EN HÅRD LEDERDEBUT - MEN SLIDDET VÆRD! 

LEDELSESMAGASINET FORKANT - INTERVIEW
Tekst: Helle Jung, journalist, info@jungkommunikation.dk
Arkivfotos: Fotograf Carsten Ingemann

Få dage efter at være tiltrådt som ny oversygeplejerske på sin nye afdeling, Afdelingen for Infektionssygdomme på Aarhus Universitetshospital, blev Anne Kochs tidligere chef, som hun i årevis havde arbejdet tæt sammen med, alvorligt syg.

Samtidig havde hun følelsen af ikke at være dygtig til noget som helst. Og følte sig ensom som chef for de 43 sygeplejersker på sengeafsnittet, forstærket af, at den oversygeplejerske i klinikken, som skulle have været hendes makker i ledelsen, efter en måned gik på pension. Vagtplanen var hullet som en si, økonomien skulle genoprettes og levnede intet råderum til vikardækning, og rekrutteringen til afdelingen var gået helt i stå.

”Jeg fik akut afdelingshjemve. Jeg savnede følelsen af at være dygtig til noget, både fagligt, socialt og organisatorisk. Og jeg følte mig et vakuum uden en makker og uden for medarbejderstaben. Så jeg græd ofte på vej hjem i bilen, og på et tidspunkt sad jeg også og græd på mit kontor,” fortæller Anne Koch nu et år efter sin tiltræden som ny oversygeplejerske.

Hun indkaldte ledelsen og meldte ærligt ud, hvordan hun havde det. Og spurgte, hvorfor de ikke havde meldt mere åbent ud om tingenes tilstand i hendes nye afdeling, før hun tiltrådte.

”Nej, jeg tror ikke, jeg havde taget springet, hvis jeg havde vidst, hvor hårdt det ville blive. På den måde er det faktisk fint, at jeg ikke på forhånd blev involveret i det hele.”

Alle steppede op

Afdelingen for infektionssygdomme var særlig hårdt ramt af covid-pandemien med stor faneflugt til følge, men i samme periode var der økonomi til i perioder ret store vikarudgifter.

Ved Anne Kochs tiltræden var en økonomisk opstramning til gengæld i gang, som betød fuldt stop for brug af vikarer. Hendes indførelse af sygefraværssamtaler, som hun havde været vant til, og som er en del af hospitalets personalepolitik, blev mødt med skepsis og modstand. Det var alt i alt en hårdt prøvet afdeling, hun skulle i gang med at lede.

”Til gengæld stod min chefsygeplejerske bare ved min side fra dag et. Jeg kunne simpelthen ikke have ønsket en bedre chef eller større hjælp og vejledning, end den hun gav mig.”

Medarbejderne stillede også op. Allerede efter en uge skrev hun ud, at de måtte påtage sig mere weekendarbejde for at få bemandingen til at hænge sammen, og det blev mødt af forståelse.
I løbet af det forgangne år er afdelingen gået fra at have det højeste sygefravær til det laveste.

”Som jeg forleden talte med medarbejderne om, er vores resultater en holdindsats. Jeg har spurgt dem, hvad der gør det rart at gå på arbejde, og de er bevidst om, at vi ikke er noget uden hinanden. Ingen leder kan ændre på forholdene uden medarbejdernes opbakning og medvirken. Og det er bare rarest at gå på arbejde, når holdet er fuldt bemandet.”

Ærlighed og ordentlighed

Anne Koch lagde ud med samtaler på tomandshånd med hver enkel medarbejder, hvor hun blandt andet understregede, at hun ikke kan gøre noget ved det, hun ikke ved noget om. Og at åbenhed og ærlighed derfor for hende er en nødvendighed.

”Det tager selvfølgelig tid at lære folk at kende, men det er en rigtig god og dygtig personalegruppe, der rigtig gerne vil have tingene til at lykkes.”

Det har også krævet, at Anne Koch har måttet blotte sig, når hun for eksempel blev ked af ikke at blive spurgt, hvordan hendes weekend havde været.

”Jeg har haft behov for at sige højt, at jeg også bare er et menneske. At det betyder noget, at jeg også bliver spurgt, når jeg spørger medarbejderne, hvordan deres weekend har været. Det handler om kultur og om, hvordan man gerne selv vil behandles og tales til. Den slags har vi talt meget om sammen,” fortsætter Anne Koch

”Ordentlighed er stadig helt centralt og afgørende vigtigt for mig. At man er alles kollega og hjælper hvem som helst, der måtte have brug for det, så alle føler sig set og hørt som kollega. Hvem man så synes bedst om og ses med privat, må man selv om uden for arbejdstid. Men her på alle arbejdspladsen skal alle kunne føle sig godt tilpas.”

Det er lykkedes Anne Koch at holde fast i de vigtigste elementer i sin ledelse. At man arbejder sammen i et makkerskab og assistere de kolleger, der har brug for en hånd - makkerskabet er i dag erstattet af teams af tre på hver - mens man tidligere arbejdede i isolerede siloer. Og at medarbejderne bliver hørt for ønsker til vagplanlægningen, som oversygeplejersken nu i øvrigt igen sidder med, mens en medarbejder er på barsel - det er et spørgsmål om inddragelse, selv om det koster mere arbejde.

