt sikret fastholdelse, så der ikke er huller overladt i vagtplanen og ekstra arbejde til de tilbageværende. 

“Det er grundlæggende meningen, at vores medarbejdere ikke skal arbejde mere end 37 timer om ugen. Derfor har vi også omsorg i forhold til den enkelte til at forebygge, at vedkommende bliver syg eller nedslidt af sit arbejde. Vi kan heller ikke som organisation holde til at have et værdisyn, hvor medarbejderne bare er nogle, man kan bruge op og så sige farvel til,” siger hun og tilføjer: 

“I det øjeblik, at nogen har svært ved at fylde deres plads i fællesskabet, så er der nogen, der er nødt til at tage over. Så kan der selvfølgelig være nogle særlige hensyn i privatlivet, man skal melde til mig som leder, så vi kan have nogle drøftelser omkring det. Det er mit ansvar at tage vare både på den enkelte og på kollektivet”, siger Lisa Nørgaard. 

Sygefravær skal også ned 

For at få puslespillet til at gå op og knække overarbejdskoden har Lisa Nørgaard blandt andet ansat sygeplejerske-studerende fast 8 timer om ugen til for eksempel en aften- eller weekendvagt. Og hvis der tikker en sygemelding ind, så kan de ofte træde til. 

“Det har været afgørende for at nedbringe kurven,” fastslår hun. 

Hun har ikke mulighed for selv at dække huller i vagtplanen. Men hun står gerne til rådighed med sparring, også hvis der måske opstår en sygemelding i weekenden.

“Der er mange af mine lederkollegaer, der selv dækker en aften- eller weekendvagter, jeg er dog så ny her, at jeg ikke har kompetencerne til at kunne gøre det,” siger hun

Region Nordjylland, herunder Aalborg Universitetshospital har for nylig indført kurser henvendt til ’leder af ledere’ eller ’leder af medarbejdere’, hvor ledere kan blive klogere på, hvordan de kan være med til at nedbringe sygefraværet, der kan have indvirkning på, at nogle må tage overarbejde. Lisa Nørgaard skal selv på kurset i november i år.

“Jeg skal i gang med at være mere systematisk på sygefravær, der står vi ikke stærkt. Vi har meget at hente på især korttidssygemeldinger,” siger hun og uddyber: 

“Jeg kan godt skærpe min opmærksomhed på, at medarbejderne får en opringning, selvom jeg ved, hvad de fejler. Der kan vi nok godt finde en dag eller to flere hos flere af de ansatte,” siger chefsygeplejersken. 

Lederen blev bussemand

Aalborg Universitetshospital er dog ikke det eneste sted i landet, hvor man har fokus på at nedbringe overarbejde. 

Line Juul Kristensen, konstitueret Oversygeplejerske på H.C. Andersen Børne- og Ungehospital, Odense Universitetshospital, har det seneste års tid også arbejdet med området. 

Tiltagene har været meget specifikke for deres afdeling i form af for eksempel etablering af et såkaldt transporthold. Tidligere var der lange dage, hvor det ikke var planlagt, hvem der skulle transportere de for tidligt fødte børn frem og tilbage fra andre mindre specialiserede sygehuse i Danmark. Nu er det planlagt, så sygeplejerskerne på forhånd ved, at de har transportfunktionen den pågældende dag, og at dagen derfor kan blive lang. 

“Det var sindssygt frustrerende for både leder og medarbejdere og skabte en presset stemning, at lederen og medarbejderne indbyrdes skulle vælge, hvem der skulle have lov til at gå til tiden,” siger Line Juul Kristensen. 

Afdelingen har derudover - ligesom på Aalborg - indført en mere fleksibel vagtplan, hvor man tager hensyn til delefamilier, småbørn der skal afleveres mv. 

Læg dertil mindre fælles rapportgivning mellem vagtlagene, til en nu struktureret individuel overlevering, hvor kun det mest nødvendige videreformidles samt et otte ugers kompetenceprogram til nyansatte på afdelingen. Det skal sikre, at nye sygeplejersker opnår mere specialistviden, så det ikke altid er de erfarne kræfter, der skal blive længere. 

Sparringspartner - et tiltag for alle? 

Hospitalet har også indført tiltag, som hun mener, andre vil kunne drage nytte af. 

For eksempel har afdelingen for et halvt år siden indført en ordning, hvor hver sygeplejerske har en sparringspartner med hvem, man aftaler, hvad der skal ske med hver deres patient i løbet af en arbejdsdag. Det betyder, at hvis man ikke når sine egne opgaver, så kan sparringspartneren hjælpe, så man sikrer, at man kan gå til tiden. Sparringspartneren kan variere fra dag til dag, alt efter hvem der lige er på arbejde.  

“Det har mindsket vores overarbejde og det pres, man kan føle, når man står alene med opgaveløsningen i et arbejdsmiljø, som kan være psykisk hårdt at være i,” siger Line Juul Kristensen. 

Med det mener hun, at medarbejderne ofte oplever forældre i krise og sorg over at have meget syge børn eller helt at miste dem. 

Debriefing

“Vi anerkender, at vi er et afsnit, hvor der kan være en høj psykologisk belastning. Derfor har vi indført en retningslinje vedrørende defusing (en delvist struktureret gruppesamtale, red.), hvor medarbejderne har mulighed for at samles, inden de går hjem og drøfte dagens hændelser. Er der brug for at tale mere, kan der blive afsat ekstra tid med psykologer fra OUH til en debriefing. Det er godt givet ud i forhold til deres trivsel,” siger hun om ordningen, der nu har kørt i et års tid.

Trods de mange gode tiltag mener hverken Line Juul Kristensen eller Lisa Nørgaard Kristensen, det er muligt helt at komme overarbejdet til livs. 

“Vi har i mange år haft rekrutteringsproblemer, hvilket betyder, at minutterne ofte er disponeret, inden man møder ind på arbejde. Derfor kan vi risikere at skulle skrue ned for noget, hvis der opstår nogle uforudsete ting på dagen, og det kan genere overarbejde,” siger Lisa Nørgaard Kristensen og tilføjer: 

”Vi bliver hele tiden mødt af nye udfordringer i sundhedsvæsenet, og når man arbejder i en politisk styret organisation, så skal man også være klar til, at vinden blæser i en ny retning”.