Ledelse bliver helt afgørende for de nye sundhedsråd

LEDELSESMAGASIN FORKANT - AKTUELT
Tekst: Journalist Malene Mølgaard, forkant@dsr.dk

 
Som ambassadør for de kommende sundhedsråd rejser Per Okkels landet rundt for at forklare, hvad den nye struktur skal kunne – og hvorfor det ikke blot er endnu et lag af bureaukrati og silotænkning.

Tværtimod skal rådene være en motor for innovation og sammenhæng i sundhedsvæsenet, tættere på borgerne. Og her spiller sygeplejerskerne en hovedrolle, lyder det fra Per Okkels, da ledelsesmagasinet FORKANTs journalist kommer på besøg.

”Der kommer ikke til at foregå ret mange innovative ting, hvor der ikke er sygeplejersker involveret,” fastslår Per Okkels og opfordrer de ledende sygeplejersker til allerede nu at søge indflydelse for eksempel ved at beskrive faglighed, arbejdsgange og potentielle forbedringer både i det kommunale og regionale sundhedssystem og snitfladerne imellem dem.

Hvad er ideen med de 17 nye sundhedsråd? 

”Sundhedsrådene er en del af Sundhedsreformens fokus på at styrke det nære sundhedsvæsen. Efter min opfattelse en meget spændende konstruktion, som binder alle aktørerne, kommunerne og regionerne sammen på sundhedsområdet, hvor udgangspunktet er de overordnede målsætninger omkring nærhed, ulighed og sammenhæng. Rigtig mange ting fungerer godt i dag, men her giver man strukturelt mulighed for, at det kan blive endnu bedre. Det er et spørgsmål om at se fremad i forhold til kronikere, almenmedicinske patienter og psykiatrien. Der, tænker jeg, at sundhedsrådene er en fantastisk opfindelse, som kan give mulighed for noget helt nyt.”

Hvad er den nye opgave for sundhedsrådene? 

”Sundhedsrådene er en ny hybrid, der er meget bredere end det nuværende samarbejdsansvar i klyngerne. De får ansvar for at udvikle en sundhedspolitik for hele den befolkning i det geografiske område, som sundhedsrådet omfatter. Det betyder, at sundhedsrådene ikke bare skal beskæftige sig med den gode samarbejdsrelation imellem kommunerne på det almenmedicinske område omkring de ældre, men også alle andre steder hvor sundhed finder indpas. Så det er et meget bredere ansvar med flere muligheder, end det vi kender til i dag.”

Hvordan undgår vi at skabe en nyt bureaukratisk lag i systemet, som ikke gør indsatsen bedre?

”En af de ting, der gør, at jeg er rimelig sikker på, at det kommer til at flytte sig, er at de 17 sundhedsråd har fået deres egne penge. I 2030, når reformen har kørt et par år, skal de udfylde en økonomisk ramme på 4,4 milliarder kroner årligt. Og de penge skal bruges i og omkring sundhedsrådene lokalt – og gerne med en ulighedsparameter – så de kan ikke gå tilbage til sygehusenes almindelige drift. Og det betyder, at der bliver et push, en investeringsmotor i form af, at sygehusene og kommunerne skal finde på nye tiltag og sundhedstilbud tættere på borgerne for mindst 4,4 milliarder kroner for at aflaste det specialiserede sygehusvæsenet.”

Skal pengene bruges på innovation og nye løsninger?

”Ja, langt det meste vil være innovative tiltag, som i høj grad går ud på at flytte kompetencer og dermed også ressourcer fra sygehusene ud til det nære sundhedsvæsen. Der er en lang række kronikere og medicinske sårbare patienter og børn inden for psykiatrien, der skal have en behandling uden for sygehusvæsenet, så derfor skal der flyttes ressourcer og kompetencer og energi ud til det nære for at få det i spil på en anden måde.”

Hvilken rolle spiller sygeplejerskerne i forhold til at drive den innovation?