”Det handler om at finde ud af, hvad der fungerer bedst for dem. Jeg får intet ud at diktere, hvordan tingene skal være, for det er dem, der bedst ved, hvordan det fungerer her.”

Ved den seneste trivselsundersøgelse og lederevaluering, gav medarbejderne i snit Anne Koch 6,1 point ud af 7 mulige.

Sparrede med netværk og de nærmeste

Undervejs har Anne Koch brugt sine tidligere afdelingskolleger, sin nye chefsygeplejerske, netværket fra sin lederuddannelse, sin mentorordning som nytiltrådt leder og naturligvis sin ægtefælle til at tale tingene igennem med, mens det var sværest - og også deres skuldre til at græde ud ved, når hun bare ikke synes, at hun magtede den nye opgave eller slog til.

Især en tidligere kollega, som en måned efter hende også fik job som oversygeplejerske, er en god sparringspartner, når de udveksler udfordringer og erfaringer fra deres nye roller.

”Det har været dage, hvor jeg bare havde til at tage hjem til min gamle afdeling og mit gamle job. Det var den nemme løsning. Men mine tidligere kolleger og veninder, har holdt mig fast på, at det jo var ledelse, jeg ville, og at jeg var nødt til at holde fast og prøve det af,” fortæller Anne Koch.

”Min chefsygeplejerske har også været helt suveræn, for hun har jo selv været det hele igennem og ved præcis, hvilke overvejelser jeg står i, og hvad jeg bekymrer mig for.”

For Anne Koch har noget af det sværeste det forløbne år været at lære at skelne. At hun ikke altid skal tage det personligt, når en medarbejder giver udtryk for sin frustration.

”Evnen til at håndtere det kommer helt sikkert med erfaringen, og nogle gange skal man være i stand til at hæve sig over situationen. Før var jeg den, der altid skulle gøre folk tilfredse, og når man er god til det, er det nemt at blive vellidt. Men i dag skal jeg også kunne tage de mindre populære og svære beslutninger.”

Forventningsafstemning hjalp

Afstemning af forventningerne, både til sig selv, egen formåen og den nye afdeling, sammen med resten af afdelingsledelse har også være en stor hjælp.

”Jeg troede i begyndelsen, at jeg skulle løse en masse ting her og nu, men min afdelingsledelse sagde, at jeg stillede for høje krav til mig selv, og at de ikke havde forventninger til mig lige nu. Samtidig kunne de godt forstå min hjemve efter mit gamle speciale, som jeg føler mig helt hjemme i, og rådede mig til at slippe tanken om at søge tilbage og i stedet give det et år og så gøre status da,” fortsætter Anne Koch.

”Og nej, jeg skal ikke hjem nu. Jeg er jo ikke færdig her. Jeg lærer noget hver dag og er jo kun lige begyndt som leder. I dag har jeg en fornemmelse af, at jeg skal engagere mig helt i rollen og afdelingen her. Nu er der også ting, der begynder at blive tilgængelige for mig, og ikke alt er første gang længere. Jeg kommer ikke længere hjem med følelse af nærmest at have stået i vejen og hvert fald ikke at have bidraget med noget. Den følelse er overvundet, og jeg er blevet bedre til at få øje på, hvad de rent faktisk er, jeg går rundt og gør. Det betyder ikke, at der kan sættes to streger under noget - som jeg jo af natur ellers godt kan lide - men mere om at holde gryden i kog og processen i gang. Det er en markant udvikling hos mig.”

Man kan ikke forberede sig på alt

Trods den hårde begyndelse og den nye ensomhed som leder mener Anne Koch i dag, at det er sundt at tage springet, hvis man drømmer om ledelse, selv om man ikke nødvendigvis føler sig helt klar.

”Der er nogle ting, man bare ikke kan forberede sig på, men er nødt til at prøve af på egen krop, for eksempel den ensomhedsfølelse, der føler med lederjobbet. Men så er det godt at høre, at alle andre slås med præcis de samme ting og tanker på tværs af afdelinger og specialer, når jeg mødes med andre nye ledere på Ledervejen, som er Region Midtjyllands obligatoriske lederprogram.”

For Anne Koch har det vigtigste været at åbne op og dele sin usikkerhed med alle, som har villet sparre med hende. Og hun glæder sig for tiden meget til den nye oversygeplejerske begynder på afdelingens klinik, som hun skal arbejde tæt sammen med.

”Mit syn på ledelse har ikke ændret sig, men jeg er i dag endnu mere fuld af respekt for de ledere, jeg har haft gennem mit arbejdsliv. Det er ikke nemt, men ledelse er en sjov og spændende opgave. Det er mega inspirerende at få medarbejdere til at lykkes og trives. Det er forudsætningen for at skabe en god hverdag for alle.”

Xtra:

• Læs interviewet med Anne Koch fra oktober 2023 forud for hendes tiltræden i hendes første lederjob som oversygeplejerske her! 
• Se Lederforeningens tip og tilbud til nye ledere her!
• Find Lederforeningens tilbud om mentor her!
• Har du akut brug for hjælp - kontakt LEDERhotline 46953900 !