Ny undersøgelse:
FLERE ØNSKER SORGPOLITIK 

LEDELSESMAGASIN FORKANT - Indsigt
Tekst: Journalist Heidi Nielsen, forkant@dsr.dk 
Fotos: Genrefotos, Colourbox

Mange ledere indenfor sundhedsområdet oplever, at sorg i dag på arbejdspladsen håndteres fra sag til sag, og at de står alene med ansvaret. 
“Det er altid bedre at have drøftet sådanne temaer, inden man får behovet for dem.”
Sådan skriver en af deltagerne i en ny spørgeskemaundersøgelse blandt 404 ledende sygeplejersker i Lederforeningen om sorgpolitik. 

“En sorgpolitik kan gøre situationerne mere firkantede og regelrette, men samtidig også mere retfærdig”, som en anden deltager udtrykker det.

Undersøgelsen er foretaget i forbindelse med udgivelsen af en ny bog henvendt til ledere, ‘Sammen om Sorg’, skrevet af forfatter og sorgrådgiver Anja Enggren. 

I bogen argumenterer hun for, hvorfor hun synes, det er vigtigt, at alle arbejdspladser har en sorgpolitik, som kort fortalt går ud på at give både ledere, kolleger og den sorgramte et fælles ståsted. 

Det vil sige klare retningslinjer for, hvordan arbejdspladsen støtter en medarbejder i krise: fra den første samtale og information til kollegaerne, over muligheden for orlov og fleksible opgaver, til den langsigtede opfølgning, når medarbejderen vender tilbage. 

”Uden en sorgpolitik overlades medarbejderen til tilfældige løsninger og lederens mavefornemmelse. En sorgpolitik giver både lederen et klart udgangspunkt og medarbejderen tryghed for, at der er en plan, når livet rammer,” siger Anja Enggren. 

Flere ønsker sorgpolitik 

Det er dog langt fra alle arbejdspladser blandt DSR’s medlemmer, der har en sorgpolitik. Kun hver tiende arbejdsplads har en formuleret sorgpolitik, selvom 46 pct. af de kommunale ledere ønsker en. 38 pct. af de regionale ledere og 64 pct. af lederne i det private/staten. 

Ifølge Anja Enggren er det ikke overraskende, at få hospitaler har en sorgpolitik. Det gør sig også gældende for andre steder på arbejdsmarkedet. Tal fra Dansk Erhverv viser for eksempel, at 93 pct. af danske virksomheder ikke en sorgpolitik.

“Vi har i mange år ment, at private omstændigheder ikke hører til på arbejdspladsen. Tænk på stress. For 20-25 år siden begyndte vi først at tale åbent om det. I dag accepterer de fleste, at arbejdspladsen også skal håndtere stress, selv når årsagen ligger i privatlivet. Sorgen kan vi ikke forebygge, men arbejdspladsen må ikke belaste yderligere. Mister vi også arbejdet oveni sorgen, bliver prisen høj, både for den enkelte og for samfundet,” siger hun og tilføjer:

“En sorgpolitik er et vigtigt redskab for ledere, så de ikke skal opfinde den dybe tallerken hver gang. Det er urimeligt at lægge hele ansvaret på deres skuldre, ligesom det er urimeligt at overlade det til den sorgramte alene at bære sorgen på jobbet uden hensyn. Når man er overvældet af sorg, kan det være svært at række ud eller overhovedet sætte ord på sine behov. Her må lederen tage ansvar og vise retning,” siger hun.

I undersøgelsen oplever et mindretal af lederne, at medarbejderne direkte efterspørger en sorgpolitik. Men i de åbne svar skriver flere, at de ser et behov for faste rammer frem for ad hoc-løsninger.

“Jeg ville gerne være bedre klædt på til at kunne håndtere, hvis en medarbejder blev ramt af sorg,” skriver en deltager for eksempel.

Det handler ifølge Anja Enggren om, at der først skal skabes en bevidsthed om, at der i mange år har været ‘en blind vinkel’.

”Nu begynder vi at tale højt om problematikken og skabe opmærksomhed. Dernæst kan vi begynde at definere rammerne, og hvordan gør vi det på den enkelte arbejdsplads,” siger hun.