”Der kommer ikke til at foregå ret mange innovative ting, hvor der ikke er sygeplejersker involveret. Hele området omkring kronikere og den almene, medicinske patient indeholder jo et stort element af sygepleje. Så de er meget nødvendige i den udvikling, der kommer til at foregå, og hvis vi ikke allerede ved det, så vil vi opdage, hvor vigtige, sygeplejerskerne er.”

Hvor ser du, de ledende sygeplejersker får en central funktion?

”Nogle vil jo blive flyttet og dermed indgå i etableringen af noget helt nyt, nemlig den fælles akutfunktion på det almenmedicinske område, man etablerer ved at lægge de to akutberedskaber sammen. Det er en fantastisk spændende opgave, synes jeg, og må også være det for ledende sygeplejersker. Men de sygeplejersker, der er i regionerne, skal også arbejde på en ny måde, så det bliver en fusion mellem to organisationer. Men dem, der bliver tilbage i det kommunale system har jo fortsat et meget fokuseret driftsansvar, hvor man også skal arbejde sammen på anden måde, end man gør i dag.”

Hvordan bliver sundhedsrådene en forbedring på ældreområdet?

”Det gør man noget ved nu ved at flytte en lang række akut- og omsorgspladser fra det kommunale system til regionerne, hvor målsætningen er at de to akutberedskaber bliver samlet i en organisation. Det skulle meget gerne gøre, at indlæggelser ikke bliver foranstaltninger, som er overflødige, men at man fanger tingene tidligere end i dag. Samlingen af de to akutberedskaber på det almene og medicinske område, hvor man både flytter personalet og patienterne fra de kommunale akutpladser, skulle gerne betyde, at det kommer til at fungere endnu bedre. På den måde bliver der én snitflade mindre. Men måske åbner man en ny mellem den nye akutfunktion og ældreplejen, og den snitflade må man ikke undervurdere. Jeg er blevet fortalt, at akutsygeplejerskerne nu bruger en stor del af deres tid på oplæring og supervision af resten af personalet. Hvis man ikke er opmærksom på det, kan den funktion falde væk, når de flytter over i en ny organisation, og det må ikke ske. Når man løser ét problem, skal man ikke skabe et nyt.”

Ser du her i overgangen og implementeringen, at sygeplejersker og lederne skal kunne noget nyt?

”Selvom sundhedsrådene først starter i januar 2027, så tænker jeg, at man både i den kommunale lejr og det regionale skal træde ind i det her nye rum og være med til at beskrive de nye muligheder, der er på det her område – hvis de ikke allerede er i gang. Det, der er trædestenen til indflydelse er at bruge sin faglighed. Der er i høj grad behov for den faglighed, de ledende sygeplejersker har, fordi det bliver jo dem, der kommer til at sidde i de grupper og processer, der kører nu med henblik på at gøre det så optimalt som overhovedet muligt for patienterne.”

Bliver ledelsesfaglighed et vigtigt element i den nye struktur?

”Helt bestemt! Altså ledelse, både faglig ledelse men i høj grad også politisk ledelse, er og vil også fremad være helt afgørende for, om det her kommer til at lykkes. Faglig ledelse har altid været rigtig vigtig på det her område. Men nu bliver det endnu vigtigere, fordi vi også er i en omstillingsproces, hvor vi ikke skal tabe nogle af de gode ting. Det er klart, at der vil være usikkerhed og ske et tempotab, men der er ledelse vigtigt for, at det ikke får nogen afgørende betydning for ’kunderne’ i butikken.”

I oktober mødes Lederforeningens medlemmer til lederdage rundt om i landet. Hvad mener du, lederne især bør være optaget af i forhold til den nye struktur?

”Det er helt aktuelt, at de her faglige beskrivelser for eksempel af de kommunale og de regionale akutpladser kommer på banen for at kunne gøre noget andet end i dag og optimere strukturelt.”